Nogle tanker om Thule Air Base (inden hykleriet når historiske højder)
For få år siden blev 300-400 familier tvangsforflyttet fra et område på Amager i Danmark, fordi der skal bygges en Øresundsbro. Masser af familier oplever den smerte og det ubehag det er at skulle flytte, fordi "samfundet" har behov for det område de bebor. Det kaldes "ekspropriation" og det sker af hensyn til almenvellet. Vi har behov for motorveje, lufthavne, broer - og somme tider har vi også behov for militærbaser.
Mandag d. 4. marts 1996
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Thule Air Base
.
Indholdsfortegnelse:
Danmark kunne ikke afvise amerikanernes ønske om anlæg af basen
Og hvilke ulykker kom der ud af det?
Der var behov for basen
Det var den danske befolkning, der skulle holdes hen i uvidenhed
Danmarks fribillet til NATO - var Danmark og ikke basen i Thule
Thule-befolkningens krav på erstatning
Det blev behandlet som en ægte sensation, da det for et par år siden blev afsløret, at daværende statsminister H.C. Hansen engang i halvtredserne og uden om folkestyret havde givet amerikanerne lov til at opbevare atomvåben på Thule-basen.
Og siden da er afsløringen her i Grønland blevet flittigt misbrugt som eksempel på en dansk overtrædelse af menneskerettighederne i Grønland.
Nu er debatten blusset op igen. Og igen fordi en dansk forsker har fundet
nye afslørende oplysninger
.
Hvad har han fundet ud af? - Denne gang er sensationen, at en række fremtrædende politikere og højt placerede embedsmænd har kendt til atombevæbningen af Thule-basen, og at det ikke kun var H.C.Hansen, der førte sin egen private forsvarspolitik.
Jeg vil da godt her "afsløre", at tusindvis af danskere dengang vidste hvad der foregik - og mange i Grønland vidste det formentligt også.
Alle der interesserede sig for sikkerhedspolitik og alle de mange, der i perioder arbejdede på Thule-basen, vidste, antog eller var ganske overbeviste om, at der var atomvåben på basen.
Danmark kunne ikke afvise amerikanernes ønske om anlæg af basen
Det første man skal forstå er, at Danmark efter 2. Verdenskrig ikke var i stand til at nægte amerikanerne anlæg af basen. Amerikanerne havde med baggrund i Pearys polarekspeditioner et gammelt territorialkrav på Thule området. Dette territorialkrav opgav amerikanerne ganske vist i forbindelse med købet af de Dansk-vestindiske Øer, men kravet kunne godt være fundet frem igen og pudset af , hvis den danske regering havde nægtet amerikanerne ret til at anlægge basen. I virkeligheden var den danske regerings eneste mulighed at få det bedste ud af situationen - for befolkningen i Thule og for rigsfællesskabet.
Og hvilke ulykker kom der ud af det?
Det er indiskutabelt at befolkningen i Pituffik-området i sin tid blev tvangsforflyttet for at give plads til en amerikansk militærbase.
For få år siden blev 300-400 familier tvangsforflyttet fra et område på Amager i Danmark, fordi der skal bygges en Øresundsbro. Masser af familier oplever den smerte og det ubehag det er at skulle flytte, fordi "samfundet" har behov for det område de bebor. Det kaldes "ekspropriation" og det sker af hensyn til almenvellet. Vi har behov for motorveje, lufthavne, broer - og somme tider har vi også behov for militærbaser.
Der var behov for basen
USA, NATO og Danmark havde efter 2. verdenskrig behov for en fremskudt base ved nordkalotten. Vi her i Grønland havde - som en del af den vestlige verden - også behov for basen, men det har vi altid nægtet at forstå.
Det har været fremført som argument for en erstatning til beboerne i Thule, at de har levet i en særlig fare på grund af Thulebasen. Og det er ganske rigtigt! Beboerne i Thule har under den kolde krig levet i en særlig fare for at blive bombet af Østblokken i tilfælde af en tredje verdenskrig. De har været tusinde gange mere udsatte end befolkningen i resten af Grønland.
Til gengæld har de kun været en tusindedel så meget under risiko, som for eksempel befolkningen i Danmark. Ved et udbrud af tredje verdenskrig ville befolkningen i Thule befinde sig
i nærheden
af en base, der ville blive udsat for et massivt bombardement - men
Danmark ville være blevet jævnet med jorden
. Som gammel sjællænder under den kolde krigs absolut laveste temperaturer husker jeg alt for godt den frygt, som vi næsten ikke turde tale om. Senere efter Berlin-murens fald, har det vist sig at denne frygt var fuldt berettiget. Østblokken var hele vejen op gennem tiden efter anden verdenskrig parate til, med få timers varsel at iværksætte en massiv og altødelæggende offensiv fra Østblokken ind over Vesteuropa.
Det var den danske befolkning, der skulle holdes hen i uvidenhed
Det hemmeligskræmmeri, som H.C.Hansen sammen med utallige andre udviste i forhold til atombevæbningen af Thule Air Base, det var ikke et forsøg på at skjule noget for den grønlandske befolkning. Det var den danske befolkning, der skulle holdes hen i uvidenhed! At vide hvilken udsvævende fare vi levede i i forhold til Østblokken, det anså man for ganske ubærligt. Jeg tror også de fleste mennesker den gang helst var fri for at tænke på det.
Så min opfattelse af situationen dengang er, at alle, der ønskede at orientere sig, udmærket vidste eller antog, hvad der foregik med hensyn til atombevæbning af Thule og atomvåben på amerikanske krigsskibe på besøg i Danmark. Ja, der var sågar mange som var overbeviste om, at der også i selve Danmark var opmagasineret atomvåben (var der det?). Men de fleste ønskede:
intet at vide, intet at høre, intet at sige
. Og det ønske fik de opfyldt.
Og så var vi selvfølgelig en række ungdomsårgange, der gik fredsmarch og sagde nej til atomvåben, og var Bob Dylan fans og flower-power (jeg er selv gammel militærnægter). Havde vi fået vores naive og sympatiske ønsker opfyldt, så havde verden i dag set meget anderledes ud - men næppe til det bedre.
Danmarks fribillet til NATO - var Danmark og ikke basen i Thule
Mange her i Grønland har den opfattelse, at Danmark har brugt Grønland som fribillet til NATO. Men selv om Thule basen havde stor betydning (så stor betydning, at amerikanerne havde etableret basen
om nødvendigt uden dansk samtykke
) så har Danmark i sig selv stor strategisk betydning - med sin beliggenhed og de danske bælter og sunde som udsejlingsvej for en russisk Østersøflåde. (Russerne besatte Bornholm, og blev der i mere end et år efter afslutningen af anden verdenskrig).
Thule-befolkningens krav på erstatning
Basen blev anlagt af hensyn til almenvellet - i dette tilfælde den vestlige verdens sikkerhed. Det, der kan diskuteres nu godt 40 år senere er, om befolkningen blev behandlet rimeligt under forflytningen fra Uummannaq/Dundas.
En ting er i hvert fald urimelig: Nutidspressens nedladende opfattelse af befolkningens intelligens og fatteevne på tidspunktet omkring forflytningen. Selvfølgelig vidste fangerfamilierne, hvad der foregik, og de har været de første til at forstå at fangstmulighederne i området ville blive forringet i takt med anlæg af basen.
Det er muligt, at der ikke blev ydet tilstrækkelig økonomisk erstatning til de forflyttede familier, men der er i dag næppe mange tilbage, der kan rejse et begrundet erstatningskrav.