Besvarelse af §36 spørgsmål nr. 2010-8 vedr. Skipperskolen i Paamiut

Fakta er, at der ikke længere er optagelser nok til skipperuddannelsen her i landet og på den baggrund er det vanskeligt for landsstyret at opretholde en uddannelse, hvor elevgrundlaget ikke længere er til stede i tilstrækkelig grad.

Fredag d. 22. januar 2010
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Uddannelse.

Kære Kim Kielsen

Landsstyret takker for dine spørgsmål vedrørende nedlæggelse af Skipperskolen i Paamiut. Læs her: Lukning af skipperskolen.

Jeg vil hermed på vegne af landsstyret besvare dine forneden stående spørgsmål. Spørgsmålene besvares så vidt muligt enkeltvis.

1.
Er det korrekt, at landsstyret agter at lukke skipperskolen i Paamiut på grund af lavt elevantal, hvorefter man vil opnå en besparelse på 2 -3 millioner kr.?

Svar:
I de seneste år har både antallet af ansøgere og dimittender til skipperuddannelsen været kraftigt dalende. Landsstyret har derfor foreslået i 1. behandlingen af finanslovsforslaget nedlæggelse af skipperuddannelsen i Paamiut, på baggrund af følgende fakta:

I år 2009 er 3 ansøgere blevet optaget på skipperuddannelsens 3. grad. I de seneste 3 år har Skipperskolen ikke haft elever på skipperuddannelsens 1. grad. De ganske få ansøgere til 1. grad er blevet henvist til skipperuddannelserne i Danmark af Søfartsskolen. Der er således for øjeblikket 1-2 grønlandske elever på skipperuddannelsens 1. grad i Danmark.

Hvad angår dimittender i en årrække fra Nuuk og Paamiut indenfor skipperuddannelserne 1 og 3 grad, kan følgende oplyses:

Nuuk: 1988: 47 dimittender
1992: 30 dimittender
1996: 21 dimittender
Paamiut: 1997: 11 dimittender – 2 re-eksamener
1999: 10 dimittender – 4 re-eksamener
2002: 5 dimittender
2008: 6 dimittender – 5 re-eksamener

Ud fra tallene kan konstateres, at dimittenderne fra skipperuddannelsen er faldet stærkt, både mens Skipperskolen befandt sig i Nuuk, og efter flytningen af skolen til Paamiut.

Det kan derfor ikke dokumenteres, at det stærkt faldende antal dimittender udelukkende skyldes flytningen til Paamiut, idet faldet begyndte allerede i begyndelsen af 1990’erne, hvor Skipperskolen var placeret i Nuuk.

Fakta er, at der ikke længere er optagelser nok til skipperuddannelsen her i landet og på den baggrund er det vanskeligt for landsstyret at opretholde en uddannelse, hvor elevgrundlaget ikke længere er til stede i tilstrækkelig grad.

Landsstyret har bemærket Finansudvalgets og Kultur- og Uddannelsesudvalgets anbefalinger om - forinden nedlæggelse af Skipperskolen i Paamiut - at blotlægge mulighederne for eventuel anden placering af skolen samt elevgrundlaget for skipperuddannelserne her i landet.

Det skal præciseres, at begge udvalg samstemmende har ønsket undersøgelse af det ovenstående jf.:
  • Finansudvalgets indstilling omkring skipperuddannelsen i Paamiut i forbindelse med 2. behandlingen af Finanslovsforslaget for 2010: Hovedkonto 40.91.08 Institutioner under erhvervsuddannelserne
    samt
  • Kultur og undervisningsudvalgets brev af den 14. november 2009 til Finansudvalget i forbindelse med skipperuddannelsen i Paamiut (bilag H): Hovedkonto 40.91.08 Institutionerne under erhvervsuddannelserne.

Landsstyret har taget udvalgenes anbefalinger til efterretning og skal meddele, at Skipperskolen ikke nedlægges så længe undersøgelserne om eventuel anden placering samt elevgrundlaget pågår. Undersøgelserne igangsættes i løbet af foråret 2010. Finansudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget holdes løbende orienteret om sagen.

Landsstyret skal dertil meddele, at Skipperskolen, Paamiut samt Søfartsstyrelsen i Danmark er meddelt omkring situationen.

Dog skal landsstyret bemærke det forhold, at besparelsesforslaget på området ikke blev tilbageført i Finanslovsforslagets 3. behandling med den konsekvens, at Inatsisartut vedtog besparelsen ved det endelige afstemning af Finansloven 2010.

Den margin der er opstået i Søfartsskolens bevilling for 2010 vil landsstyret om nødvendigt søge at få dækket via tillægsbevilling, men det er samtidig landsstyrets holdning, at der ikke skal optages nye elever på Skipperskolen i Paamiut, så længe undersøgelserne pågår.

Det er korrekt, at besparelsen på nedlæggelse af skipperskolen pr. 1. januar 2010 for de to første år – 2010 og 2011 – ville have ligget på omkring 2,9 mio. hvorefter besparelsen skulle stige næstfølgende år – 2012 og 2013 - til omkring 4,3 mio.

2.
Er det korrekt, at landsstyret vil henvise kommende elever til skipperskoler i Danmark?

Svar:
Som det ses i svaret på det første spørgsmål har Søfartsskolen i Paamiut allerede for 3-4 år siden taget konsekvensen og henvist 1. grads elever til Danmark og dette på baggrund af for få antal ansøgere. Disse elever bliver optaget på lige fod med andre elever i skipperskolerne i Danmark.

Optagelser for fremtiden på en Skipperskole vil være afhængig af den undersøgelse der er sat i gang med henblik på muligheder for placering af Skipperskolen andet steds i landet end Paamiut og elevgrundlaget for uddannelserne.

3.
Mener landsstyret, at have indhentet og udført en grundig vurdering af samtlige begrundelser samt årsag til det lave elevtal

Svar:
Der er ikke decideret iværksat undersøgelser omkring eventuelle baggrunde for eller årsager til det lave elevtal i skipperskolen i Paamiut. Som vist i svaret på det første spørgsmål har der været faldende tendens af elevtallet uanset skolen var placeret i Nuuk eller i Paamiut. Dette tyder på at behovet har været dalende.

Én af årsagerne til denne faldende tendens skal uden tvivl ses i sammenhæng med modernisering af fiskeriflåden, rationaliseringen af fiskerierhvervet, rationaliseringen af søtransportsektoren osv. som gør at behovet for skippere er mindre end før.

Fakta er i hvert fald, at der ikke er elevgrundlag nok til fortsat at opretholde skipperskolen i Paamiut.

4.
Har landsstyret gjort sig nogen overvejelser om hvilke konsekvenser det vil have for skolen, herunder på de certifikater med videre skolen er i besiddelse af?

Svar:
Konsekvensen af nedlæggelse af Skipperskolen i Paamiut betyder nødvendigvis ikke tab af skolens certifikater, hvis det viser sig, at Skipperskolen kan opretholdets andet steds her i landet end Paamiut. Hvis det viser sig, at Skipperskolen ikke kan opretholdes her i landet på baggrund af manglende elevgrundlag, vil det betyde tab af certifikater for Skipperskolen, og dermed også tab af den viden som Skipperskolen er i besiddelse af.

Landsstyret skal i det sammenhæng gøre opmærksom på, at efteruddannelse for samt fornyelse af certifikater for skippere uddannet i Paamiut dags dato foregår i Danmark med grønlandske tolke. Nedlæggelse af Skipperskolen i Paamiut har den konsekvens, at grunduddannelsen alene fortsætter uden ændringer. Certifikaterne for grunduddannelsen består.

5.
Hvad har landsstyret, overvejet at, der skal ske med de undervisere som arbejder på skolen?

Svar:
Foreløbig opretholdes stillingerne under Skipperskolen i Paamiut indtil andet er bestemt. Landsstyret tager stilling til den enkelte ansattes fremtid på baggrund af de indstillinger der må være med undersøgelsernes resultat.

6.
Mener landsstyret, at begrundelsen for lukningen af skolen var velgennemtænkt og velovervejet ud fra de faktiske informationer man var i besiddelse af?

Svar:
De faktiske informationer vedrørende elevoptag og dimittender m.m. på Skipperskolen gennem tiden er allerede udspecificeret i det første spørgsmål.

7.
Hvilke andre uddannelsesinstitutioner påtænker landsstyret skal enten lukkes eller flyttes et andet sted hen fra de byer de indtil videre er placeret?

Svar:
Landsstyret har for øjeblikket ikke andre planer for lukning eller flytning af andre uddannelser/institutioner. landsstyret mener, at det er yderst vigtigt, at kvaliteten af uddannelserne i Grønland er i top. Velfungerende uddannelsesinstitutioner tiltrækker elever og studerende.