Sonja kalippoq - Staten driver fangst af storhvaler

I 1924 købte Grønlands Styrelse den norske hvalfangerbåd S/S Sonja“ på 127 BRT. Den havde indtil 1923 fanget hvaler ved Antarktis.. Skibet var 14 år gammelt og havde en dampmaskine på 300 HK. Et godt lille, robust jernskib. Som kaptajn ansatte man nordjyden L.C. Larsen, der havde erfaring fra norsk hvalfangst i Sydhavet.

Søndag d. 8. februar 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie, Hvaler.

Ilinniusiorfik - Grønlands Hjemmestyres forlag for undervisningsmidler - har udgivet en dejlig bog om den grønlandske hvalfangst i "Sonja"-perioden 1924-58.

Bogen er forfattet af Leif Aidt, der vil være kendt af mange gennem sit mangeårige virke for Grønland og i Grønland - de sidste år, inden han gik på pension, som skoleinspektør på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk.

Bogen er smukt illustreret af Jette Jørgensen med flere.

Her er et afsnit fra forordet til bogen:

Staten driver fangst af storhvaler
I 1924 købte Grønlands Styrelse den norske hvalfangerbåd S/S Sonja“ på 127 BRT. Den havde indtil 1923 fanget hvaler ved Antarktis.. Skibet var 14 år gammelt og havde en dampmaskine på 300 HK. Et godt lille, robust jernskib. Som kaptajn ansatte man nordjyden L.C. Larsen, der havde erfaring fra norsk hvalfangst i Sydhavet.

I de første år afleverede „Sonja“ fangsten til forsynings- og flænseskibet M/S „Sværdfisken“, men fra 1928 direkte til de forskellige kolonier* og udsteder langs Grønlands vestkyst. Det blev en stor succes.


Bogens forside - tegnet af Jette Jørgensen

Når „Sonja“ kom slæbende med en nyskudt hval, betød det gratis kød og mattak til alle på stedet. Hvalkød og mattak har altid været dejlig mad, og det havde stor betydning for folkesundheden at få sådan et tilskud. Man gjorde meget ud af at behandle det – f.eks. tørre eller salte det – så det kunne gemmes og f.eks. bruges til vinterforråd. I Nordgrønland betød „Sonjas“ hvaler desuden, at der blev meget mere hundefoder til rådighed. Det gav flere og bedre slædehunde og dermed bedre fangstmuligheder om vinteren.

Ikke underligt, at Peter Olsens sang om hvalfangerbåden, „Sunnia kalippoq“, blev populær. Ja, minsandten også i Danmark, hvor den udkom på grammofonplade og tit blev spillet i radioen.
Sangens 8. linje er den melodi, der den dag i dag bruges som pausesignal i Kalaallit Nunaata Radioa/Grønlands Radio."

Bogen bevarer for eftertiden et stykke nyere grønlandshistorie.
Det er en smuk og dejlig bog, som ikke bare er en god gaveidé. Det er også en glimrende gave til dig selv :-)

Hvor køber du bogen?
Da bogen er udgivet som undervisningsmateriale for det grønlandske skolevæsen, forhandles den ikke i Danmark. Men den kan købes hos Atuagkat:


Sonja kalippoq
Af Leif Aidt
Den grønlandske hvalfangst i "Sonja"-perioden 1924-58
Pris DKK 150,00

Bogen kan købes her:
Atuagkat