Når man hader dansk og heller ikke kan stave
Blandt den gruppe af de grønlandsksprogede debattører, der ikke kan døje dansk, er det blevet moderne at skrive kommentaren på grønlandsk og på engelsk.
Torsdag d. 23. maj 2013
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Sprog
.
Blandt den gruppe af de grønlandsksprogede debattører, der ikke kan døje dansk, er det blevet moderne at skrive kommentaren på grønlandsk og på engelsk.
Det er fint nok. Men hvad gør man, hvis man ikke magter det engelske? – Man skriver det på dansk og lader Google oversætte til engelsk.
Det læste jeg et eksempel på for nogle dage siden. Om det var på KNRs eller Sermitsiaq.AGs hjemmeside husker jeg ikke.
Den engelske tekst var ganske uforståelig. Det var især disse to ord i begyndelsen af teksten, der faldt i øjnene: ”healers not”.
I den grønlandske version kunne jeg læse, at det hverken handlede om åndemanere eller sundhedsvæsenet, og så ringe kunne Googles oversætterprogram vel ikke være.
Et par dage senere gik det op for mig, hvad der var sket. Debattøren, der kun ville skrive på grønlandsk og på engelsk, havde selvfølgelig skrevet teksten på dansk, men da han ikke kunne stave til ”heller ikke” og i stedet havde skrevet ”heler ikke”, så havde Google oversat det til ”Healers not”.
Abrakadabra – hoc est corpus :-)