Ønsker man at opnå kvalitet i folkeskolen?

Grønlandske lærere er allerede begyndt at tage arbejde i Danmark fordi de kan få bedre løn og tilbydes bedre forhold, og hvis vi skal forsøge at komme over det og skabe kvalitet i Grønland, så mener jeg, at det også må koste penge

Tirsdag d. 19. december 2000
Jens Napatoq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Politikernes hensigtserklæringer og mål er ikke nok, såfremt der skal ske en ændring i det grønlandske samfund. Det kan man kun opnå gennem et veluddannet samfund, og folk som har påbegyndt videregående uddannelser med gode forkundskaber fra folkeskolen. OECD har påpeget i sin rapport, at man i høj grad må forbedre kvaliteten i den grønlandske folkeskole. Vi råder over omkring 800 læreruddannede i Grønland, men mangler stadig en tredjedel af normeringen, det vil sige omkring 400 lærere, og det har negative konsekvenser for undervisningen af børnene. Gennem adskillige år har man under valgkampene udtalt, at man skal søge at løse lærermangelen, men på grund af de udeblevne løsninger har man gang på gang bevist på forskellige områder, at lærernes ydeevne påvirkes negativt af lærermangelen. Enhver form for kvalitet koster penge, og såfremt kvalitet ikke blot skal være en floskel i arbejdet med at etablere Den gode Skole, må det i høj grad også medføre penge, som bliver en investering i fremtiden. Som sagt, går budskabet fra OECD’s rapport ud på styrkelse og forbedring af folkeskolen. Politiske målsætninger koster nogle gange mange penge, og derfor mener jeg, at det ikke vil være forkert at sige, at det er på høje tid at løse problemet, idet man allerede nu har en sandfærdig og uomgængelig forklaring på status på området. I arbejdet med at udvikle samfundet skal vi blandt andet arbejde med folkeskolen, og såfremt emnerne i arbejdet med at etablere Den gode Skole skal hænge sammen, må der være en passende pris på faglighed og ydeevne for uddannede pædagoger og lærere. Løsningen bliver godt nok dyr for samfundet, men det vil være en nyttefuld investering i fremtiden. Når vi ser på status af samfundets opbygning, kan enhver se, at der bruges meget lidt tid på børn og unge, altså hvis man ser bort fra ovennævnte faggrupper, som har fået overdraget et stort ansvar. Når vi overdrager et ansvar, så kræver vi normalt, at der også skal være en god kvalitet. Den kvalitet, som vi kræver, må politikerne søge at realisere ved at betale penge til gode redskaber, udover god løn til pædagoger og lærere. Kommunerne overtager ansættelseskompetencen for lærere fra årsskiftet. Hvorfor skal ansvaret overdrages, når det ikke er blevet løst fra centralt hold? I den forbindelse mener jeg også, at direktoratet har gjort for lidt ved sagen, og at det må være endnu mere åbent, når der forhandles med lærerne. For man kan ikke benægte, at vi alene internt ikke kan løse lærermangelen, og at vi vil have behov for udefrakommende lærere i lang tid fremover. Grønlandske lærere er allerede begyndt at tage arbejde i Danmark fordi de kan få bedre løn og tilbydes bedre forhold, og hvis vi skal forsøge at komme over det og skabe kvalitet i Grønland, så mener jeg, at det også må koste penge. Man må bane vejen for at lærerne begynder at udnytte deres faglighed ved at give dem bedre muligheder på løn- og rammeområdet. I dag spiller økonomien en stor rolle, og jeg mener at politikerne må beslutte sig for at give gode lønninger til uddannede pædagoger og lærere, som har et stort ansvar i det grønlandske samfund, i stedet for at de kvalificerede kandidater blot sætter sig mål om at stille op og blive medlemmer af Landstinget. Jeg håber, at politikerne vil løse problematikken.