Politikerne holder ikke hvad de lover

Politikerne er blevet orienteret fra dag et om behovet for kollegiepladser, når de nye uddannelser starter. Men intet er sket. Landsstyret har prioriteret andre behov højere og har ikke afsat de nødvendige midler

Fredag d. 26. oktober 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Landstinget sover i timen. Politikerne vedtager en lang række uddannelser på Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut og sætter dem i gang. Men de følger ikke op med de nødvendige følgeudgifter - kollegieværelser. Nu kan de ikke tillade sig at komme og sige hovsa, det vidste vi ikke.

Politikerne er blevet orienteret fra dag et om behovet for kollegiepladser, når de nye uddannelser starter. Men intet er sket. Landsstyret har prioriteret andre behov højere og har ikke afsat de nødvendige midler. Lise Lennert har ikke været i stand til at banke sine landsstyrekolleger på plads og fortælle at de kan ikke starte nye uddannelser uden at sikre, at de studerende har et sted at bo.

Landstinget har heller ikke passet sit arbejde og sikret kollegieværelserne, før landsstyret satte uddannelserne i gang.

Nu har man sat dem i gang og man mangler værelserne. Og selvfølgelig demonstrerer de studerende. Hjemmestyret er tilbudt en ordning, hvor et privat entreprenørfirma ville bygge og leje kollegiet ud til Hjemmestyret, men det kunne man heller ikke bruge. For det var for dyrt, selv om det ville løse et finansieringsproblem for hjemmestyret.

Det er klart at landsstyret skaber politiske problemer for sig ved at love og love, men ikke overholde løfterne og sørge for, at det man sætter igang, fungerer. Det skaber frustrationer i uddannelsessystemet og blandt de studerende.

Man siger ja til Center for Arktisk Teknologi i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Det betyder en masse forskellige kurser, der forudsætter overnatningsmuligheder, man starter en ingeniøruddannelse, hvor der er brug for værelser, man starter HTX, hvor der også er brug for værelser, man starter suppleringskurser, hvor der er brug for værelser, man ville starte voksenuddannelse, hvor der er brug for værelser, man har suppleringskurser, hvor der er brug for værelser, og endelig har man de almindelige lærlinge på de forskellige håndværkeruddannelser, hvor der også er brug for værelser. Men kollegierne bliver ikke bygget.

Hvad er løsningen - jo den politiske løsning er tilsyneladende at flytte uddannelsen. Men skulle man ikke have tænkt på det, før man startede. Nu er de unge mennesker flyttet til Sisimiut, lærerne er ansat, lokalerne er indrettet og materialerne er indkøbt. Så kan man da ikke bare flytte uddannelsen, fordi man har sovet i timen.

Der er ikke noget at sige til, at de studerende demonstrerer, og der er ikke noget at sige til, at landsstyret bliver upopulær. Det er dårlig planlægning og dårlig politik.

På uddannelsesområdet ønsker politikerne også, at de unge mennesker skal lære engelsk. Alle politikere mener, at det er nødvendigt at lære engelsk og flere mener, at det er vigtigere end at lære dansk.

Men vil man støtte en ung uddannelsessøgende, som tager politikernes ord alvorligt og vil til USA og gå i skole ? - Nej, man vil ikke betale hans skoleophold og man vil heller ikke give ham uddannelsesstøtte.

Jamen så sig dog til de unge, at I kun vil støtte dem, hvis de tager til Skandinavien. Lad være med at flirte med, at I gerne vil have, at de unge tager over på den anden side af Davis Strædet for at dygtiggøre sig.

Lad være med at love mere, end I kan holde, og lad være med at starte nye initiativer, hvis I ikke kan bevilge de nødvendige penge til at gennemføre dem.