Nej til Dansk FolkepartiDer er én ting de to nyvalgte folketingsmedlemmer fra Grønland og deres partier er enige om: de bryder sig ikke om Dansk Folkeparti.
- Aaja Chemnitz Larsen understregede over for Løkke, at IA har meget svært ved at støtte en regering, hvor dansk folkeparti har meget magt, fordi partiet - efter Chemnitz Larsens mening - ikke respekterer Grønlands selvstændighed.
- Det, vi bider mærke i, er, at Dansk Folkeparti er blevet det største parti i den blå blok, og det er noget, der bekymrer os. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ikke kommer til at støtte en regering, som er styret af Dansk Folkeparti, siger formanden for IA, Sara Olsvig til KNR.
- Det danske valg efterlader som bekendt Dansk Folkeparti, som det næststørste parti, og det største i blå blok. Og det skaber nervøsitet hos Kielsen. Det har vi betænkeligheder ved, da det også er dem, der vil have den største politiske indflydelse på, hvor højrefløjen skal henad, siger Siumuts formand.
Dansk Folkeparti er ellers det parti i Folketinget, der har flest holdninger til fælles med Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq. Det gælder nationalismen, sprogpolitikken, holdningen til mennesker, der ikke anses for at være rent grønlandske henholdsvis rent danske og den manglende vilje til en selvhjulpen økonomi.
Det, der adskiller Dansk Folkeparti fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq, er Dansk Folkepartis nej til Lov om Grønlands Selvstyre.
Hvorfor stemte Dansk Folkeparti nej til Loven om Selvstyre?Aaja Chemnitz Larsen siger, at Dansk Folkeparti ikke respekterer Grønlands selvstændighed. Hvad hun mere præcist mener, kan man kun gisne om, men hun tænker muligvis på, at Dansk Folkeparti som det eneste parti Folketinget ikke stemte for loven, der åbner for, at Grønland kan vælge at træde ud af Rigsfællesskabet.
Det er Søren Espersen, der udtaler sig om Grønland på Dansk Folkepartis vegne.
Søren Espersen har et indgående og mangeårigt kendskab til Grønland, takket være sin dansk-grønlandske familie, bosiddende i Grønland, og han kan have givet Dansk Folkeparti den vægtige grund til at stemme nej til selvstyreloven, at forestillingen Grønland som et selvstændigt land er en idé, der ikke kan baseres på nogen former for afsæt i den virkelige verden.
Det er en respektfuld begrundelse. Folketinget har påtrængende opgaver med aktuelle problemer, og der er ingen grund til at forplumre arbejdet med lovgivning, der ikke vil få praktisk betydning i den tid, det er muligt at danne sig en mening om.
Betyder det, at Dansk Folkeparti og Søren Espersen er ligeglade med Grønland? - Nej, tværtimod. Læs for eksempel dette:
- Folketinget har et ansvar for sine statsborgere, der lider under den åbenlyst forkvaklede ledelse af Grønland. I mange år har vi vasket hænder, idet vi har henvist til, at grønlænderne selv havde styring over landet, men nu bør vi være nået til det stadium, hvor vi må sige, at nu går det ikke længere, for der er ingen styring. Det er mit håb, at det danske social- og sundhedssystem med al sin ekspertise ville kunne tage effektivt fat om problemerne, ligesom en genopretning af undervisningssektoren vil kunne påbegyndes. De nødvendige økonomiske midler til denne ekstraordinære indsats er vi villige til at finde
- Espersen har tidligere foreslået at øge bloktilskuddet, men det tillader den nuværende selvstyrelov ikke. Og derfor må Danmark og Grønland se på selvstyreloven igen, mener tidligere medlem af selvstyrekommission Søren Espersen, der i sin tid valgte at stemme imod selvstyreloven.
Dansk Folkeparti er ikke ”stuerent” hos Siumut og Inuit AtaqatigiitHvorfor er man så negative overfor Dansk Folkeparti i Siumut og Inuit Ataqatigiit. Dansk Folkeparti bekymrer sig jo om den almindelige grønlænders dagligdag?
Netop derfor. Læs bare dette:
Det er sandheden og indsigten, der er problemet. Og ikke mindst, at man taler åbent om det.
Hvorfor har de øvrige partier stemt ja til loven om selvstyre?De øvrige danske partier er mere medgørlige. Først og fremmest, fordi de ved så lidt om Grønland.
Her under folketingsvalget så det på et tidspunkt ud til, at de nordatlantiske stemmer kunne blive afgørende for regeringsdannelsen. Det fik Bertel Haarder på banen med et besynderligt løfte:
- Det er Venstres medlem af Nordisk Råd, Bertel Haarder, der i en pressemeddelelse siger, at han efter valget personligt vil være med til at sikre, at grænsehindringer bliver fjernet. - Nu skal der handles. Det er en manglende politisk vilje i ministerierne, der stiller sig i vejen. Efter valget vil jeg opsøge hver eneste minister, der ikke reagerer på de grønlandske og færøske krav. Om nødvendigt også i de andre nordiske lande, siger Bertel Haarder. Det danske Folketing har i foråret 2014 forpligtiget sig til at gøre noget ved de problemer, der kan følge med, når man flytter fra ét land i rigsfællesskabet til et andet. Det drejer sig for eksempel om problemer med godkendelse af kørekort, hjælpen til handikappede borgere, brugen af NemID i Danmark og tildeling af et CPR-nummer for færinger, som i dag står uden for CPR-registret.
Bertel Haarder ved ikke, hvad han snakker om.
- Det er Grønland, der har indført et særligt grønlandsk kørekort. Det betyder at tilflyttere til Grønland skal have grønlandsk kørekort og tilflyttere fra Grønland til Danmark skal have dansk kørekort.
Hvilket ministerium i Danmark har ansvaret for det problem? - Handicappede borgere i Danmark med invalidepension, der flytter til Grønland mister deres danske invalidepension, og skal søge om invalidepension i Grønland. Det er fordi selvstyret har hjemmetaget det sociale område.
Hvilket ministerium i Danmark har ansvaret for det problem? - Færingerne har bevaret det persontal, der i midten af 1960-erne blev indført i Grønland og på Færøerne. I begyndelsen af 1970-erne blev det i Grønland og Danmark erstattet af det nugældende CPR-nummer.
Hvilket ministerium i Danmark har ansvaret for at færingerne har undladt at udskifte persontallet med et CPR-nummer?
I Folketinget er Bertel Haarder anerkendt for sine mange år i Folketinget og sin store viden. Det er åbenlyst, at den viden ikke indbefatter Grønland. Desværre er hans gulvsprækkeniveau ikke enestående. Det er tæt på det generelle niveau i Folketinget, når det gælder viden om Grønland.
Ønsket om først hjemmestyre og siden ”selvstyre” har været massivt fra grønlandske politikere. De stærkeste fortalere har været personer som Lars Emil Johansen og Johan Lund Olsen.
Og ønsket er i Folketinget imødekommet af to grunde.
1. Den økonomiske grundMed loven om Hjemmestyre fik man i Folketinget sat en stopper for de årlige ekstrabevillinger via Finansudvalget til forskellige hovsa-behov. Det var især KGH, der på den måde regelmæssigt fik tilført tocifrede millionbeløb. Med hjemmestyrets indførelse overtog hjemmestyret flere af de udgiftskrævende områder, hvor udgiften blev indregnet i bloktilskuddet, og det blev Hjemmestyrets ansvar at anvende pengene forsvarligt.
Med indførelsen af Selvstyret blev bloktilskuddet låst fast og dyrtidsreguleret i forhold til det danske pristal. Desuden blev det vedtaget, at ”hjemtagelsen” af 33 resterende forvaltningsområder skulle ske for Grønlands egen regning. Sådan må det i sagens natur være, når man i Grønland har besluttet sig for at blive et selvstændigt land.
2. Manglende indsigt i Grønlands muligheder og indbyggede begrænsningerDet er kun Dansk Folkeparti, der har vurderet, at vejen mod et selvstændigt Grønland er ufremkommelig. Derfor stemte Dansk Folkeparti nej. Partiet har så til gengæld foreslået at bloktilskuddet igen reguleres en gang om året. De øvrige partier har ikke gidet høre mere om kolonitid og vidtløftige påstande om alle de mange milliarder Danmark årligt tjener/sparer på forsvarsudgifterne takket være Thule Air Base. Så de har stemt ja i håbet om at slippe for den malstrøm af brokkerier, der forrige år kulminerede med Aleqa Hammonds nedsættelse af en forsoningskommission.
De har nedladende ræsonneret: ”Så lad dog barnet”.
Hvor ufremkommelig er vejen mod et selvstændigt Grønland?Et selvstændigt Grønland skal være økonomisk bæredygtigt. Det betyder, at bloktilskuddet skal kunne undværes. Det drejer sig om 3,4 milliarder kroner årligt.
Alle de forvaltningsopgaver, der klares inden for Rigsfællesskabet, skal hjemtages. Det drejer sig om 33 forvaltningsområder. Den årlige driftsudgift er anslået til 1,5 milliarder kroner.
Samlet set skal indtægterne i Grønlands finanslov vokse med 4,9 milliarder kroner, før Grønland er i nærheden af at være økonomisk bæredygtig.
Med den viden, vi i dag ligger inde med, vil det aldrig ske.
Så ufremkommelig er vejen mod et selvstændigt Grønland.
Grønland skal genfinde sin plads i RigsfællesskabetFærøerne fik hjemmestyre i 1948. Grønland fil hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.
Grønland og Færøerne fik ved grundlovsændringen i 1953 hver to pladser i Folketinget. Det sikrede, at alle geografiske områder i Rigsfællesskabet har mulighed for at give deres besyv med, når der skal træffes fælles beslutninger.
Grønland og Færøerne har et indre selvstyre med henholdsvis et Landsting og et Lagting.
I henhold til Grundloven er de fire nordatlantiske repræsentanter fuldgyldige medlemmer af Folketinget, og kan dermed blande sig i lovgivning i Danmark, der i Grønland og på Færøerne ville være henholdsvis landstings- og lagtingsanliggender.
Almindelig sund fornuft og politisk anstændighed tilsiger, at man fra grønlandsk og færøsk side undlader at udnytte denne mulighed, der kun eksisterer, fordi det er en omfattende beslutning at ændre grundloven. Det grønlandske selvstyre og det færøske hjemmestyre er heller ikke en del af Grundloven. Det kan afskaffes ved en flertalsbeslutning i Folketinget.
Den vigtigste opgave for de nordatlantiske medlemmer er at bidrage med relevante grønlandske og færøske synspunkter og viden i sager af fælles interesse. Derfor er det vigtigt for Rigsfællesskabet, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer er sikret faste pladser i disse fire udvalg:
- Udenrigspolitisk Nævn
- Forsvarsudvalget
- Retsudvalget
- Grønlandsudvalget / Færøudvalget
Måske dette stykke i Forretningsorden for Folketinget er et skridt på vejen: §8 Stk. 13. Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg.
Men ellers vil det daglige arbejde være at følge med i det samlede lovgivningsarbejde i Folketinget, da der på de mest uventede steder kan dukke forslag op, som skal tilpasses i forhold til Grønland.
Et aktuelt eksempel er dette: Slip familierettens gidsler fri.
Hvem er det, der holder gidsler i forhold til familieretten? - Det må være de grønlandske medlemmer af Folketinget siden 2007, hvor familieansvarsloven blev vedtaget. Men det er vist ikke sådan Aaja Chemnitz Larsen opfatter det.
En valgudskrivelse sætter alt arbejde i stå. Det gælder i Folketinget, akkurat som det gælder i Landstinget.
At give valgudskrivelsen skylden for en ”usmidig og langsommelig opdatering af familieretten for grønlandske borgere” fortæller, at Aaja Chemnitz Larsen har et alvorligt hul i det, der burde være elementær viden såvel for et landstingsmedlem som for en folketingskandidat. Aaja Chemnitz Larsen var begge dele, da hun skrev sit indlæg.
Og udsættelsen, der kommer til at vare til det nyvalgte Folketing genoptager arbejdet, er for intet at regne i forhold til de år, der er gået siden forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007.
Allerede dengang burde de to grønlandske medlemmer af Folketinget have spurgt hjemover, hvor meget af forældreansvarsloven, der var relevant for Grønland, og hvordan den i givet fald skulle tilpasses særlige grønlandske forhold.
Det er jo af hensyn Grønland og Færøerne, når en lov, der berører hele Rigsfællesskabet, i første omgang kun sættes i kraft for Danmark.
Men i dette, som i mange andre tilfælde, har de grønlandske medlemmer af Folketinget sovet i timen.
Problemet ved Aaja Chemnitz Larsens indlæg er først og fremmest hendes ansvarsplacering med spredehagl. Hun overtager hermed en dårlig vane fra de sidste mange års grønlandske medlemmer af Folketinget: det er altid nogens skyld (underforstået danskerne), og det følges ofte op af et krav om erstatning.
Om at yde efter evne og nyde efter behovEn løselig gennemtænkning af de sidste mange års bidrag i Folketinget fra de grønlandske folketingsmedlemmer er en glasperlekæde af brokkerier over alt mellem himmel og jord.
Det har ikke handlet ret meget om at yde efter evne. Mest om at nyde. Det bør de to nyvalgte folketingsmedlemmer lave om på.
Lov om Grønlands Selvstyre
|