Redegørelse om skolehjem

Den nuværende skolestruktur er præget af mange, meget små og små skoler i bygderne, hvor der må sås tvivl om kvaliteten af undervisningen, der i meget stor udstrækning varetages af personer, der ikke er uddannede som folkeskolelærere, og hvor lærerstaben er meget tæt på eller har nået en ”kritisk masse”. Elever fra bygdeskoler udsættes for en meget stor grad af ”tilfældighed” i forbindelse med kvaliteten af den undervisning de tilbydes, i langt højere grad end hvad der gælder for elever i byskolerne.

Lørdag d. 2. juni 2012
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Børns vilkår, Uddannelse.

(an 1996)

Folkeskolen er i fokus mere end nogensinde før. Den gældende forordning om folkeskolen fra 2002 blev midtvejsevalueret i november 2010, og her blev der peget på en række områder, hvor forordningen og dens bestemmelser endnu ikke er fuldt ud implementeret, og hvor udvikling og forbedringer er stærkt påkrævet1. Skatte- og Velfærdskommissionen, Grønlands Økonomiske Råd samt Regional Udviklingsstrategi har også beskæftiget sig indgående med dagens folkeskole og er i deres rapporter og betænkninger kommet med en række anbefalinger til, hvordan folkeskolens virke på en lang række punkter kan forbedres i samarbejde med KANUKOKA og kommunerne, der har det daglige ansvar for folkeskolens drift. Planerne for, hvordan disse anbefalinger skal føres ud i livet, lægges netop nu, i forbindelse med opfølgningen på Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger. Vores folkeskole er økonomisk dyr og det er vigtigt, at vi får mest mulig kvalitet for pengene, specielt i lyset af de kommende mange års pressede samfundsøkonomi.

Eleverne fra vores bygdeskoler udgør en sårbar gruppe, som i yderste fald risikere at blive tabt i uddannelsessystemet. Der kan være stor forskel på undervisningen i bygderne, men mange lærere i bygdeskolerne er timelærere, der ikke har en formel uddannelse som folkeskolelærer. Det kan i mange tilfælde føre til dårligere undervisning, end hvis den blev varetaget af en uddannet folkeskolelærer, uanset timelærerenes gode indsats. Vi ved samtidig, at mange elever fra bygdeskoler står svagere fagligt i fagene dansk og engelsk i forhold til eleverne fra byskoler, til gengæld er de bedre til det grønlandske sprog. Endelig tager langt hovedparten af eleverne fra bygdeskolerne ind til byerne for at tage 9-10 klasse og aflægge folkeskolens afgangsprøve, hvilket ofte er en stor social omvæltning. Rammerne omkring bygdeeleverne i byerne er typisk kollegier og skolehjem.

Det er selvsagt en stor omvæltning for et meget ungt menneske, at komme fra bygden og en meget lille skole til de større byer og skoler, hvor antallet af elever typisk er på over 100 og hvor bygdeeleverne på kort tid skal tilpasse sig et højere fagligt niveau. Desuden er bygdeleverne væk fra familien i kortere eller længere perioder. Det er helt afgørende at ”modtageapparatet” – primært skolehjemmet - er i så god fysisk tilstand som muligt og samtidig understøtter eleverne bedst muligt i deres personlige og faglige udvikling frem mod aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver og det videre forløb i uddannelsessystemet. Desværre må vi erkende, at mange skolehjem er i dårlig stand og lider under manglende vedligeholdelse, samt at de pædagogiske og sociale rammer lader meget tilbage.

En ny uddannelsesstrategi er lige nu under udarbejdelse i Departementet for Uddannelse og Forskning. Den er ambitiøs og stiler mod, at vort samfund på forholdsvis kort tid skal omstille sig for at kunne deltage i den fortsatte globalisering, så vi kan få den størst mulige økonomiske gevinst af de direkte investeringer fra udlandet, som forventes i de kommende år. Det kræver et markant løft af vores uddannelsesniveau inden for de næste 10-15 år. Vi kan i den forbindelse ikke undvære eleverne fra bygderne, ca. 18 % af en folkeskoleårgang, som ressourcepersoner. Men det kræver naturligvis at man sikrer bygdeeleverne en på alle måder forsvarlig overgang fra bygd til by, og her er skolehjemmet og dets indretning en central faktor.

Det generelle samfundsøkonomiske råderum vil være snævert de næste mange år frem i tiden og handlemulighederne i forbindelse med fx renovering af skolehjemmene skal vejes op mod afholdelse af andre offentlige udgifter. Det er derfor vigtigt, at vi også tænker i andre og alternative baner, som ikke bare er økonomisk fornuftige, men måske kan vise sig at fungere bedre i forhold til sociale rammer og det pædagogiske indhold som bydes eleverne fra bygdeskolerne og give mere kvalitet. Derfor har landsstyret lagt vægt på, at redegørelsen beskriver den aktuelle struktur i dagens folkeskole og problematisere denne. Desuden er det vigtig at redegørelsen fremkommer med ideer til, hvordan bygdelevernes overgang fra bygder til byer kan finde sted på andre og mere hensigtsmæssige måder.

Denne redegørelse er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem Departementet for Uddannelse og Forskning, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Transport, Departementet for Finanser samt Regional Udviklingsstrategi. Tilforordnede fra Inerisaavik, KANUKOKA og INI Byggeteknik A/S har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen. Det burde hermed være sikret, at alt relevant viden om skolehjem og folkeskolen generelt afspejles. Desuden har redegørelsen været til høring hos folkeskolens interessenter og alle modtagne høringssvar er medtaget som bilag til redegørelsen. Landsstyret agter i tæt samarbejde med KANUKOKA at udarbejde en plan for opfølgningen på redegørelsen om skolehjem og uddannelsesstrategien samt landsstyrets Gælds og Investeringsstrategi 2012.

Anlægsområdet for folkeskolerne og dermed også skolehjemmene er i princippet overdraget til kommunerne. I forordningen om folkeskolen fremgår det, at oprettelse af elevhjem og kollegier til folkeskoleelever påhviler kommunerne og ophold på et elevhjem eller kollegium er vederlagsfrit.

For at kunne nå landsstyrets mål om at mindst 70 % af en given ungdomsårgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2025 er det nødvendigt at alle elever, som går på små skoler, så vidt muligt får mulighed for at afslutte deres folkeskoleforløb med undervisning af uddannede lærere.

På uddannelsesområdet er pejlemærket 2025, hvor vi stræber efter at nå meget ambitiøse mål. Det kan synes som mange år frem i tiden, men for at nå de målsætninger vi har sat os, skal beslutningerne om fx indretning af skolehjem og den fremtidige skolestruktur træffes i den nære fremtid og i et tæt samspil og dialog med det kommunale niveau, der i sidste ende er ansvarlig for skolevæsenet og skolehjemmene.
Læs hele redegørelsen her
Redegørelse om skolehjem