Hvorfor er KNI's regnskabsresultat ikke bedre ?
Jeg finder det derfor ynkeligt og ansvarsforflygtigende, når både bestyrelsesformand Knud Sørensen og direktør Kjeld Askær kryber i skjul bag medarbejderne, og hævder at min kritik af KNIs regskabsresultat er en kritik og en nedvurdering af medarbejderne.
Torsdag d. 7. maj 1998
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Erhverv
.
Indholdsfortegnelse:
Det står i Finansloven for 1998
Hvorfor er regnskabsresultatet ikke bedre - på trods af en dygtig medarbejderstab?
Privatisering
Forsyningssikkerhed
Usaglige skræmmebilleder
B>Kære Inger Eriksen og alle øvrige medarbejdere i KNI.
Som medlem af Finansudvalget og på private rejser rundt i landet har jeg gennem de sidste 3 år handlet i KNIs butikker i de fleste af byerne og i mange bygder. Og jeg er overalt blevet betjent af dygtige og venlige medarbejdere.
Jeg finder det derfor ynkeligt og ansvarsforflygtigende, når både bestyrelsesformand Knud Sørensen og direktør Kjeld Askær kryber i skjul bag medarbejderne, og hævder at min kritik af KNIs regskabsresultat er en kritik og en nedvurdering af medarbejderne.
Netop fordi jeg af egen erfaring kender til KNIs butikker rundt i landet, stiller jeg spørgsmål ved regnskabsresultatet.
Medarbejderne i KNI er fuldt på højde med personalet i konkurrerende private butikker. Jeg vil endda tro, at KNIs personale jævnt hen er både dygtigere og bedre uddannede. Det skulle automatisk genere et godt regnskabsresultat.
Min kritik af regnskabsresultatet er rejst i fuld tillid til de menige medarbejderes kvalifikationer og indsats.
Det står i Finansloven for 1998
Og så vil jeg på dette sted gerne fremhæve, at min kritik ikke er et surt opstød. Der er tale om en politisk opfølgning af et budgetbidrag på Finansloven for 1998.
Af forslag til Finanslov for 1998, side 32, fremgår det at
De offentligt ejede selskaber skal ved ejerens konsolideringskrav og udbyttekrav stilles lige i forhold til de vilkår, som gælder for det private erhvervsliv og selskabernes markeder.
På side 33 står der som aktivitetsmål for 1998,
at der tages politisk stilling til en udbyttepolitik for selskaberne under hensyn karakteren af virksomhedernes aktiviteter og vilkår.
KNI er at betragte som en købmandskæde med egen engrosafdeling.
Med en omsætning på godt 2 milliarder kroner burde der for sådan virksomhed - efter fagfolks vurdering - jeg har selvfølgelig forhørt mig - være en bruttofortjeneste på omkring 10% eller 200 millioner kroner.
Og ejerkredsen burde uden problemer kunne hæve et udbytte på mellem 50 og 100 millioner kroner. Det er hvad ejeren ville få i udbytte, hvis KNI blev solgt og pengene i stedet blev anbragt i obligationer.
Hvorfor er regnskabsresultatet ikke bedre - på trods af en dygtig medarbejderstab?
Mit bud er, at der kalkuleres for lavt på dagligvarerne, og at der bruges penge på opkøb af private butikker og forsøg på indtrængen i områder, der hidtil har været forbeholdt private butikker.
Som eksempler kan nævnes opkøb af boligbutikker og isenkrambutik, etablering af døgnkioske og etablering af radio- og TV-forretninger.
Det er fremstød, der i begyndelsen koster penge og giver underskud, men som på sigt, når de private er udkonkurreret, kan give eneret og overskud.
Disse fremstød er i strid med Landsstyrets erklærede erhvervspolitik.
Set fra de private konkurrenter skjuler regnsskabsresultatet et landskassetilskud til KNI på minimum 50 millioner kroner - svarende til det udbytte, der ikke hæves, af det overskud, der ikke præsteres.
Privatisering
Privatisering er ikke - som Kjeld Askær ellers nævnte det i Radioavisen - ensbetydende med et salg til en dansk butikskæde.
I mine tanker skal privatisering først og fremmest være et tilbud til medarbejderne om at overtage den butik de arbejder i. Det kan starte som en forpagtning og det kan ende med et køb.
Prisen skal være så høj, at den ikke påfører de konkurrerende butikker i byen en unfair konkurrence, men så skal den heller ikke være højere. Det er ikke noget Landskassen skal tjene på.
Storkøbsfordelen ved at handle ind i fællesskab skal bevares på den måde, at KNI-engros overdrages til en landsdækkende sammenslutning af detailbutikker.
Forsyningssikkerhed
Der er områder i landet, hvor det er dyrt at drive butikker. Her går hjemmestyret ind med servicekontrakter efter den model, der allerede anvendes i mange andre sammenhænge.
Forsyningen af bygder udbydes i licitation og den bybutik, der kan gøre det bedst og billigst, får tildelt opgaven.
Usaglige skræmmebilleder
Hvem kan være bange for sådan en privatiseringsmodel? - Ja, der vil i hvert fald næppe være brug for særligt mange topchefer i et privatiseret KNI . . .
Hvor er det den stive skepsis mod privatisering af KNI kommer fra? - Den kommer, så vidt jeg kan høre det, fra de samme topchefer, og så fra de medarbejdere, det er gjort nervøse med usaglige skræmmebilleder.