De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning
Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).
Onsdag d. 8. august 2001
Advokatfirmaet Kromann Reumert
Emnekreds:
Love og konventioner
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Citaterne i dette sammendrag vedrører alene Nuuk Kommunes ansvar.
"Ifølge
1997-forordningen
er kommunalbestyrelsen den myndighed, der træffer beslutning om ethvert forhold, der ikke udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed. Ifølge 1997-forordningens § 43 skal kommunalbestyrelsen sikre, at kommunens skolevæsen lever op til de krav og bestemmelser om folkeskolen, der fremgår af 1997-forordningen og regler udstedt i henhold hertil (det vil bl.a. sige bekendtgørelser m.v.). Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at formålet i forordningen overholdes, og at forordningen forvaltes i overensstemmelse med Grundloven og internationale forpligtelser."
"Det kan således konkluderes, at de dansksprogede børn i Grønland har en ret til undervisning, samt at der formentlig i denne rettighed kan indfortolkes en indlæringsret der indebærer, at undervisningen skal organiseres på en sådan måde, at den enkelte elev er i stand til at modtage indlæringen. Der kan rejses gode argumenter for, at en folkeskoleordning, hvorefter rent dansksprogede børn i det væsentligste alene modtager undervisning på grønlandsk, er en krænkelse af de dansksprogede børns grundlovs- og konventionssikrede rettigheder."
"Som anført ( ...) åbner
1999-bekendtgørelsen
sammenholdt med 1997-forordningen mulighed for, at undervisningen kan gennemføres på dansk for elever, der ikke har tilstrækkelige grønlandske sprogkundskaber til at følge den normale grønlandske undervisning.
I Nuuk kommune er 1997-forordningen og 1999-bekendtgørelsen imidlertid blevet forvaltet således, at elever, der begyndte i 1. klasse i skoleåret 2000/2001, er blevet placeret i normalklasser, hvor undervisningen/aktiviteterne i al væsentlighed er foregået på grønlandsk, ligesom der ikke har været undervist i grønlandsk som fremmedsprog. Det er meningen, at eleverne skal fortsætte i normalklasser på 2. klassetrin, og alene modtage særlig tilrettelagt holdundervisning i fagene grønlandsk og dansk samt en dobbelt-lærerfunktion i matematiktimerne.
I Nuuk kommune har man således valgt, ikke at udnytte den selvstændige hjemmel i 1997-forordningens §1, stk. 3 til dansksproget undervisning i forskolen, ligesom hjemmelen ikke planlægges anvendt til dansksproget undervisning i andre fag end grønlandsk og dansk for de elever, som påbegynder 2. klassetrin i det forestående skoleår 2001/2002. Tilsvarende er det uvist, hvorvidt hjemmelen i 1999-bekendtgørelsens § 9, stk. 4 til oprettelse af særlige dansksprogede hold i hovedfagene planlægges udnyttet for de elever, som påbegynder 3. klassetrin i skoleåret 2002/2003.
Det kan efter det oplyste lægges til grund, at Nuuk kommunes valg i så henseende ikke er baseret på en vurdering af, at samtlige folkeskoleelever i Nuuk har tilstrækkelige grønlandske sprogfærdigheder til at få udbytte af undervisningen i de grønlandsksprogede normalklasser.
Når Nuuk Kommune vælger at forvalte 1999-bekendtgørelsen og 1997-forordningen på en sådan måde, at muligheden for efterlevelse af 1997-forordningens formålsbestemmelse reelt tilsidesættes i relation til de rent dansksprogede elever, er det vores vurdering, at forvaltningen er i strid med 1997-forordningen. Dette beror på, at 1997-forordningens hjemmel til at tilgodese elevernes særlige behov for undervisning på dansk, jf. § 1, stk. 3, udfra en formålsfortolkning må føre til en pligt for Nuuk Kommune til at anvende denne mulighed i det omfang, dette er nødvendigt for at skabe en skoleordning, som sikrer opfyldelse af forordningens formål i relation til alle elever.
Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...)."
"Endelig bemærkes, at der blandt det modtagne materiale er en række avisartikler m.v. som indikerer, at Nuuk Kommune tillige tilsidesætter bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Bestemmelsen foreskriver, at beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang den enkelte elev skal tilbydes undervisning på særlige hold, hvor der tages højde for manglende grønlandske sprogkundskaber, skal ske efter en konkret vurdering af elevens behov og forudsætninger - og i samråd med elev og forældre.
I det omfang skemalægning for dansksprogede elever i Nuuk finder sted uden en forudgående vurdering af den enkelte elevs behov og forudsætninger, og/eller uden forudgående drøftelse heraf med eleven selv og dennes forældre, er dette en klokkeklar overtrædelse af bekendtgørelsen."
Ordforklaringer:
1997-forordningen
:
Hjemmestyrets Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen
1999-bekendtgørelsen
:
Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 21 af 21. december 1999 om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk samt modersmålsundervisning