Velfærden i Grønland skal højnes
Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Onsdag d. 24. marts 2010
Palle Christiansen
, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds:
Boliger
,
Børns vilkår
,
Erhverv
,
Forårssamling 2010
,
Uddannelse
.
Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Kursen er lagt i finanslov 2010 og landsstyret agter at forfølge deres mål – dette er ikke til at komme uden om i den offentliggjorte Politisk Økonomisk Beretning for 2010. Beretningen skal behandles i Inatsisartut denne forårssamling og Medlem af landsstyret for Finanser Palle Christiansen er ikke til at misforstå.
"Fokus er at børn og unge skal få de grundlæggende bedre vilkår, socialt og uddannelsesmæssigt. Derved får de forudsætningerne for at kunne bidrage til den nødvendige udvikling", siger Palle Christiansen ved indledningen af Politisk Økonomisk Beretning for 2010.
Hvis den sociale velfærd i Grønland skal sikres også fremover, er landsstyret nødt til at stramme op om den økonomiske styring af Landskassens midler. Det rekordstore underskud fra sidste år på knap 1 milliarder kroner taler for sig selv. Alene på tillægsbevillinger blev der brugt 700 milllioner kroner, således blev der ellers budgetteret med knap 300 millioner kroners underskud for 2009. Den akutte kapitaltilførsel på i alt 500 millioner kroner til Grønlands Selvstyres fiskerikoncern Royal Greenland sidste sommer bidrog væsentligst til det rekordstore underskud i 2009.
Landsstyret fastslår i sin beretning, at den positive økonomiske vækst fra 2004 til 2008 har været delvist finansieret gennem lån. Yderligere er befolkningens gældsætning fra 2005 til 2009 blevet fordoblet, hvoraf det meste er realkreditlån til køb af boliger.
På den positive side skal det nævnes, at antallet af uddannelsessøgende i de senere år er blevet flere og flere. Således er 600 flere kommet under uddannelse siden 2005.
Læs
Politik-økonomisk beretning 2010
.