En finanslov med problemer?
Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!
Fredag d. 18. september 1998
Peter Pars
Emnekreds:
Erhverv
,
Politik
,
Uddannelse
,
Økonomi
.
Hvordan er det nye forslag til finansloven, er jeg blevet spurgt af mange. Hvad mener Grønlands Arbejdsgiverforening om finanslovsforslaget ? Og hvorfor har I ikke kommenteret finanslovsforslaget endnu, spørger Radioavisen.
Til det er der blot at sige, at i arbejdsgiverforeningen sætter vi os grundigt ind i tingene, før vi udtaler os om dem. Desuden foregår tingene anderledes i Grønland end i Danmark, og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.
I Danmark foregår der forhandlinger om udformningen af regeringens finanslovsforslag med såvel andre partier, interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter før finanslovsforslaget udarbejdes. Således er alle parter om ikke taget i ed så i hvert fald blevet hørt.
I Grønland udarbejder landsstyret for lukkede døre sit forslag til landstingsfinanslov.
Hvordan er det så det nye finanslovsforslag. Ja man kan da sige så meget, at det er tydeligt, der er valg til næste år.
Alle landsstyreområder har fået bevilget flere penge end tidligere og de overskud, som man budgetterede med i forbindelse med vedtagelsen af landstingstillægsbevillingslov nr. 1 for 1998 her i foråret ( 17,0 millioner i 1999, 72 millioner i 2000 og 39,6 millioner i 2001), er forsvundet som dug for solen. Nu budgetteres der med et 0-resultat i alle årene.
Et 0-resultat betyder, at Grønlands økonomiske situation hverken forbedres eller forværres. Det betyder også at udlandsgælden ikke nedbringes. Det betyder imidlertid også, at der ikke er flere ledige penge. Hvad nu hvis Royal Greenland A/S eller deres 100 % ejede datterselskab NUKA A/S siger, de skal have flere penge for at opretholde beskæftigelsen i bygderne? Svaret er klart nok - der er ikke flere ledige penge!
Reelt set er der ikke engang tale om et 0-resultat, for der er indlagt negative budgetreguleringer for 51 millioner kroner og heraf 19 millioner på driftskonti. Det er ganske uhørt, og oven i købet skal disse negative budgetreguleringer først udmøntes på landstingstillægsbevillingslov nr. 1 for 1999 til foråret. Til foråret har der været landstingsvalg - der sidder et nyt landsstyre - og det er dem, der får aben, når de negative budgetreguleringer skal udmøntes.
Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!
Alt i alt virker det som om pengene bruges på øget administration. Men vi er kun 56.000 mennesker og vi finder, at grænsen er nået for hvor stor administrationen skal være. Der bør i administrationen satses på kvalitet fremfor kvantitet og det kræver mere individuel aflønning.
Grønlands Arbejdsgiverforening efterlyser en prioritering i finansloven, der afspejler, hvad landsstyret vil.
Hvilke visioner har landsstyret for vort land - med andre ord - hvor skal der satses?
Vi mener den bedste satsning for at fremme økonomisk vækst er i uddannelser. Først og fremmest skal vi have en meget bedre folkeskole, så vi kan uddanne de mennesker, der er brug for her i landet. Nu har politikerne haft tyve år med en fejlslagen uddannelsespolitik.
Det er på tide, at de lærer af deres egne fejltagelser.