Åbent brev til Suka Frederiksen
Officielt siger selvstændighedsministeren nu, at der skal være plads til alle holdninger i debatten om selvstændighed. Men den udtalelse kommer vel nærmest efter pres fra de få, som tør gå imod den politiske linie. En sådan udmelding kan derfor ikke stå alene. Den skal følges op med konkret handling.
Torsdag d. 30. marts 2017
Nauja Lynge
Emnekreds:
Menneskerettigheder
,
Selvstændighed
,
Ytringsfrihed
.
Brevet er også sendt til Institut for Menneskerettigheder.
Menneskerettigheder i Grønland kan kun sikres, hvis oplysning og ytringsfrihed kommer først.
Officielt siger selvstændighedsministeren nu, at der skal være plads til alle holdninger i debatten om selvstændighed. Men den udtalelse kommer vel nærmest efter pres fra de få, som tør gå imod den politiske linie. En sådan udmelding kan derfor ikke stå alene. Den skal følges op med konkret handling.
Ganske vist er ytringsfriheden indskrevet i Grundloven. Men at den har yderst trange kår i Grønland, har vi set mange eksempler på. Hvis man stiller spørgsmålstegn ved hastværket for selvstændighed, skubbes man ud på sidelinien eller modtager endda dødstrusler. Ytringsfrihed bør gå hånd i hånd med oplysning.
Der er behov for et selvstændigt nyt kredsløb af viden, der når ud til befolkningen - uden filtrering af sandheden fra en "farvet" gruppe politikere.
Ekspertisen skal hentes udefra for at sikre objektiv behandling af emnet.
Grønland står over for en skillevej. De samfundsændringer det medfører, kan få alvorlige konsekvenser for den almindelige grønlandske befolkning.
Derfor bør der iværksættes en omfattende konsekvensanalyse, som skal implementeres helt ud til borgerne i Grønland.
Det er nødvendigt at sikre menneskerettigheder før afgørende samfundsændringer sættes i værk.Hvis den almindelige grønlandske befolkning ikke er opmærksom på hvilke menneskeretlige konsekvenser en løsrivelse kan få for dem, kan det ende med at blive en løsning, der proppes ned i halsen på en uoplyst befolkning.