På sit bedste aftenskoleengelsk

Det er pinligt for Grønland, at vi med vores lovgivning på skole og sprogområdet holdningsmæssigt har placeret os i selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk

Søndag d. 14. februar 1999
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Hvorfor fortsatte han ikke på engelsk?
Grønlændere og tilkaldte
Tomme fraser ved festlige lejligheder
Respekt for mindretallet 213 år før den europæiske konvention om menneskerettigheder
Dansk som undervisningssprog er afskaffet på papiret
Selvstyre forpligter
Retten til undervisning på eget sprog er fastslået ved dom
I selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk


Det var under et dansksproget vælgermøde i Katuaq - med transmission via radio og TV til hele Grønland - at kandidat for Inuit Ataqatigiit, Stephen Hammeken, indledte sit valgoplæg på et skrøbeligt aftenskole-engelsk.

Det var vistnok oplæsning af noget traktatstof om oprindelige folks rettigheder - underforstået: det drejede sig om " os stakkels forfulgte og undertrykte grønlændere ".

Efter at have læst et par belærende paragraffer op på engelsk, slog han over i dansk. Der fik vi den!

Hvorfor fortsatte han ikke på engelsk?
Hvorfor fortsatte han ikke på engelsk?

De fleste dansksprogede og mange yngre grønlændere forstår udmærket engelsk - så for vores skyld ingen alarm.

Men det lød som om han taler betydeligt bedre dansk end engelsk, så det var nok mest for sin egen skyld, og ikke på grund tilhørerne, at han slog over i dansk.

Grønlændere og tilkaldte
På dansk fik han blandt andet fortalt os, at Grønland efter hans og Inuit Ataqatigiits verdensopfattelse befolkes af grønlændere og tilkaldte fra Danmark.

Og det var klart, at det med de tilkaldte kun er en beklagelig overgangsordning - indtil vi kan det hele selv.

Jeg siger vi.

- For selv om jeg hverken er grønlænder eller tilkaldt, så har jeg alligevel hjemme i Grønland. Jeg er en del af det dansksprogede fastboende mindretal. Jeg kom til Grønland i 1969, har boet her siden 1974, er grønlandsk gift og har tre voksne børn.

Jeg tilhører et etnisk mindretal og nyder beskyttelse blandt andet efter den europæiske konvention om menneskerettigheder.

Tomme fraser ved festlige lejligheder
Inuit Ataqatigiit og andre taler om, at nu skal der gøres mere for at integrere de tilkaldte i den grønlandske kultur og det grønlandske sprog.

Det er naturligvis tomme fraser, der kun tages frem ved festlige lejligheder for at dunke det dansksprogede mindretal i hovedet.

Der er ingen - selv ikke i Inuit Ataqatigiit - som ved deres fulde fem vil være med til at betale prisen for at lære den tilkaldte arbejdskraft et brugbart grønlandsk. De tilkaldte hentes til landet for at arbejde - ikke for at snakke og danse grønlandsk polka. (Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt).

Og vi fastboende - danskere og grønlændere - har en lovsikret ret til vores egen kultur, vores egen levevis og vort eget sprog - efter vort eget frie valg.

Respekt for mindretallet 213 år før den europæiske konvention om menneskerettigheder
Det er tankevækkende at man fra dansk side allerede i 1740, kun 19 år efter Hans Egedes ankomst til Grønland, oprettede den grønlandske kateket-uddannelse, og etablerede grønlandske folkeskoler ved alle kolonierne - med undervisning på grønlandsk.

213 år før den europæiske konvention om menneskerettigheder blev tiltrådt 1953, forstod det danske styre i Grønland, at etniske mindretal har uomgængelige rettigheder, og man understøttede aktivt det grønlandske sprog og den grønlandske kultur.

Dansk som undervisningssprog er afskaffet på papiret
I Grønland har man afskaffet dansk som undervisningssprog i uddannelsessystemet. At der stadig undervises på dansk skyldes, at man har været lidt for hurtigt ude. Der er simpelt hen ikke kvalificerede lærere nok til at undervisningen udelukkende kan gennemføres på grønlandsk

Kun i Nuuk er der en dispensation, hvorefter børn kan modtage undervisning på dansk - ikke af respekt for det danske mindretals rettigheder, men fordi man ikke kan skaffe den nødvendige tilkaldte arbejdskraft, hvis de tilkaldte ikke kan få deres børn undervist på et sprog, som børnene forstår og taler derhjemme med mor og far.

Selvstyre forpligter
Der tales højt og meget om øget selvstyre og snarest mulig selvstændighed. Men det er de udvidede rettigheder, der fokuseres på: udenrigspolitik, ligeværdige forhandlinger med fremmede magter - USA på den ene side af bordet, eller Kina - og Grønland på den anden side af bordet.

De pligter, der følger, tænkes der mindre på. For eksempel pligten til at efterleve internationale konventioner og deklarationer om menneskerettigheder, især hvad angår etniske mindretal.

Retten til undervisning på eget sprog er fastslået ved dom
Når det drejer sig om retten til undervisning på sit eget sprog, så var der allerede i halvtredserne en sag, som kan minde om situationen i dag i Grønland.

Det var en flamsk domineret kommune i Belgien, hvor man afskaffede skoleundervisning på fransk for det fransktalende mindretal. Mindretallet indbragte sagen for Den europæiske domstol for menneskerettigheder i Strasburg og fik medhold. Et etnisk mindretal har ret til at modtage undervisning på sit eget sprog.

Det står således enhver familie i Grønland, med dansk som hjemmesprog og skolesøgende børn, frit for at køre denne sag helt til domstolen i Strasburg om nødvendigt.

I selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk
Det er pinligt for Grønland, at vi med vores lovgivning på skole og sprogområdet holdningsmæssigt har placeret os i selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk.

Læs i øvrigt:Universal Declaration of Linguistic Rights