Indsigt: Kend din ret og gør din pligt! Rettigheder og pligter er et fælles anliggende

Kend din ret og gør din pligt! Rettigheder og pligter er et fælles anliggende

Indholdsfortegnelse:
UNICEF’s rettighedsskoler i Grønland
Vores rettigheder – vores liv. Fremtiden tilhører os
Hvad skal der til for at skabe det gode liv?
Rettigheder og pligter som komplementære modsætninger
Enhver har ansvar for eget liv, men også for den anden
Verdensfjerne rettighedsideologer

UNICEF’s rettighedsskoler i Grønland

For nylig, den 1. juni, bekendtgjorde KNR, at Qeqqata Kommunia og UNICEF Danmark har indledt et samarbejde om at introducere det internationale koncept ”Rettighedsskoler” i Grønland. I den sammenhæng er Sisimiuts to folkeskoler Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia fra i år udnævnt til pilotskoler for projektet.

Den tidligere formand for partiet Inuit Ataqatigiit, IA, Sara Olsvig er UNICEFs programchef i Grønland. Hun forklarer, at en rettighedsskole er en skole, hvor man i alle aspekter af den måde, man på skolen arbejder på, tager udgangspunkt i FN's børnekonvention. Man baserer sig i arbejdet ganske enkelt på børns rettigheder, som man i praksis gør brug af både i undervisningen og i den måde, som skolen drives på. For eksempel kan man oprette et såkaldt rettighedsråd på skolen, hvor børnene, dvs. eleverne, er med til at tage beslutninger om driften og udviklingen af skolen. Og de skal indtage flertallet af pladserne i rådet. Projektet finansieres af Østifterne, der tidligere var et kendt forsikringsselskab i Danmark, nu fusioneret med Nykredit.

Vores rettigheder – vores liv. Fremtiden tilhører os

Uagut pisinnaatitaaffigut – uagut inuunerput. Siunissaq uagut pigaarput

For nogle år siden, i 2015, blev der i Tasiilaq og Nanortalik husomdelt en meget billedrig bog ”Vores rettigheder – vores liv. Fremtiden tilhører os” som en julegave til befolkningen. Bogen var led i et projekt finansieret af bl.a. Selvstyret og de to kommuner. Den er på 120 sider, hvoraf de 26 sider er med tekst, resten er billeder af unge, glade mennesker, af og til med en smule tekst. Altså mest en billedbog, hvor læsning ikke er så påkrævet. Det var unge mellem 15 og 18 år i folkeskolens 10. klasser og på Piareersarfik og Piorsaavik, der havde taget billederne og skrevet de små tekster hertil. Tekstsiderne er uddrag fra FN’s Børnekonvention i MIO’s tendentiøst formidlede version og således forfattet af andre end de unge selv.

Bogen var en del af et 3-årigt projekt ”Fremtiden tilhører os”, hvis formål er gennem kunst, kultur, kreative og fysiske aktiviteter i de to byer at skabe mere livsmod, selvværd og trivsel blandt børn, unge og familier. Den handler om det, de unge selv forstår som det gode liv, om de rettigheder og den beskyttelse, de har ifølge FN’s Børnekonvention. Derfor har de unge også selv taget billederne og ind imellem skrevet de små tekster til dem, som f.eks. ”Jeg har ret til at udtrykke mine følelser”, ”Børn har brug for at være glade og tilfredse” og andre lignende, dybest set almengyldige og derfor noget luftige udsagn, som ingen kan være uenig i.

Hvad skal der til for at skabe det gode liv?

Formålet var ædelt og prisværdigt. Spørgsmålet er dog, om indsatsen bibringer de unge en dybere erkendelse af, hvad der skal til for at ændre de forhold i samfundet, deres omgivelser og hos dem selv, der hindrer dem i at forme det gode liv, de drømmer om. Det er ret tvivlsomt, da den undlader at vise veje til en sådan erkendelse. Bogen var derfor mere et redskab i velmenende voksnes hænder end et brugbart redskab til at forstå, hvilken indsats den unge selv, gerne sammen med andre unge, må yde for at skabe det gode liv. Skal det skabes, må den unge forstå sig selv som en aktivt handlende, bevidst målrettet og engageret samfundsborger. Det rækker ikke med uforpligtende kreative og fysiske aktiviteter. Der skal rettes ind med en grundlæggende holdningsændring. Det rækker derfor heller ikke kun med appellerende og bønfaldende opråb, som bogen er fyldt af. De unge må forstå, at skal de selv have et godt liv, må de også selv yde den afgørende indsats for at skabe det. Intet kommer af sig selv.

Rettigheder og pligter som komplementære modsætninger

Læser man bogens tekster, kan man opregne henved 80 udsagn, hvoraf de fleste indeholder ”jeg har ret til ...”. Kun ét eneste udsagn indeholder ”jeg har pligt til ...”, nemlig til en grunduddannelse, hvilket desuden ikke er korrekt. Her i landet er der undervisningspligt, ikke uddannelsespligt. Der er udtrykt et klart og foruroligende misforhold mellem rettigheder og pligter. Man foregøgler de unge, at tilværelsen stort set alene består af rettigheder, og at man selv ikke behøver at yde en indsats. Ved ensidigt at indpode de unge en besværgende, forvansket rettighedsideologi forvrænger man virkelighedens ubønhørlige livskrav og forkvakler de unges vilje og formåen til at udvikle sig til nyttige samfundsborgere og dermed til at udforme det gode liv. Spændet mellem tilværelsens barske virkelighed og det skønne drømmeland kan dermed blive så uoverstigeligt, at det kan få fatale konsekvenser for den enkeltes livsduelighed, hvad alene selvmordsraten blandt unge vidner om. Rettigheder og pligter går hånd i hånd som komplementære modsætninger, det ene forudsætter det andet og kan ikke forstås korrekt uden det andet. Kend din ret og gør din pligt, som det før så enkelt blev udtrykt til fællesskabets bedste. Gør man det, skaber det en frigørende følelse af individuel værdi i fællesskabet. Den enkeltes mulighed for at udfolde sig frit og selvstændigt forudsætter en forståelse for det nødvendige i at yde ens eget nyttige bidrag til det fælles bedste. Ingen kan med selvrespekten i behold nøjes med uretmæssigt at lukrere på almenvellet. Det vil uvægerligt give et ungt menneske en følelse af mindreværd og værdiløshed.

Enhver har ansvar for eget liv, men også for den anden

Alle, også unge, har selv et ansvar for udformningen af deres eget liv, og enhver må lære at påtage sig det ansvar. En vel forankret bevidsthed herom skaber afklaring, robusthed og styrke hos den enkelte. Det ansvar kan man ikke bare overlade til andre, heller ikke til samfundet i almindelighed. Det fælles gode liv skaber vi i fællesskab som ramme for den enkeltes muligheder for at skabe sig sit eget gode liv. Enhed skaber styrke til glæde for den enkelte, og den enkeltes gavnlige indsats er en styrkelse af fællesskabet. Det er vejen frem. Ingen skal undværes, men enhver må yde sit bedste. Spørg ikke kun hvad fællesskabet kan gøre for dig, men også hvad du kan gøre for fællesskabet.

Verdensfjerne rettighedsideologer

Landet svigter de unge og deres fremtid, hvis de i misforstået velvilje uden videre overlader dagsordenen til glødende, men verdensfjerne rettighedsideologer, som ved ensidigt at fokusere på et forhold, der uden den nødvendige balance mellem rettigheder og pligter vil få samfundets sociale og økonomiske sammenhængskraft til at krakelere og de unges fremtidsdrømme dermed til at fordufte som dug for solen.

Rettighedsskoler skal derfor ikke kun beskæftige sig med rettigheder, men også med pligter. Vi er alle samfundsborgere, også børn og unge, og enhver må bidrage til samfundet efter evne og kunnen, også ved at yde sine pligter og ikke kun nyde rettigheder. Vil man nyde, må man yde, så kan et samfund skabes, hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov. Ikke før og så med kun det halve.

Også dette danskinspirerede projekt må tage bestik heraf, ellers bliver det lige så meget et slag i luften som projektet fra 2015, som gav fint brød på bordet til mange velmenende projektmagere, flere uden synderligt kendskab til landets historie, kultur og folk.

For den interesserede har 2015-projektet udgivet en årbog,
som kan hentes her: Siunissaq uagut pigaarput - Fremtiden tilhører os