Ungdommen er Grønlands bedste ressource - brug os

Og hvis Grønland skal have en fremtid som et ordentligt land skal man prøve på at holde fast i de unge som vælger at fortsætte deres uddannelse i Danmark. I det mindste prøve at tiltrække de studerende/ uddannede tilbage til Grønland igen

Torsdag d. 13. december 2001
Nikki Mosgaard
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Grønland er økonomisk afhængig af det danske bloktilskud som årligt er på 3 milliarder kroner. Vi kan ikke afskaffe den medmindre vi finder pengene andre steder. Vi håber selvfølgelig meget at kunne finde olie ved kysterne rundt om på Grønland. Men som det fremgik i programmet "Grønland, mellem koloni og selvstændighed" har man meget større chance for at vinde den store gevinst i Lotto end at finde det rigtige sted på Grønland hvor der er olie hvor alene én prøveboring koster 375 millioner kroner. Landets økonomi er afhængig af en enkelt ressource som er fiskeri. Men hjemmestyret ejer omkring 80 % af det grønlandske erhvervsliv. Hvis Grønland skal være selvbærende skal der flere private virksomheder til. Der kommer jeg til at tænke på at jeg arbejde hos den daværende butik "Uilok Aps". Det skulle sælges, og Brugsen bød på huset for at lave en butik som skulle konkurrere mod Pisiffik. Men Pisiffik bød over Brugsens bud formentlig pga. at Pisiffik ikke vil risikere en priskrig mod Brugsen. Om den positive side af den Grønlands økonomi kan man sige at der er kommet 19% flere turister til Grønland end sidste år. Men det vare mange år før vi kan mærke denne forskel på det samlede økonomi for Grønland. I Qasigiannguit hvor jeg kommer fra har vi vistnok ikke set noget til disse ekstra turister. Så vil jeg gerne spørge om det kun er de største byer i Grønland som skal have hovedparten af turisterne? Skal bygderne og de mindre byer såsom Qasigiannguit ikke også have glæde af at kunne byde velkommen til turisterne? Mange grønlændere tager til Danmark for at studere videre for at få en højere uddannelse end det man kan studere i Grønland. Kun 130 unge mennesker afslutter hvert år den grønlandske studentereksamen. Og hvis Grønland skal have en fremtid som et ordentligt land skal man prøve på at holde fast i de unge som vælger at fortsætte deres uddannelse i Danmark. I det mindste prøve at tiltrække de studerende/ uddannede tilbage til Grønland igen. Om de/vi kan grønlandsk eller ej skal ikke være et krav. Der er mange grønlændere som ikke kan tale grønlandsk som er flyttet til Danmark for at studere. Dem synes jeg skal være lige så velkommen til at være med til at opnå fremgang for landets fremtid som de grønlændere som godt kan tale grønlandsk. Jeg studerer nu i Danmark på gymnasiet for at afslutte min skolegang med en ordentlig uddannelse. Jeg er en af de unge grønlændere som tager til Danmark for at studere videre for at få en højere uddannelse end det man kan få på Grønland. Jeg søgte om et grønlandsk SU i håb om at kunne få en gratis fri rejse af hjemmestyret som vil kunne støtte min kontakt til Grønland. At komme hjem til sin familie bare én gang om året kunne betyde meget for mange grønlændere som mig, der er her i Danmark for at studere. Det koster mig og min familie 15.000 kr for at få mig til Qasigiannguit og tilbage til Viborg igen. På grund af denne enorme pris for at komme hjem er jeg bange for at miste kontakten til mit grønlandske "jeg". Jeg savner at være hjemme, men jeg har ingen grundlag for at flytte tilbage igen så længe hjemmestyret ikke vil støtte mig i at fastholde kontakten med mit hjemland. Meget af den veluddannede arbejdskraft hentes i dag fra udlandet. Hovedparten er danskere og det er den største hindring. De er blevet indkaldt af politikerne. Mange grønlændere er irriteret over at danskere tager deres arbejde. Og det er ikke danskernes skyld, men politikernes. Vi skal lære at rette vores egne fejl i stedet for at altid give danskerne skylden. Hvis vi har lavet noget lort skal vi selv kunne se det, og derfor er det vigtigt at vi får vores stolthed tilbage som jeg mener, er på retur. Hvis vi skal kunne se Grønland som en selvstændig stat skal vi sætte en tidsgrænse. Sådan har jeg forstået SIK’s formand Jess G. Berthelsen udtalelser til DR’s udsendelse "Grønland, mellem koloni og selvstændighed." Og jeg vil give ret til Lars Emils udtalelse:" Selvstændighed er ikke noget man beder om. Selvstændighed er noget man skaber." Så må vi jo skabe en selvstændig Grønlandsk stat på en retfærdig og ansvarlig måde, så alle i den grønlandske befolkning kan følge med. Det vigtigste i den forbindelse er at fastholde den bedste ressource, som Grønland har: ungdommen. Giv os en ordentlig chance.