Efterskolen i Kangerlussuaq
Der er behov for en lokal bestyrelse, der kender til Kangerlussuaq og kender til de mange lokale muligheder. Og vi er klar her i Kangerlussuaq, siger bygdebestyrelsesformand i Kangerlussuaq, Albrecht Kreutzmann.
Fredag d. 26. februar 2010
Abrecht Kreutzmann
Hermann Berthelsen
, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Emnekreds:
Uddannelse
.
Efterskolen i Kangerlussuaq har aldrig fået en chance, men det er ikke for sent.
Borgmester Hermann Berthelsen finder det meget ærgerligt og uforståeligt, at landsstyret i dag har meddelt, at Efterskolen i Kangerlussuaq skal lukkes. Desuden synes der at være meget besynderlige forklaringer på lukningen.
"Forstyrrelse fra den internationale lufthavn i Kangerlussuaq" og "manglende muligheder i lokalsamfundet" gives som begrundelser for lukningen. Landsstyret og efterskolebestyrelsen fokuserer åbenbart på dårligdomme frem for muligheder.
Det synes åbenlyst, at placeringen af en efterskole i Kangerlussuaq med adgang til den store omverden gør det nemt at tage på udflugter i udlandet. Billige studieture og mange besøgende gennem Kangerlussuaq giver jo gode muligheder for at lære sprog, hvilket jo netop var begrundelserne for efterskolerne i sin tid, erindrer Hermann Berthelsen.
Det kan man åbenbart ikke se i Qasigiannguit, hvor bestyrelsen for efterskolen i Kangerlussuaq sidder. Der er behov for en lokal bestyrelse, der kender til Kangerlussuaq og kender til de mange lokale muligheder. Og vi er klar her i Kangerlussuaq, siger bygdebestyrelsesformand i Kangerlussuaq, Albrecht Kreutzmann.
Kangerlussuaq kan byde de unge på spændende praktikpladser indenfor både lufthavnsvæsen og turisme som følge af, at Grønlands vigtigste lufthavn og turistdestination ligger her. Det giver et hav af muligheder indenfor diverse serviceerhverv. Men så sandelig også muligheden for at få transitgæster fra fx. landsstyret på besøg som foredragsholdere, når de rejser igennem Kangerlussuaq. Det har landsstyret og efterskoleledelsen bare ikke benyttet sig af, siger Albrecht Kreutzmann.
Naturen omkring Kangerlussuaq er et andet plus, idet de fleste grønlandske unge kun kender til kystens muligheder. Indlandsisen, moskusokser, rensdyr og internationale forskningsinstitutioner ligger alle rundt omkring Kangerlussuaq, men de unge efterskoleelever får desværre ikke fået lov til at opleve disse spændende muligheder. Efterskolen har desværre været for sjældne gæster i bowlinghallen, idrætshallen, på gokartbanen eller i den fornemme biografsal, som Qeqqata Kommunia har stillet til rådighed for efterskolen.
Efterskolen i Kangerlussuaq har været ramt af sen opstart i både 2008 og 2009, og begge gange var det udmeldt, at efterskolen skulle være midlertidig for et år ad gangen. Det har givet tre forskellige forstandere på to år og stor usikkerhed for personalet. Kangerlussuaq Efterskole har åbenbart været prioriteret nederst i forhold til Qasigiannguit, mener Hermann Berthelsen.
Hermann Berthelsen og Albrecht Kreutzmann opfordrer landsstyret til at svare på kommunens mange henvendelser om efterskolen i Kangerlussuaq. Så kan planlægningen af en god permanent efterskole i Kangerlussuaq, styret lokalt opstartes. Det skylder vi de unge, der på deres efterskoleophold her i landet, gerne skulle opleve noget andet end den hverdag de kender hjemmefra. Her er Kangerlussuaq ideel, slutter Hermann Berthelsen og Albrecht Kreutzmann.