Mangel på raketskjold kan også udløse atomkrig
Hvem skal beskytte os og forsyne os, hvis en lignende katastrofe skulle indtræffe - og hvorfor skulle nogen overhovedet bruge tid på os, hvis de har hovedet fyldt op af deres egne problemer, og vi i øvrigt hverken har strategisk interesse eller kan levere et vigtigt råstof til flyindustrien?
Fredag d. 11. august 2000
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Politik
,
Thule Air Base
.
Indholdsfortegnelse:
Kina, Indien og Pakistan
USA som fredsmægler og fredsgennemtvinger
Ikke bare våbenindustrien
Slyngelstaterne er ikke Nordkorea og Libyen
Hvor står Grønland
Grønlands stemme skal høres
Sermitsiaq skrev i sidste uge, den 4. August, i en overskrift, at raketskjold kan udløse atomkrig, og så citerer man i øvrigt flittigt politikere på den danske venstrefløj, lige fra villy Søvndahl til Søren Søndergaard.
Jeg er ikke sikker på, at den nyere historie viser, at lige netop disse politikere har demonstreret den bedste forståelse af, hvad der egentlig gik for sig i strømskellet mellem øst og vest op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne. Men lad det nu være.
Kina, Indien og Pakistan
Det hævdes at Kina, Indien og Pakistan vil accelerere deres atomoprustning, hvis amerikanerne får held med deres raketskjold.
Det vil de nok under alle omstændigheder. Og mangel på et raketskjold vil gøre USA til en noget svagere fredsmægler mellem parterne, da USA selv vil være sårbar overfor de farlige våben. Uden et effektivt forsvar kan vi se frem til at amerikanerne blot vil isolere sig og håbe på at problemerne ikke på et tidspunkt skyller ind over amerikansk område.
USA som fredsmægler og fredsgennemtvinger
Det var USA der førte an i befrielsen af Kuwait. Alternativt ville Saddam Hussein i dag have siddet på en væsentlig del af verdens olieforsyninger, bevæbnet med langtrækkende atombevæbnede raketter og et højt udviklet biologisk våbensystem.
USA gik ikke ind i krigen mellem hutuer og tutsier i Afrika. Og europæiske lande som for eksempel Frankrig gjorde det heller ikke. Det var der heller ingen der havde ventet af Frankrig. Var det en halv eller en hel million mennesker der blev slagtet ned med store knive?
USA gik ind i Somaliland. Det blev turbulent. Det kostede amerikanske soldater livet. Men nu er der - om ikke fred - så i hvert roligere end før de greb ind.
USA gik i spidsen i Bosnien, hvor Milosovic og hans håndlangere var i gang med et vel tilrettelagt folkemord.
USA gik i spidsen i Kosovo, hvor Milosovic og hans håndlangere var igang med endnu et folkemord.
Kunne amerikanerne ikke lige så godt være blevet derhjemme? - Jo, det kunne de godt. Og hvordan havde der så set ud i for eksempel de her nævnte områder?
Ikke bare våbenindustrien
Sermitsiaq mener i sin leder, at raketskjoldet er et indenrigspolitisk anliggende og opfundet af en våbenindustri, der hungrer efter nye opgaver.
Det er muligvis en del af forklaringen.
En anden del af forklaringen er den amerikanske befolkning. Lige meget hvor i verden, der foregår frygtelige ting, så er der i USA store indvandrergrupper som stammer derfra og som har familie i området, der lider under ulykkerne. De føler et medansvar. Det er nok så vigtig en del af forklaringen på den amerikanske indsats i verdens brændpunkter.
Slyngelstaterne er ikke Nordkorea og Libyen
Jeg er ikke sikker på andet end at de potentielt virkeligt farlige slyngelstater er resterne af den tidligere sovjetblok.
Med en økonomi i ruiner og en række donorlande, der bliver mere og mere skeptiske overfor det der foregår i Rusland og andre tidligere sovjetbloklande, da kan jeg godt være bange for, at vi ikke behøver vente ret mange år, før vi igen står overfor afpresningstrusler om atomkrig fra for eksempel Rusland.
Det er i det lys vi skal se amerikanernes ønske om at bygge et raketskjold, der kan sikre dem mod raketangreb ude fra.
Og det er i det lys vi skal vurdere Grønlands, Danmarks og Europas interesse i dette raketskjold.
Har vi brug for amerikanernes militære hjælp i forhold til sådan en trussel?
Hvordan vil amerikanerne i givet fald reagere på dette ønske om hjælp - med raketskjold og uden raketskjold?
Hvor står Grønland
I tilfælde af en udvikling i Europa mellem Rusland og Vesteuropa, hvor Rusland under trusler om krig med brug af atomvåben vil presse Vesteuropa - hvor står Grønland?
Under anden verdenskrig blev forbindelsen til Europa afbrudt, og amerikanerne påtog sig vareforsyningen af Grønland. Dengang kunne vi betale med kryolit.
Hvem skal beskytte os og forsyne os, hvis en lignende katastrofe skulle indtræffe - og hvorfor skulle nogen overhovedet bruge tid på os, hvis de har hovedet fyldt op af deres egne problemer, og vi i øvrigt hverken har strategisk interesse eller kan levere et vigtigt råstof til flyindustrien?
Grønlands stemme skal høres
I denne sag skal vores stemme høres. Thule Air Base ligger i Grønland.
Men vi skal ikke være bugtalerdukke for den danske venstrefløj og europæiske statsledere med militære mindreværdskomplekser.
Vi skal tage en ansvarlig beslutning der tjener Grønland bedst, med skyldigt hensyn til Danmark og den frie del af den vestlige verden, hvor vi politisk hører hjemme.