For få uddannelsespladser eller for få elever?

Behovet for uddannet arbejdskraft er stort. Hvorfor uddannes der så ikke flere end tilfældet er? Det spørgsmål er der mange meninger om. GA frygter, at svaret ligger i manglende politisk evne eller vilje til at løse problemet

Søndag d. 5. november 2000
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: En undersøgelse Praktikpladser nok For få elever gennemfører uddannelsen Frafaldet skal væk Vi skal kunne tale sammen Reform af bygge- og anlægsbranchen Manglende politisk forståelse - eller vilje? Grønlands Arbejdsgiverforening har i perioden 15. maj til 15. juni 2000 indhentet oplysninger fra medlemsvirksomhederne inden for el-branchen og VVS-branchen om virksomhedernes beskæftigelse af elever og om antallet af mulige elevpladser. En undersøgelse I alt har 65 virksomheder, fordelt over det meste af Grønland, deltaget i undersøgelsen, og der er fremkommet svar fra 51 virksomheder svarende til en besvarelsesprocent på 78. På tidspunktet for undersøgelsen var der i alt beskæftiget 51 elever, og der var yderligere plads til 21 elever. Således svarer antallet af elevpladser til et gennemsnit på 1,4 pr. virksomhed, men der er faktisk kun beskæftiget 1 elev pr. virksomhed. Eleverne var fordelt således på fag og uddannelsesår   2. år 3. år 4. år 5. år Ikke besatte udd.pladser Udnyttelses- grad Stærkstrømselektriker elever 16 8 4 1 16 64 % Elektromekaniker elever 1 0 0 0 0 100 % VVS-montør elever 6 5 4 4 4 83 % Blikkenslager elever 2 0 0 0 1 67 % Total 25 13 8 5 21 71 % I følge oplysninger fra Jern- og Metalskolen i Nuuk er antallet af elever i de private virksomheder, som p.t. er i gang med en uddannelse fordelt således:   2. år 3. år 4. år 5. år Antal elever ifølge undersøgelsen Forskel Stærkstrømselektriker elever 12 13 9* 1 25 10 * Den markante forskel mellem antallet af elever i følge vor undersøgelse og opgørelsen fra Jern- og Metalskolen kan forklares med de virksomheder, som ikke har deltaget i undersøgelsen. Således beskæftiger de offentlige virksomheder 4 praktikanter på 4. uddannelsesår Herudover må der ved besvarelsen af spørgeskemaerne have været nogen usikkerhed om, hvorvidt eleven skulle anføres som være 2. eller 3. års elev. Praktikpladser nok Indenfor stærkstrømsområdet er der i undersøgelsen registreret 45 elevpladser, hvilket giver et beregnet antal elevpladser på i alt 56. Fordeles disse pladser over 4 uddannelsesår, betyder det, at der kan optages 14 elever pr. år, hvilket svarer meget godt til det faktiske antal, som optages på uddannelsen hvert år. Således ser det ud til, at der er de praktikpladser til rådighed, der i øjeblikket er behov for (kvalificerede ansøgere til). Men praktikpladsernes geografiske placering spiller i den forbindelse en vis rolle, da nogle potentielle elever fristes til at prioritere praktiksted i deres hjemby fremfor det fag, man ellers brænder mest for. For få elever gennemfører uddannelsen Overordnet viser undersøgelsen, at kun godt 2/3 af praktikpladserne udnyttes, og der er meget der peger på, at dette forhold væsentligst skyldes et frafald henover uddannelsesforløbet. Da der optages det maksimale antal elever hvert år, er det frafaldet, som giver "huller" i praktikpladsudnyttelsen. Dette forhold bliver i øvrigt belyst og bekræftet i den frafaldsanalyse, som er udarbejdet af HS Analyse i februar 2000. I analysen opgøres frafaldet på bygge- og uddannelserne til 63%. Frafaldet skal væk Den første forudsætning for flere uddannede er således, at frafaldet under uddannelsen bliver reduceret fra det nuværende niveau til NUL. Der er i løbet af de seneste år fremkommet mange forslag til, hvordan frafaldet ved de erhvervsfaglige uddannelser kan reduceres. Grønlands Arbejdsgiverforening har også været ude med forskellige forslag, hvoraf det mest markante har været, at der overflyttes penge fra de årlige anlægsbevillinger til folkeskolen, for herigennem at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at forlade folkeskolen med de nødvendige kvalifikationer til at kunne gennemføre en uddannelse. Herudover kan virksomhederne med sikkerhed gøre meget for at forbedre uddannelsen i praktikperioderne og i det hele taget gøre en indsats for at skabe det bedst mulige samarbejde mellem skole, elev, hjem og virksomhed. Her har Grønlands Arbejdsgiverforening peget på en velfungerende gæstelærerordning i de enkelte kommuner. Endelig vil vi påpege det måske vanskeligste og under alle omstændigheder største arbejde, der ligger i at skabe de rette holdninger hos befolkningen til det at udvise ihærdighed og målrettethed - også i relation til uddannelse og læring. Vi skal kunne tale sammen Det er ikke nok blot at konstatere for store frafald i uddannelserne. Det er ikke nok bare at påpege mangler i uddannelsessystemerne. Det er ikke nok kun at komme med forslag til forbedringer. Det er ikke nok, at vi hver især alene prøver at løse vore egne problemer. Det helt afgørende er, at der gennem dialog mellem alle parter skabes en fælles holdning til at løse problemerne. Der er talt og skrevet meget siden 1979 om mulighederne for samfundet og dermed for os alle sammen, men der er endnu ikke gennem dialog blevet skabt en fælles holdning - en politisk basis - for at udarbejde de nødvendige strategier; for at nå et fælles mål. Det skaber frustrationer og medfører desværre ofte, at de "nemme" løsninger sejrer. Reform af bygge- og anlægsbranchen I den ovenfor omtalte frafaldsanalyse, udarbejdet af HS Analyse, skrives følgende: ////// Skal bygge- og anlægsbranchen gøres attraktiv for den grønlandske arbejdskraft og derved skabe grobund for flere grønlandskejede virksomheder, må der arbejdes målrettet for at reformere branchen. I en tid hvor der er mange opgaver i bygge- og anlægssektoren og hvor de store renoveringsarbejder så småt skal i gang, betyder den manglende lokale tilgang til branchen, at flere medarbejdere må hentes uden for landet. Denne udvikling vil ikke alene cementere situationen som man kender den i dag, men kan bevirke, at det bliver endnu sværere at få grønlændere ind i branchen. Sidst i analysen fremfører HS Analyse nogle ideer til ændringer i byggebranchen og indleder med at påpege: //////Bygge- og anlægsbranchens indretning er styret af de krav og muligheder, som opstilles af de centrale myndigheder. Da det samtidig gælder, at det egentlige er ansvarlig for næsten al byggeri her i landet, ligger nøglen til ændringerne her. HS Analyses ideer er i øvrigt følgende fire: Flerårig anlægsfinanslove. Krav om arbejdstid og -sæson. Krav om alkoholforbud på arbejdspladser. Krav om antagelse af praktikanter. Manglende politisk forståelse - eller vilje? Der er for så vidt ikke noget nyt i HS Analyses rapport ud over selve dokumentationen. Ligeså er både konklusioner og ideer til afhjælpning af problemer med frafald under uddannelsen og rekruttering til håndværksfagene tidligere fremsat fra anden side. Det, der imidlertid kan undre, er, at politikerne i både Landsting og landsstyre fortsat ikke handler konsekvent i forhold til udførelsen af anlægsopgaverne, således at det sikres, at opgaverne udføres med lokal arbejdskraft af lokale virksomheder. Denne manglende konsekvens kan kun begrundes med enten manglende forståelse for vigtigheden af, at opbygningen af samfundet må og skal ske med maksimal deltagelse af landets egen befolkning, eller med politikernes ubændige hang til at rejse sig monumenter i beton billigst muligt og uden skelen til de menneskelige omkostninger i form af sociale problemer, som i værste fald fører til misbrug og selvmord.