Undervisning og skole/hjem-samarbejde
Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.
Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
I spørgeskemaerne er undervisningen i grønlandsk og dansk ikke delt op efter, om der er tale om modersmålsundervisning, fremmedsprogsundervisning eller særligt tilrettelagt undervisning.
For at få en ide om, hvorvidt forældretilfredsheden varierer alt efter, hvilken type undervisning, der er tale om, er svarerne nedenfor delt op, således at der dels er de samlede besvarelser, og dels besvarelser opdelt efter, om forældrene føler sig fuldt ud grønlandske eller fuldt ud danske. Det må nemlig formodes, at børnene af forældre, som føler sig fuldt ud grønlandske, først om fremmest modtager undervisning i grønlandsk som modersmål og dansk som fremmedsprog, mens børn af forældre, som føler sig fuldt ud danske, primært modtager særligt tilrettelagt undervisning i dansk og grønlandsk.
Undervisningen i grønlandsk
Forældrene svarer følgende på spørgsmålene om udbyttet af undervisningen i grønlandsk.
Knap 52% af forældrene er enige i, at deres barn har udbytte af undervisningen i grønlandsk, knap 29% er overvejende enige, mens knap 13% er overvejende uenige og knap 7% er uenige.
Blandt forældre, der føler sig fuldt ud grønlandske, svarer 70,6%, at de er enige i, at deres barn har udbytte af undervisningen i grønlandsk, 20,6% er overvejende enige mens 7,4% er overvejende uenige og 1,5% er uenige.
Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere kritiske overfor deres barns udbytte af undervisningen i grønlandsk, idet kun 25,7% er enige i, at barnet har udbytte af undervisningen, 23% er overvejende enige mens 25,7% er overvejende uenige og 25,7% er uenige.
Svarene fra forældre, der ligger imellem de to omtalte grupper ift. tilhørsforhold til henholdsvis grønlandsk og dansk, ligger også imellem de to gruppers svar.
Undervisningen i dansk
Forældrene svarer følgende på spørgsmålene om udbyttet af undervisningen i dansk.
Knap 44% af forældrene er enige i, at deres barn har udbytte af undervisningen i dansk, knap 33% er overvejende enige, mens godt 17% er overvejende uenige og godt 5% er uenige.
Blandt forældre, der føler sig fuldt ud grønlandske, svarer 43,6%, at de er enige i, at deres barn har udbytte af undervisningen i dansk, 30,8% er overvejende enige mens 17,3% er overvejende uenige og 8,3% er uenige.
Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er her mere positive overfor deres barns udbytte af undervisningen i dansk, idet 68,6% er enige i, at barnet har udbytte af undervisningen, 17,1% er overvejende enige mens 8,6% er overvejende uenige og 5,7% er uenige.
Der er altså ikke den samme store forskel på de to gruppers opfattelse af udbyt tet af undervisningen i dansk, som vi så ved undervisningen i grønlandsk.
2. Skole/hjem-samarbejde
I spørgeskemaet er der spurgt til skolens samarbejde med forældrene vedrørende elevernes undervisning.
Forældrenes svar på spørgsmålene fordeler sig som det fremgår af nedenstående diagram.
Svarene viser tydeligt, at langt de fleste af de adspurgte forældre finder, at det er vigtigt, at deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem. Svarene er blevet krydschecket med forældrenes tilhørsforhold. Heraf fremgår det, at for ældre, der føler sig grønlandske, vægter vigtigheden af samarbejdet lidt højere, end det er tilfældet hos de forældre, der føler sig danske.
Som kontrast til, hvor vigtigt forældrene finder samarbejdet med skolen, svarer forældrene, at der i Nuuk kun er begrænset eller slet ikke noget samarbejde mel lem skole og hjem om elevernes undervisning. Omkring deres egne børn udtryk ker forældrene, at det står endnu sløjere til med samarbejdet i forhold til deres generelle opfattelse af situationen i Nuuk.
Knap 12% af forældrene er enige i, at deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, godt 19% er overvejende enige, mens knap 28% er over vejende uenige og 40,5% er uenige.
Blandt forældre, der føler sig fuldt ud grønlandske, svarer 18,8%, at de er enige i, at deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, 13,8% er over vejende enige mens 21,8% er overvejende uenige og 45,7% er uenige.
Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted, 22,2% er overvejende enige mens 25% er overvejende uenige og 47,2% er uenige.