Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?

Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.

Onsdag d. 29. maj 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

ATAGU - Debat: Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?
Baggrund: Grønlændere i Danmark, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet 1995-97




/
Hvordan bor de grønlandske
psykiatriske patienter
Anders Nilsson, Atagu den 29. maj 1996



Indtryk fra et besøg på Vordingborg Amtshospital lørdag den 18. Maj 1996.
Siden Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg vendte tilbage fra et besøg på Amtshospitalet i Vordingborg (Pressemeddelelse) har der været en livlig debat - ikke mindst i Danmark - om de psykiatriske patienters levevilkår.
Og hvad er det så vi snakker om? - Ja, her er fire fotografier fra den lukkede psykiatriske afdeling for grønlandske patienter, der viser de meget spartanske rammer der er om hver enkelt patients privatliv. Det, der ses på billederne er de to-sengs stuer, som patienterne bor i - for de fleste patienters vedkommende gennem adskillige år.

Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.

Ud over disse "sygestuer" har de retsanbragte adgang til en stor fællesgang, samt et større og nogle mindre fælles opholdsrum.

Der er mulighed for at komme ned i en aflukket gård med en plæne og der er mulighed for at arbejde i et lukket værksted.

Endelig er der mulighed for ledsaget udgang.




De fysiske rammer er bedre i for eksempel Risskov
Efter besøget i Vordingborg, tog jeg til et meget kort besøg på det psykiatriske hospital i Risskov ved Århus.

Her er de fysiske rammer af en noget anden standard. De to billeder her er fra de almindelige psykiatriske afsnit, hvor patienterne - ligesom i Vordingborg - hovedsageligt er anbragt i to-sengsstuer. Billederne er fra en opholdsstue og en spisestue.


Da jeg kom forholdsvis uanmeldt, kunne jeg ikke komme til at se hospitalets to afdelinger for retspsykiatrisk anbragte. Disse to afdelinger - fik jeg oplyst - er bedre indrettet end hospitalets øvrige afdelinger. Blandt andet derved, at de retspsykiatrisk anbragte som hovedregel har egne værelser. De retspsykiatrisk anbragte er placeret i et afsnit med 12, hvor 8 har eneværelser og 4 bor på dobbeltværelser, og et andet afsnit med 8, hvor alle bor på eneværelser.