Om at gøre regning uden vært

Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige i et eller andet omfang.

Mandag d. 17. september 2012
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Nyhedsbreve, Rigsfællesskab og selvstyre.


an (96)
Selvstændighed først – derefter kan vi tale om samarbejde
Kuupik Kleist: "Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige i et eller andet omfang. Altså i den betydning, at jeg ikke kom til at miste en integreret samarbejdsform med de nordatlantiske besiddelser.
Det ville være altafgørende, hvis jeg nu lige sad i den danske statsministers stol.

- Hvad ville du så gøre?

- Jeg ville stort set gøre alt for stadigvæk at bevare en eller anden form for union eller fællesskab med Færøerne og Grønland.
- Sådan helt konkret drejer det sig vistnok om 98 procent af Danmarks kongeriges areal. Det i sig selv er jo til at tage og føle på. For det andet dækker det stort set hele Nordatlanten, og for det tredje er Grønland vel både nu og i fremtiden det enkelte mest betydende land i det arktiske område, vurderer Kuupik Kleist".

Kamikpostens kommentar
Kuupik Kleist overser, at det ikke er en tilfældig dansk statsminister, der afgør tilknytningen til Grønland. Alle spørgsmål over en vis tyngde afgøres af den danske vælger.

Hvis man følger med i debatten i Danmark, så vil man vide, at holdningen til grønlandske og færøske politikere i stigende omfang er blevet anderledes kontant. Som det for eksempel udtrykkes her: De vil kun malke koen.

Den danske befolkning har ingen interesse i alene at fodre en ko, som kun andre malker. Det er den udbredte holdning.

Og det drejer sig jo - bag alle de floromvundne udsagn i interviewet med Kuupik Kleist - først og fremmest om at malke koen. Kuupik Kleist siger det på denne måde: "Der er ingen nemme veje ud af det her. Og jeg hader - hader og hader - at det ligesom er hægtet op på de her 3,4 milliarder (bloktilskuddet, red.) om året....".

Den holdning har ikke tidligere været fremherskende i Danmark, hvor man uden politisk debat årligt har ydet store milliardbeløb til Grønland, siden Grønlandskommissionens arbejde og betænkning i årene 1949-1950.

Men den tid er ved at være ovre. For Færøernes vedkommende gik sympatien fløjten for snart mange år siden, da et færøsk medlem af Folketinget erklærede, at "vi skulle jo nødigt ende med at betale lige så meget i skat som dem i Danmark".

For Grønland skete det, da det blev klart, at man i Grønland ville have det hele for sig selv, hvis olie- og andre milliarder skulle begynde at strømme ind.

Det er ikke pengene, der generer folk, det er holdningen. Og den generer voldsomt.

Så Kuupik Kleist gør regning uden vært. Og værten er ikke Rigsfællesskabets statsminister, værten er den danske vælger.

NB: Og så glemmer Kuupik Kleist, ligesom de fleste andre, at der til de 3,4 milliarder kroner årligt, for eksempel skal lægges udgifterne til forsvarets opgaver i Grønland, herunder fiskeriinspektion og beredskabstjeneste.