Atagu sættes i stå

Atagu er lavet som en del af mit politiske arbejde. Den er finansieret af det årlige skattefri omkostningstillæg, som gives til alle medlemmer af Landstinget, og tiden der er brugt på Atagu er overskudstiden fra mit øvrige politiske arbejde

Lørdag d. 17. marts 2001
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Forhistorie
Godt et halvt år efter landstingsvalget i foråret 1995 blev der åbnet for adgang til internet i Grønland.

Jeg så der en mulighed for at skabe en platform for bred oplysning om hvad der foregår i det grønlandske samfund.

Det blev til internet-avisen Atagu.
Atagu er lavet som en del af mit politiske arbejde. Den er finansieret af det årlige skattefri omkostningstillæg, som gives til alle medlemmer af Landstinget, og tiden der er brugt på Atagu er overskudstiden fra mit øvrige politiske arbejde.

Derfor indstilles aktiviteterne på Atagu
Jeg trækker mig nu ud politik og flytter til Danmark, og som en konsekvens heraf må jeg indstille aktiviteterne på Atagu. Jeg har hverken tiden eller økonomien til at drive Atagu videre - og forventeligt heller ikke en blivende interesse for problemer, der om kort tid vil ligge langt borte fra min nye hverdag :- )

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

OBS: Det er på sin plads at nævne at Kimik IT A/S gennem alle årene gratis har stillet serverplads til rådighed for Atagu.
Det har betydet at Atagu har kunnet køre på et teknisk meget højt og stabilt niveau. med adgang til søgefunktioner i Atagus debatsider og mulighed for at køre PERL-scripts og generere HTML-sider på anfordring (søgning i Netviser Fagbog og Netviser Navnebog, samt Solens op-og nedgang).