Svar til »kampen mod« studiestøtten

Da jeg deltog under udsendelsen Unnuk Manna sagde jeg ikke dette højt, men fremhæver det ved nærværende indlæg, hvilket også mine medstuderende opfordrer mig til - nemlig at sige tak til den nuværende ordning!

Tirsdag d. 21. marts 2000
Edvard Mørch
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Lånekonsekvenser Socialt skæv adgang til at uddanne sig Tak for den nuværende ordning Nogle studieafbrud er nærmest uungåelige Det er os der skal "lukke gabet" Den generelle pris- og lønudvikling Studiestøtte og leveomkostninger i de nordiske lande Flere studierabatter Grundig debat om studestøtten Det er meget ønskeligt, at der starter en almen debat omkring Josef Tuusi Motzfeldts personlige meningstilkendegivelse om at studiestøtten bør halveres, hvorefter halvdelen ydes med tilbagebetalingspligt. Det kom frem under debatten om de studerendes kår i Qanorooq, torsdag den 17. februar 2000. Selv om vi under den efterfølgende udsendelse i "Unnuk Manna" ikke kunne svare direkte på meningstilkendegivelsen med enten et ja eller nej, så føler vi studerende her på universitetet, at indstillingen fra Statsministeriets rådgivende Udvalg for Grønlandsk Økonomi er ved at dreje i en retning, som vi har svært ved at acceptere. Lånekonsekvenser Som vi sagde i Unnuk Manna, så har vi efterfølgende foretaget lidt beregninger her på universitetet omkring studiestøtten. Og her er konsekvensberegningerne, hvis studiestøttens halvdel skal ydes som lån: En, der starter på GU vil efter 3-års studie skulle tilbagebetale i alt 72.000 kroner. Og hvis vedkommende fortsætter på universitetet, vil hun eller han efter 5 års studie skulle tilbagebetale 192.000 kroner. Når vedkommende derudover har benyttet de godkendte studielån, lad os sige 36.000 kroner, ja, så bliver gælden efter 8 års studie på i alt 228.000 kronr. Hvis man yderligere lægger renter på lånene, så er det indlysende, at gælden vil blive større. Hvis man beslutter, at halvdelen af studiestøtten bliver et lån, så vil forskellen mellem de, der har større indkomster end de, der har mindre, blive meget mere markant. Spørgsmålet om forældre med lave indkomster vil have færre muligheder vil blive en af det væsentligste. Som eksempel kan vi sige, at der blev stillet et spørgsmål under udsendelsen, om vedkommendes forældre har sparet penge op til sit barns studie, så svarede vedkommende ja. Vi kan ikke alle gøre det samme. Socialt skæv adgang til at uddanne sig Vi har folk blandt os, som hele deres liv har levet som almindelige lønmodtagere. Uden uddannelse har de forsørget deres børn. Hvis disse børn bliver voksne med meget færre muligheder, ja, hvor er vi så henne!? Man kan selvfølgelig sige, at man kan overvinde alle disse ting ved en ordentlig planlægning. Det kan vi ikke gøre alle, for blandt os lever mennesker, der "planlægger" fra dag til dag. Lige så snart man har betalt en regning, så kommer den næste ind. Der er endda mennesker, der aldrig har holdt ferie i en anden by på grund af pengemangel. Sådan ser de alment kendte levevilkår ud, som folk med almindelig indkomster kan nikke genkendende til. Men disse forhold har vi ikke under den nuværende studiestøtteordning. I dag kan børn fra familier med lav indkomst heldigvis gå i gang med en uddannelse, som vi. Det er også noget vi føler os meget taknemlige over. Tak for den nuværende ordning Da jeg deltog under udsendelsen Unnuk Manna sagde jeg ikke dette højt, men fremhæver det ved nærværende indlæg, hvilket også mine medstuderende opfordrer mig til - nemlig at sige tak til den nuværende ordning! Nogle studieafbrud er nærmest uungåelige Et anden aspekt for studerende, er det faktum, at mange holder op midt i deres studier uden at fuldende uddannelsen. Det er netop konsekvens af manglende livserfaring, opdragelse med studieånd. En, der starter på et studie, går nemlig igang med en ny livsform, hvor vedkommende får stiftet bekendtskab med helt andre forhold, end vedkommende er vant til fra barns ben af. Du kommer måske for eksempel fra Upernavik eller Ittoqqortoormiit og skal starte på GU i Aasiaat, uden kendskab til forholdene i disse større byer. Selvfølgelig har du det svært, også fordi det måske er første gang, du forlader dine forældre for at studere. Det er netop af den grund, de fleste holder op med deres uddannelse. Man skal vænne sig til de helt nye forskellige bymæssige forhold under starten af sin uddannelse. Forhold, som kan være årsag til, at du holder op med din uddannelse. Jeg håber, at der gennem mit nærværende indlæg bliver lagt mærke til den undersøgelse, som Lise Skifte Lennert sagde i Unnuk Manna er nærtstående. Det er os der skal "lukke gabet" Der foregår ellers mange andre klare uligheder uden for uddannelserne. Der bliver udbetalt dagpenge til dem, der bor vacant i forbindelse med deres ansættelser. Paldam beviste i sin bog "Hvad skal der til for at lukke gabet", hvor mange penge, der årligt bliver brugt som udbetaling af dagpenge til folk, som efter et års virke i Grønland vender tilbage til deres hjemland. Der bliver brugt 300 millioner kroner fordelt til 3000 personer. (Paldam side 99). Det er et af disse fakta, som bør være med til sammenligning under debatten omkring studiestøtten. VI STUDERENDE er dem, der skal være med til at løfte fremtiden, vi er investeringen, så hvorfor skal man lige pludselig begynde at skrive om os på en selvmodsigende måde!? Den generelle pris- og lønudvikling Snakken om, at den grønlandske studiestøtte er for høj lyder meget mærkelig. For hvis man undersøger den generelle lønstigning samt prisstigningerne, så kan man konstatere følgende: Lønstigningen på landsbasis var på 11,6 procent i tiden mellem 1992 og 1997. (Opgørelser fra Grl. Statistik "Indkomst, forbrug og priser 1999)". Her ses der bort fra sidste års stigninger i SIK og studiestøttens stigning. Ligeledes (selv om det ikke er meget): Den gennemsnitlige årlige vareprisstigning var på 1-2 procent i tiden mellem 1992 og 1997. Studiestøtte og leveomkostninger i de nordiske lande Statsministeriet rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi har ligeledes noteret, at omkostninger vedrørende studiestøtte i Grønland er fire gange så høje i forhold til studiestøtten i Danmark. Men det fremgår ikke af rapporten, at leveomkostningerne i Grønland er 20 procent dyrere end i Danmark samt værdien af 1 krone i Grønland er 22 procent mindre end værdien af 1 krone i Danmark. (Paldam, "Hvad skal der til for at lukke gabet"). Det rådgivende udvalg for Grønlands Økonomi har ligeledes noteret følgende i forbindelse med uddannelsesstøtten i de nordiske lande: "...meget svært at sammenligne niveauerne for uddannelsesstøtten i Norden, da reglerne (og udgifterne) er meget varierende..." derfor er det ikke passende, at denne samfundsvurdering betragtes som helt sandt. Man må nemlig gøre sig det klart, at generaliserende vurderinger netop ikke er helt sande, som jeg også har"forsøgt at forklare ved nærværende skrivelse. Flere studierabatter Selvfølgelig er der noget sandt i rapporten. For man må sætte spørgsmålstegn ved, om den grundlæggende lærdom hos skoleelever, der forlader folkeskolen, er god nok. Men jeg vil slet ikke ind på disse emner, for her skal vi koncentrere os om forholdene omkring uddannelsesstøtten. Mogens Kleist fremlagde et glædeligt budskab fra talerstolen, da Landstinget drøftede forslaget til uddannelsesstøtte. Han efterlyste nemlig, hvorfor Grønlands Hjemmestyre ikke har indført studierabat, som allerede bliver praktiseret af de private virksomheder. Hvorfor er der ikke studierabat i KNI eller Grønlandsfly og andre steder. Det er for en gangs skyld glædeligt, at den slags udtalelser FØRST når Landstingets Talerstol. Grundig debat om studestøtten For på den måde bliver vi studerende også klar over, at der er kræfter i Landstinget, der er åbne for at løse problemerne. Vi håber selvfølgelig på, at debatten om uddannelsesstøtten rundt omkring på uddannelsespladserne vil være livlig. På den måde kan man opnå, at KIK behandler emnet under sit næste landsmøde. Der er mange andre forhold, man skal være på vagt overfor, for eksempel når det gælder studerende der ikke færdiggør deres uddannelser. Det er et punkt politikerne må være på vagt overfor, når de næste gang starter en debat omkring uddannelserne. Eller også ved at undersøge de faktiske forhold. For ikke alt er hvidt og sort!