Målrettet indsats mod frafald i uddannelserne

Grønland investerer godt og vel 1 milliard kr. om året på uddannelse. De sidste tal fra KIIIN anslår, at ca.42 % af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse. En fortsat satsning på uddannelse er derfor en væsentlig forudsætning for, at vort land med tiden kan få dækket behovet for en veluddannet arbejdskraft.

Torsdag d. 28. maj 2009
Kaali Olsen
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Uddannelse.

Grønland investerer godt og vel 1 milliard kr. om året på uddannelse. De sidste tal fra KIIIN anslår, at ca.42 % af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse. En fortsat satsning på uddannelse er derfor en væsentlig forudsætning for, at vort land med tiden kan få dækket behovet for en veluddannet arbejdskraft.

Men en stor del af vores nuværende indsats på uddannelsesområdet går til ”spilde”. Alt for mange unge (over 50 % på nogle uddannelser) må afbryde deres uddannelsesforløb, fordi de møder hindringer i livet, som med den rette støtte og vejledning kunne have været overvundet.

Der kan anlægges mindst to forklaringer på frafaldsproblematikken:

  1. De unge er ikke rustet til at gennemføre et uddannelsesforløb
  2. Uddannelserne er ikke rustet til at varetage de unges uddannelsesmæssige og menneskelige behov


Uanset hvilket forklaringsmodel man hælder mest til, må øvelsen gå på at få de to forklaringer til at mødes: grunduddannelsen, dvs. folkeskolen (samt efterskoler, højskoler og Piareersarfiit) må til stadighed udvikles, så eleverne har de bedste forudsætninger for at gøre deres uddannelsesdrømme til virkelighed samtidig med, at uddannelsessystemet hele tiden optimeres til at kunne møde de unge, hvor de er i deres udviklingsforløb.

En række uddannelsesinstitutioner udfører et utrolig flot stykke arbejde for at komme frafaldsproblematikken til livs. Men initiativerne mod frafald kommer nogle gange til kort, fordi mange unge bærer på oplevelser i livet, der kan være vanskellige at overvinde indenfor rammerne af almindelig studievejledning.

Der bør derfor snarest etableres en decideret landsdækkende studenterrådgivningsfunktion, hvor studerende kan få vedkommende og relevant støtte til at overvinde personlige og sociale vanskeligheder. Ethvert afbrudt uddannelsesforløb er ikke alene meget dyrt for samfundet. Det kan også få mange uheldige konsekvenser for den enkelte og familien.

Studenterrådgivningen skal derfor være et tilbud til alle studerende i landet og skal være bemandet med psykologer, socialrådgivere og evt. jurister. Studenterrådgivningen skal i tæt samarbejde med studievejlederne på de enkelte uddannelser sikre, at studerende ikke alene vil blive styrket til at gennemføre deres uddannelsesforløb til ende, men også styrket til at overgå direkte til arbejdsmarkedet som kompetente og resursestærke personer. Børn og unge er vore største og vigtigste resurser – dem må og skal vi passe og pleje.