Råstofaktiviteter i Grønland

En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling

Torsdag d. 6. marts 2014
Mads Fægteborg, eskimolog
Emnekreds: Grønlands historie, Miljø og natur, Minedrift, Olieefterforskning, Råstoffer, Undergrunden.

Herværende rapport "En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling" er første delrapport i en mindre serie af delrapporter under hovedtitlen "Råstofaktiviteter i Grønland", der beskæftiger sig med de problemstillinger, som knytter sig til forskellige faser af industrielle aktiviteter i form af indgreb i naturen, påvirkninger af miljøet og konsekvenserne for samfundet.

Den almindeligt grønlandsinteresserede vil sikkert skippe et kapitel hist og her, og tænke hér er intet nyt. Ganske korrekt, men kapitlerne er medtaget fordi der er et ønske om at rapporten også vil nå ud til mennesker – meget gerne også de unge i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne, som endnu ikke besidder denne viden om Arktis og Grønland. Samtidig er det medvirkende til, at de efterfølgende rapporter ikke behøver at inddrage disse ”Adam og Eva oplysninger”, men blot beskæftige sig med sagens kerne i den udstrækning dette er muligt.

Rapporten er med enkelte undtagelser baseret på tidligere publiceret materiale, og er derfor ikke et resultat af egen kildeforskning. Derfor skal rapporten også ses i lyset af, at være en introduktion til et Arktis i forandring. De arktiske folk lever i en sårbar natur, der i generationer har været under konstant og massiv påvirkning udefra. I de seneste årtier har der været fokus på de industrialiserede landes enorme ressourceforbrug og den heraf følgende forurening af miljøet. Der bliver talt om klimaforandringer og global opvarmning. Skaden er sket, men den globale opvarmning skaber muligheder for nye aktiviteter i Arktis. Muligheder for helårs sejlads i isfyldte farvande, eftersøgning og måske udnyttelse af kulbrinter fra de arktiske haves havbunde, og oven i det hele den komplekse problemstilling som råstofaktiviteter på de arktiske landområder indebærer.

Hér vendes blikket mod Grønland, hvor embedsmænd i København, med regnestokken i hånden, gennem et par hundrede år vurderede, hvad der var bedst for grønlænderne. Staten tjente en overgang mange penge på den nordlige koloni – ikke mindst på kryolitminen ved Ivittuut. Råstofaktiviteter efterlader sig spor i naturen, på miljøet og i samfundet. Datidens problemstillinger bliver fortsat analyserede, og med jævne mellemrum bliver resultaterne publicerede, ofte i nogle mindre alment tilgængelige publikationer på engelsk. Denne rapport har ikke til formål, at beskrive flere end 150 års råstofaktiviteter, men på en rimelig nem og forståelig måde, at tage nogle problemstillinger ud af mølposen for at genopfriske elementer af historien, som kan blive aktuelle igen i lyset af nutidens relativt store interesse for de værdier som Grønlands undergrund og søterritorium formodes at indeholde.

Rapporten beskæftiger sig kun med få udvalgte eksempler på industrielle aktiviteter, hvilket skyldes, at disse eksempler indeholder både sammenlignelige og yderligere problemstillinger end andre aktiviteter. Samtidig er dette også begrundet i, at der ikke skal ske for mange trivielle overlapninger i behandlingen af tilnærmelsesvis sammenfaldende problemstillinger.
Rapporten kan hentes her
Råstofaktiviteter i Grønland