Ordførerindlæg ifm. Arktisk redegørelse

Det er derfor helt naturligt, at vi skal høre de personer der bor i de grønlandske bygder og de mere end 500 mennesker der er fraflyttet. Mit budskab er stadig at stærke bygder bør styrkes og bygder, der affolkes og har ringe livsgrundlag bør modtage særlig opmærksomhed.
Tryghed og økonomisk og menneskelig udvikling bør ikke være for de få, men for alle

Onsdag d. 21. oktober 2020
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Arktis, Rigsfællesskab og selvstyre.


Det talte ord gælder.

Kongerigets arktiske strategi skal udstikke en samlet og langsigtet vision for en fælles indsats og udvikling i Arktis. Grønland udgør 20 % af det samlede areal i Arktis og spiller med sin geografiske placering og naturressourcer en helt central strategisk rolle for verdens stormagter. Med andre ord, så er Grønland årsagen til vi overhovedet taler om Arktis i dag.

Inuit Ataqatigiit mener vi hjemme i Grønland også bør have en klar strategi for Arktis, ligesom vi har efterlyst en grønlandsk udenrigspolitisk strategi. Den udenrigspolitiske strategi skulle Naalakkersuisut være i gang med og vi glæder os til at komme med input og ikke mindst se det endelige resultat.

Regeringen her i Danmark planlægger involvering og debat med unge om fremtidens Arktis. Det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, da vi mener at der er behov for øget inddragelse af befolkningen, og her også særligt ungdommen i Grønland om Kongerigets Arktiske Strategi. For at understøtte dette, så vil vi arbejde for at samarbejdet mellem Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder styrkes med særlig fokus på kendskab og efterlevelse af menneskerettigheder. I samme tråd fik Inuit Ataqatigiit forrige år afsat penge til en styrkelse af FNs verdensmål i Grønland. Det har nu resulteret i hjemmesiden www.anguniakkavut.gl (dvs. voresmål.gl).

Vigtigheden af Grønlands geostrategiske placering understreges atter i disse år. USA, Rusland og Kina udviser øget interesse og intensiverer deres engagement i regionen. USA genåbnede efter 67 år deres konsulat i Nuuk i år. Vi ved, at der er indgået aftaler om amerikanske investeringer i grønlandsk infrastruktur, men vi kender endnu ikke til detaljerne af de projekter. Det ser vi frem til at høre mere om.

Inuit Ataqatigiit har i snart seks år kæmpet for en fornyelse af service kontrakten på Pituffik, Thule Air Base. Vi ser gerne en snarlig afslutning, da vi mener det er helt centralt for samarbejdet med USA, at vi i fællesskab kan sikre at kontrakten og en samlet aftale med USA kommer den grønlandske befolkning til gavn.

Det seneste skud på stammen af diplomater i Grønland bliver en russisk honorær konsul. Den anmodning fra russerne er åbenbart godkendt af Naalakkersuisut og har været noget tid undervejs. Jeg kunne godt have ønsker at vi var blevet orienteret, før vi skulle læse om det i pressen.

Det er selvsagt vigtigt, at vi vælger vores tætteste allieret klogt. Fra Inuit Ataqatigiits side ved vi fra arbejdet i komiteen for Arktiske parlamentarikere – også i daglig tale SCPAR – og fra Arktisk Råd, at diplomatiske fora er vigtige. Mellemfolkeligt samarbejde er særligt vigtigt med vores allierede, også der hvor vi ikke nødvendigvis deler værdier. Og selvom en russisk honorær konsul i Grønland kan styrke den diplomatiske muskel, må vi huske på at Rusland øger sin militære tilstedeværelse og aktivitet i Arktis, og den oprustning vil gøre det stadig sværere at holde fast i ambitionen om et fredeligt Arktis. Det bliver en vigtig, men svær balancegang.

Længe har der været spekulationer om hvorvidt Kina vil oprette et konsulat eller konsul stilling. Det ville sådan set være naturligt og i forlængelse med Naalakkersuisuts egne planer om, at åbne en repræsentation i Kina til næste år. Inuit Ataqatigiit har tidligere foreslået, at der udarbejdes en flerstrenget Kina politik, så vi kan få identificeret hvilke områder, vi uproblematisk kan samarbejde og hvilke vi bør have en mere forbeholden tilgang til.

I forlængelse af stormagternes interesse for Arktis ser vi frem til den nødvendige debat og inddragelse med bl.a. Grønlands erhvervsliv, NGO’er og politiske partier om screeningsmekanisme i forhold til fremmede investeringer, som er så vigtige for Grønland. Inuit Ataqatigiit mener vi skal forholde os kritiske i forhold til kinesisk investering i kritisk infrastruktur, så vi hverken kommer i gældsfælde eller giver adgang til sårbar information om vores borgere og samfund.

Vi anerkender samtidig, at flere og flere områder kategoriseres som sikkerhedspolitik og dermed udfordrer vores selvbestemmelse på hjemtagne områder. Det vil sætte vores samarbejde på prøve og fordrer den tætte og gode dialog styrkes endnu mere i de kommende år.

Regeringen har i mange år støttet U-Arctic, som er et samarbejde mellem universiteterne i Arktis. U-Arctics arbejde medfører at grønlandske og andre arktiske studerende har rige muligheder for udveksling. Det betyder bl.a. at arktiske undervisere kommer til Grønland, og det kommer vores studerende på Ilimmarfik til stor gavn. Det giver et rigt internationalt uddannelsesmiljø. Derfor er det også med bekymring, at vi bemærker, at regeringen i finansloven vil fjerne deres tilskud til U-Arctic på 3 mio. kr. Det har vi de sidste mange år har kæmpet tilbage i finansloven, og det agter vi at gøre igen i år.

I år forhandles også fordelingen af forskningsmidler. Jeg er faktisk lidt forundret over at de stemmer i Folketinget, der ærgrer sig over andre landes stigende forskningsaktivitet i Grønland, uden selv at arbejde for øget dansk forskningsaktivitet. Det må vi ændre. Ønsker vi, at være en arktisk stormagt, så er der behov for langt større engagement i forskning, herunder inddragelse af grønlandske forskere og fælles projekter mellem vores lande. Regeringen har bidraget betydeligt til etablering af en Arktisk forskningshub. Det er en god start, men det bør forankres i højere grad hjemme i Grønland. Naalakkersuisut bør også være drivende i udviklingen af den Arktiske Forskningshub. Sidste år talte vi for etableringen af Greenland International Institute for Arctic Studies, som skulle have fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er stadig højaktuelt, for en vidensoprustning af udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter er afgørende for at Grønland kan føre en proaktiv og videns-baseret udenrigspolitik.

Et centralt motto for Inuit Ataqatigiit er: intet om os, uden os. Budskabet er simpelt – alle møder og arrangementer, der handler om Grønland, der bør vi sidde med. Intet om os uden os.

Det gælder sådan set også debatten om kommunefogederne og bygdernes adgang til velfærd, som undertegnede tog op til åbningsdebatten. Inuit Ataqatigiit vil indsamle viden, høre partiet og baglandet og komme med et udspil på det område. “Intet om os, uden os” handler principielt set om inddragelse, og det gælder på alle niveauer. Det er derfor helt naturligt, at vi skal høre de personer der bor i de grønlandske bygder og de mere end 500 mennesker der er fraflyttet. Mit budskab er stadig at stærke bygder bør styrkes og bygder, der affolkes og har ringe livsgrundlag bør modtage særlig opmærksomhed.

Tryghed og økonomisk og menneskelig udvikling bør ikke være for de få, men for alle.

Qujanaq – tak for ordet.