Grønland i front for teknisk udvikling

Modellen er så genial, at den med fordel kan bruges af alle grønlandske uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen og gymnasiet, hvor elevgrundlaget ikke er stort nok til selv at bære en uddannelse

Fredag d. 26. maj 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Uddannelse.

Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut har sammen med Danmarks Tekniske Universitet opbygget en model, som kan sikre kvaliteten i det grønlandske uddannelsessystem. Modellen betyder, at så stor en del af uddannelsen som overhovedet muligt gennemføres her i landet.

Det er utroligt vigtigt, for det vil være med til at give selvstyretanken indhold.

I den konkrete model vil vi være med til at uddanne vores egne teknikere på alle niveauer - ikke kun håndværkere og studenter, men også ingeniører og forskere i arktisk byggeri.

Samtidig er modellen økonomisk overskuelig for det grønlandske samfund, fordi man udnytter de danske tilskudsregler.

Men dertil kommer, at modellen er så genial, at den med fordel kan bruges af alle grønlandske uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen og gymnasiet, hvor elevgrundlaget ikke er stort nok til selv at bære en uddannelse.

Fordelen ved samarbejdet med DTU er, at der sikres lærere, undervisningsmidler og lokaler.

Uddannelsen betyder, at der bliver uddannet grønlandske teknikere på alle niveauer, og at der opbygges en ingeniøruddannelse i arktisk byggeri, som udefra kommende studerende også kan få fordel af. På grund af den såkaldte taxameterordning er de med til at betale uddannelsen. Centeret betyder også, at et teknisk gymnasium starter i Sisimiut efter sommerferien.

Gennem opbygning af et Center for Arktisk Teknologi får man den desuden den fordel, at der kan tilbydes specialkurser til herværende og danske teknikere og studerende samt til folkeskolelærere om den tekniske udvikling i Arktis.

I Center for Arktisk Teknologi får man endvidere opbygget det know how i teknologisk viden, som tidligere lå i GTO. Siden GTO blev nedlagt er forskningen og udviklingen på dette område gået i stå.

Det har kolossal betydning for Grønlands position i Arktis, at vi går forrest i den tekniske udvikling, og at man søger til Grønland for at opnå viden på dette område.

Vi har muligheden, fordi vi i forvejen står stærkt i den teknologiske udvikling. Nu skal vi bruge denne mulighed.

3,3 mio mennesker lever under naturforhold svarende til de grønlandske på den nordlige halvkugle. En del hører til i Kina, og på den sydlige halvkugle - i Chile f.eks - lever mennesker, der også kunne have godt af en arktisk dimension i deres leveomstændigheder.

En afprøvning af arktiske byggemetoder, miljøforhold, infrastrukturer i bredeste forstand er noget, som Grønland med den rigtige visionære satsning kunne - om ikke få patent på - så i hvert fald blive banebrydende for.

Om der er økonomi i det, kan man jo spørge sig om, men chancen er der i hvert fald for, at Grønland med en satsning på arktisk teknologi kan bevæge sig væk fra det som en engang kaldte "tilskudskrævende, underskudsgivende aktivitet i gulvhøjde".

Derfor er det skuffende, at landsstyret er så langsom til at tage stilling til denne sag. De nødvendige grønlandske bevillinger til centeret mangler stadig. De danske er på plads. Jonathan Motzfeldt og Lise Lennert er positive, men det er ikke nok. Lad os nu få handling bag ordene.

Skuffende i den forbindelse er også, at man samtidig med igangsætningen af den nye HTX-uddannelse og de nye voksenuddannelser i byggeriet, stadig "glemmer" de nødvendige kollegieværelser.

Det er småting, der forhindrer, at visionerne kan blive realitet.