Det forpligter

I Danmark får 50 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen, her i landet er det ti procent. Det betyder, at ungdommen i Danmark har væsentligt større muligheder end de unge i Grønland. Det er vanskeligt her at vurdere, hvornår Danmark var nede på, at ti procent af en årgang fik en studentereksamen, men mon det ikke er for omkring 50 år siden.

Lørdag d. 1. august 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Statsministerens besøg i år var væsentligt mere positivt end hans besøg i 1995, da han rejste til Qaanaaq og undlod at undskylde for tvangsflytningen i 1953 og for ekspropriationen af befolkningens jagtområde i 1951, da Thulebasen blev bygget. En ekspropriation, hvor befolkningen hverken blev orienteret eller fik erstatning for. Det resulterede i dannelsen af Hingitaq 53 og den efterfølgende erstatningssag mod staten, som ICC støtter. En meget ubehagelig sag for Danmark, der står i skarp modsætning til statsministerens udtalelser til ICC-generalforsamling i fredags, samt hans udtalelser under det officielle besøg i Grønland, hvor han roser sig af det dansk-grønlandske samarbejde, og dansk politik overfor den oprindelige befolkning. Hans tale på ICC's generalforsamling er blevet omtalt og refereret i ugens løb i alle landets medier. Her vil vi blot minde om følgende udtalelser: Formålet med den dansk-grønlandske strategi for dansk støtte til oprindelige folk er "at sikre, at oprindelige folkeslag har reel indflydelse på alle forhold, som angår deres økonomiske, politiske og kulturelle udvikling". Samt: "Politisk og økonomisk udvikling...gør det ofte vanskeligt for oprindelige folk at bibeholde deres kulturelle oprindelse på økonomisk bæredygtige præmisser. Dette er en uacceptabel situation. Fordi hvad er identitet uden ens egen kultur og historie? Vi tror på, at det er muligt at forene identitet og økonomisk overlevelse". Og: "Det er af afgørende betydning, at oprindelige folkeslags rettigheder og respekt for disse fortsat figurerer i den internationale debat". Undervejs på turen sagde statsministeren mandag aften i Qaqortoq, at folk i Qaqortoq skal have samme muligheder som folk i Esbjerg. Klart mener han, at befolkningen i Grønland skal have samme muligheder som i Danmark. Med sine udtalelser indrømmer han, at det, der skete i 1951 og 1953, da Thule Air Base blev anlagt og udvidet for at give plads til et raketforsvar med atomsprænghoveder, var forkert. (Det er ikke spørgsmålet om Thule Air Base's placering i Grønland for at forvare den vestlige verden, vi diskuterer her. Det er det aspekt, at befolkningen ikke blev orienteret eller fik ordentlig erstatning. Desuden er det vores opfattelse, at det er urimeligt, at en lille befolkning i Nord-grønland alene skal betale regningen for at mellem 200 og 300 millioner amerikanere og lige så mange vesteuropæere, skulle kunne sove trygt om natten). Statsministerens udtalelser viser, at han er enig i, at det var forkert, og spørgsmålet er derfor nu, hvorfor vi skal have den sag, som vil vise verden, hvordan Danmark behandlede sin koloni. Den anden udtalelse, at befolkningerne i de to rigsdele skal have lige muligheder er flot. Faktisk har Danmark ifølge ILO deklaration 169 også forpligtet sig til, at levevilkårene i de forskellige dele af riget skal være ens. Disse løfter forpligter til handling og penge. For Grønland kan ikke klare det alene med det nuværende bloktilskud. I Danmark får 50 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen, her i landet er det ti procent. Det betyder, at ungdommen i Danmark har væsentligt større muligheder end de unge i Grønland. Det er vanskeligt her at vurdere, hvornår Danmark var nede på, at ti procent af en årgang fik en studentereksamen, men mon det ikke er for omkring 50 år siden. Det vil sige, vi skal have langt bedre uddannelsesforhold, for at ungdommen skal nå det, som statsministeren lover. Problemet i Grønland er sproget. For at få de unge op på dansk niveau kan man vælge den meget dyre løsning, at al uddannelse skal foregå på grønlandsk med grønlandsk undervisningsmateriale. Man kan vælge den næstdyreste, at de unge skal lære engelsk og tage uddannelsen i et engelsksproget land. Eller man kan vælge den billigste mulighed at sikre, at ungdommen lærer dansk godt nok, så man kan klare kravene i det danske uddannelsessystem, der er gratis for Grønland. Men det betyder, at der skal bruges væsentligt flere penge på den grønlandske folkeskole. Det er grundliggende for erhvervsudviklingen, som skal sikre øget økonomisk uafhængighed fra Danmark, at uddannelsessystemet bliver bedre. Grønland har også brug for hjælp til at skaffe læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre for at sikre et sundhedsvæsen på niveau med det danske. Når vi skal sikre samme niveau i de to rigsdele gælder det også boliger og renovering af boliger, ledningsnet, skoler, sygehuse, havneanlæg med videre. Det var forkert, at vise statsministeren skolen i Qaqortoq. Det virkede som en boomerang, og vi kan kun opfordre kommunen til i hast at få lagt nyt tagpap på den ældste del af skolen. Men statsministeren skulle have set de mange forfaldne boliger fra statens tid. Beboere i almennyttigt boligbyggeri i Danmark vil aldrig have accepteret den standard, der er i Grønland. Og hvis staten havde haft ansvaret for det område i dag, ville det have kostet staten væsentligt mere end der i dag betales i bloktilskud til boligområdet. Problemet er dels, at staten aldrig har ofret nok på boligområdet til at klare befolkningstilvæksten og den løbende renovering, dels at hjemmestyret aldrig skulle have accepteret at overtage boligerne i den forfatning de var i i 1987 uden at få hjælp til den løbende renovering. Vi forstår godt statsministerens dilemma på dette område og hans forklaringsproblem over for den danske befolkning. Især når dansk presse beskylder Grønland for ikke at have brugt boligpengene til boliger, men har snoldet dem op til alt muligt andet. Det sidste er direkte forkert. Men der er ikke brugt nok, fordi Grønland ikke selv magter opgaven. Det mener vi godt, statsministeren kan forklare den danske befolkning, og vi tror, at den danske befolkning vil være med til at støtte et akut renoverings- og boligproblem i Grønland i en årrække. Det forpligter at ville være foregangsland for oprindelige folk.