3. Vurderinger og anbefalinger
Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område
Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
3.1 Formålet med integrationsordningen
3.2 Målgruppen for integrationsordningen
3.3 Integrationsproblematikken som et isoleret skoleproblem
3.4 Særligt tilrettelagt undervisning
3.5 To-sprogede læringsmiljøer
3.6 Forældre, skole og integrationsordningen
3.7 Forskel på Nuuk og resten af Grønland
På baggrund af resumeet vurderes det, at der er en række drøftelser, som er nødvendige for at skabe forudsætningerne for en mere succesfuld integrationsordning i Nuuk.
Det vurderes, at mange af de spørgsmålstegn, der sættes af forældre og medarbejdere, bunder i en manglende fælles forståelse af: Hvad indholdet i integrationsordningen er Hvem integrationsordningen retter sig mod Hvem der har en rolle i forbindelse med integrationen Hvilken rolle samarbejdet spiller i forbindelse med integrationen. Der er imidlertid en fælles forståelse af, at Nuuk har et helt specielt problem i forhold til resten af Grønland, men det vurderes, at der ikke er gennemført drøftelser, der afklarer det præcise indhold i og omfanget af dette problem.
Det vurderes, at der er en manglende viden om en målrettet udnyttelse af den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk og dansk.
Endelig er der en erkendelse af, at undervisningen i to-sprogede læringsmiljøer kræver specielle forudsætninger. Det vurderes, at disse forudsætninger ikke i alle tilfælde er tilstede.
Ovenstående vurderinger uddybes og omsættes herunder til en række anbefalingerne.
Formålet med anbefalingerne er at komme med bud på, hvorledes: At integrationsordningen i endnu højere grad kan komme til at fungere efter hensigten At forældrene bliver mere tilfredse med integrationsordningen. For at opnå dette er anbefalingerne udarbejdet, så de alle er med til at støtte: At der er et fælles billede i Nuuk af, hvad formålet med integrationsordningen er At det er synligt, hvilke forventninger, der er til skole, forældre m.fl. At der bliver et bedre grundlag for medarbejdernes arbejde med at løse opgaverne i forbindelse med integrationsordningen At der bliver et bedre grundlag for samarbejdet mellem skole og hjem på dette område At der bliver bedre grundlag for at erfare, om målet med integrationsordningen opfyldes.
3.1 Formålet med integrationsordningen
Der hersker usikkerhed om, hvad formålet er med integrationsordningen. Der peges fra flere sider på, at integrationsproblematikken ikke er et ensidigt sprogfagligt problem. Det er i lige så høj grad et kulturelt og socialt problem.
Det billede politikere, skoleledelser, forældre og medarbejdere har af formålet er ikke entydigt.
Det anbefales derfor: At der gennemføres en dialog, der kan afklare, hvad der er formålet med integrationsordningen At der efterfølgende på baggrund af drøftelsen fastsættes mål for integrationsordningen i Nuup Kommunea At integrationsordningens praktiske gennemførelse tilpasses målene At det i mål og rammer er gennemskueligt, hvilket råderum skolerne har og hvilke forventninger, der er til skole og hjem At der fra kommunens side informeres løbende om ordningen, både til relevante beboere i Nuuk og til mulige tilflyttere. Hvis der peges på, at der både skal være tale om sproglig-, kulturel- og social integration, er det nødvendigt, at afklare: Hvad der menes med kulturel integration Hvad der menes med social integration. Det vil betyde: At politikere, skoleledelser, forældre og medarbejdere får et klart billede af, hvad integrationsordningen er At det er muligt at sætte ord på, hvad kvalitet i integrationsordningen er At samarbejdet mellem skole og hjem kan finde sted i rammerne af et fælles billede af integrationsordningen.
3.2 Målgruppen for integrationsordningen
Med udgangspunkt i det formål der fastsættes for integrationsordningen, er det vigtigt, at få fastlagt, hvilke elever der er målgruppen for ordningen.
Børnene kan lidt firkantet deles op i fire kategorier: Danske børn, der kan dansk Danske børn, der kan dansk og grønlandsk Grønlandske børn, der kan grønlandsk Grønlandske børn, der kan grønlandsk og dansk. For de danske børns vedkommende kan gruppen deles op i: De børn, hvis forældre ønsker, at de bliver integreret i det grønlandske samfund De børn, hvis forældre kun i mindre omfang ønsker, at deres børn bliver integreret i det grønlandske samfund. I interviewene peges der på, at der er en formodning om, at den sidste gruppe primært er at finde blandt dem, der kun skal være kort tid i Grønland.
Det anbefales derfor: At der gennemføres en dialog om målgruppen for integrationsordningen At der efterfølgende sættes mål for, hvem ordningen retter sig imod. Det vil betyde: At forældrene og medarbejdere har et klart billede af, hvem integrationsordningen retter sig imod At skolens arbejde med at integrere de børn, der er målgruppen i højere grad legitimeres.
3.3 Integrationsproblematikken som et isoleret skoleproblem
Der peges fra flere sider på, at integrationsproblematikken ikke kun er et skoleproblem, men at det i højere grad er et samfundsproblem.
Det anbefales derfor, at det drøftes: Hvilke andre institutioner og aktører der har en opgave i arbejdet med at nå målet med integrationsordningen Hvordan der kan skabes et bedre samspil med dagtilbudene, så integrationsordningen begynder allerede i førskolealderen Hvordan, der kan skabes rammer for, at voksne på tværs af etniske og kulturelle skel kan omgås hinanden. Det vil betyde: At der målrettet kan arbejdes på at inddrage disse andre aktører i opgaveløsningen At der kan skabes større samkvem mellem de forskellige grupper i Nuuk.
3.4 Særligt tilrettelagt undervisning
I interviewene er der en del medarbejdere og skoleledelser, der peger på samspillet mellem den særligt tilrettelagte undervisning i dansk og grønlandsk og integrationsordningen. Der rejses bl.a. den problemstilling, at den særligt tilrettelagte undervisning ofte foregår i den almindelige undervisningstid, og at de elever, der deltager i denne form for undervisning, tages ud af undervisningen. Der er samtidig lidt uklarhed om, hvad sammenhængen mellem den særlige tilrettelagte undervisning og integrationsordningen er.
Det anbefales derfor: At det drøftes, hvilken sammenhæng, der er mellem den særligt tilrettelagte undervisning og integrationsordningen At det drøftes, hvilke forventninger, der er til den særligt tilrettelagte undervisning i Nuup Kommunea. Det vil betyde: At målet med den særlige tilrettelagte undervisning bliver synligt At den særligt tilrettelagte undervisning målrettet supplerer integrationsordningen.
3.5 To-sprogede læringsmiljøer
Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område. Når talen falder på undervisningsmidler, er der især fokus på manglende undervisningsmidler på grønlandsk samt manglende undervisningsmidler til dansk og grønlandsk som fremmedsprog.
Det anbefales derfor: At det drøftes, hvordan det bliver muligt, at øge medarbejdernes kompetencer i forbindelse med to-sprogede læringsmiljøer At det drøftes, hvordan undervisningen kan understøttes af tilgængelige undervisningsmidler At det drøftes, hvordan yderligere nødvendige undervisningsmidler kan frembringes. Det vil betyde: At undervisningen i forbindelse med integrationsordningen bliver endnu bedre.
3.6 Forældre, skole og integrationsordningen
Forældre og medarbejdere er enige om, at uanset formålet med integrationsordningen, så er samspillet mellem skole og hjem af meget stor betydning.
Det anbefales derfor, at der med udgangspunkt i formålet med integrationsordningen gennemføres en drøftelse af: Hvilken rolle samarbejdet mellem skole og hjem spiller for integrationsordningen Hvilke konkrete mål, der kan sættes til skole/hjemsamarbejdet Hvilke forventninger forældre og medarbejdere kan have til hinanden Hvilke redskaber, der er behov for, at forældrene får fra skolen, så de kan understøtte integrationsordningen. Det vil betyde: At det i højere grad bliver synligt, hvilken rolle de forskellige aktører spiller.
3.7 Forskel på Nuuk og resten af Grønland
Der peges fra alle sider på, at problemstillingerne i Nuuk er anderledes end i andre dele af Grønland. Der er en opfattelse af, at integrationen lykkes "ude ved kysten".
Det anbefales: At det drøftes, om dette er korrekt At det i drøftelsen afklares, hvori forskellene består At de eventuelle forskelle bruges i forbindelse med målfastsættelsen. Det vil betyde: At myterne bliver afklaret, og gode erfaringer fra andre dele af Grønland kan udnyttes.