Små sprog som tysk, italiensk, dansk og grønlandsk

Der er stadig folk her i landet, der fremhæver, at hvis bare alle andre ville lære at tale grønlandsk, så ville der slet ikke være noget sprogproblem. Det er naturligvis pinligt korrekt.

Torsdag d. 13. august 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Først og fremmest det der med sproget
Et lille sprog ?
Hvad er et lille sprog?
Engelsk
Tysk
Italiensk
Dansk
Dansk - set udefra
Grønlandsk


: Lige hjemkommet fra et par ugers ferie, er der ting, der ser anderledes ud og som jeg opfatter på en anden måde. Fremmede omgivelser giver nye indtryk, som presser sig ind og skubber lidt til alle de gamle måder at se tingene på (jfr. "På den anden ende af skræk og fortvivlelse").

Først og fremmest det der med sproget
Der er stadig folk her i landet, der fremhæver, at hvis bare alle andre ville lære at tale grønlandsk, så ville der slet ikke være noget sprogproblem.

Det er naturligvis pinligt korrekt. Desværre er det et argument, der er gyldigt for alle de 4000-5000 sprog, der tales på dagens klode. Derfor er det heller ikke en holdning, der kan bruges til noget.

Folk i de små sproggrupper er nødt til at lære sig mindst et mere udbredt sprog.


Et lille sprog ?
Grønlandsk? Ja
Dansk? Ja
Italiensk? Ja
Tysk? Ja
Engelsk? Nej


Hvad er et lille sprog?
Ved et lille sprog, forstår jeg et sprog, der har så lille en udbredelse, at kendskab til et eller flere større sprog er en daglig nødvendighed, og en forudsætning for at kunne få en højere uddannelse eller bestride et job.

Også et sprog, der ikke er almindeligt kendt af andre som fremmedsprog og ikke forståes i udlandet, er i mange sammenhænge at betragte som et lille sprog.

Efter denne løse definition kan grønlandsk, dansk, italiensk, tysk og engelsk rubriceres som i oversigten her til venstre.

Engelsk
Der var engang en bondemand i midtvesten, USA, der blev spurgt om han aldrig havde tænkt på at lære et fremmed sprog.

"Nope," svarede han, "når engelsk var godt nok til Jesus, så er det også godt nok til mig!"

Så stort er det engelske sprog!

Tysk
Tysk tales af mindst 80 millioner mennesker. Det betyder at sproget er så udbredt, at alle højere uddannelser kan gennemføres uden at lære et andet sprog. Og tyskerne gør sig heller ikke mange anstrengelser for at lære andre sprog.

Vores mellemste søn kom hjem til Danmark efter en militær march i Holland, der årligt samler 50.000 militærfolk fra det meste af Europa og USA. Under turen havde det slået ham, at alle han mødte kunne tale sammen på engelsk - undtagen tyskerne. Det var det samme, hvis man ville handle i en butik i Holland eller i Tyskland.

Tyskerne går så vidt som til at eftersynkronisere alle udenlandske film, og berøver derved folk mulighed for den langsomme ubevidste indlæring, der betyder at selv ældre danskere, der aldrig har modtaget undervisning i engelsk, alligevel forstår og kan gøre sig forståelige på engelsk.


Italiensk
Vi var en uge i Italien. Der taler de stort set kun italiensk. Det må give dem problemer i forhold til det enorme antal turister, men det er de ligeglade med. Turisterne kommer ikke for at snakke, men for at for at se, hvad folk i Italien kunne præstere af bygningkunst for 1.000 og 2.000 år siden, hvad de har samlet af kunst i middelalderen - og så for at drikke vin og spise enkel italiensk mad.

Nutidens Italien bærer præg af et jævnt forfald. Nedslidte huse, smalle veje og en udbredt mangel på respekt for enhver form for lovgivning. Men det er ikke det det drejer sig om her. Det er sproget.

I Italien er der stor arbejdsløshed blandt læger - 15% af lægerne er arbejdsløse. Hvorfor tager de ikke til andre lande og arbejder? - De kan ikke fremmedsprog!

Det samme gør sig vistnok gældende for læger i Tyskland, men det tyske sprog ligger trods alt så tæt op af de skandinaviske sprog - og så kan de fleste skandinaver alligevel så meget tysk (!) - at det går an at søge arbejde i Danmark, Sverige og Norge.

Men såvel italiensk som tysk kan være sproglige spændetrøjer, selv om de to sprog tales af henholdsvis 60 og 80 millioner mennesker.

Dansk
Dansk er selvfølgelig et langt mindre udbredt sprog end italiensk og tysk. Hvad har man så gjort ved det i Danmark? Man har lært sig fremmesprog.

Da jeg forlod skolesystemet som student i midten af tresserne, havde jeg modtaget effektiv og langvarig undervisning i følgende sprog:

dansk - svensk - norsk - engelsk - tysk - fransk - latin

Og heraf var kun latin valgfrit.

I Danmark har man for mange år siden erkendt nødvendigheden af at kunne andre og mere udbredte sprog end dansk.

Dansk - set udefra
Jeg købte et nummer af National Geographic i Kangerlussuaq til at læse i flyet. Der stod en artikel om Danmark, hvorfra følgende teskt er sakset:
". . We continued, in Danish, talking about what we loved about Denmark - the white stone churches, the golden barley fields, the shadowy beech forests, the good humor of daily life, the calmness of the people, their social grace, their eternal, untiring tolerance.
It is - let's be frank here - almost everyone's idea of the World's Most Nearly Perfect Nation: a clean, peaceful, well-regulated society populated by prosperous (but not greedy or rapacious), tolerant (but principled), law-abiding (but humorous), computer-literate, bi- or tri-lingual people who all vote in elections and are as witty as Victor Borge and have no hang-ups about sex and reside in sunny, energy-efficient homes, the decor running toward light woods and primary colors, who can discuss (in excellent English) the infrastructure needs of developing countries or the Danishness af Woody Allen while serving perfectly poached salmon off handsome earthenware, copies af which are on display at the Museum af Modem Art in New York City.
Despite Denmark's manifest virtues, Danes never talk about how proud they are to be Danes. This would sound weird in Danish and violate their pride af modesty. When Danes talk to foreigners about Denmark, they always begin by commenting an its tininess, its unimportance, the difficulty of its language, the general small-mindedness and narcissism and self-indulgence of their countrymen, the high taxes - 52 percent is the average income tax rate, and there's a 25 percent sales tax. No Dane would look you in the eye and say, "Denmark is a great country". You are supposed to figure this out for yourself."

National Geographic, Vol.194, NO.1 JULY 1998 "Civilized Denmark" By Garrison Keillor (Page 59-64).
Det er en amerikaners opfattelse af danskernes sprogkundskaber: to- eller tre-sprogede, der kan debattere på et flydende engelsk.

Er det nu ikke lidt overdrevet?
Nej. Især blandt unge mennesker er det tydeligt, at de simultant kan slå over i et ubesværet engelsk.
"Denmark has few natural resources, limited manufacturing capability; its future in Europe will be as a broker, banker, and distributor of goods. You send your widgets by container ship to Copenhagen, and these bright, young, English-speaking, utterly honest, highly disciplined people will get your widgets around to Scandinavia, the Baltic States, and Russia.."
National Geographic, Vol.194, NO.1 JULY 1998 "Civilized Denmark" By Garrison Keillor (Page 65).


Grønlandsk
Og så skete det igen! - En særdeles dygtig ung grønlænder, som vi kender, kom til Danmark på teknisk skole.

Efter et par dage ringede han grædefærdig hjem til sine forældre. Han kunne ikke klare det. Han grønlandske er godt - hans danske rækker ikke.
Andre, der kender problemet fra egne oplevelser, har taget sig af ham og forhåbentligt klarer han sig igennem.

Men problemet er ikke kun hans eget eller familiens. Problemet er vores fælles problem.

Særligt op gennem firserne var den officielle politiske holdning en nedprioritering af det danske sprog i folkeskolen. Den politik har virket som et voldsomt handicap for de mange, der er blevet voksne i de år og som har skullet gennemføre en videregående uddannelse, mange er faldet fra - ikke på grund af manglende evner - udelukkende på grund af manglende sprogkundskaber.

Hvilket meningsløst spild. Særligt for et lille land som vores, der i den grad mangler kvalificeret udddannet arbejdskraft.