En omrejsende damebrevkasse

Disse rundrejser, hvor man møder folket og suger til sig af deres klager, har karakter af de brevkasser man finder i diverse dameblade. Her er der altid nogen, som det er synd for. De får et trøstens ord og et velment råd med på vejen. Mere kan den slags ikke bruges til.

Mandag d. 14. september 2015
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Forsoningskommission, Nyhedsbreve, Politik, Siumut.

Indholdsfortegnelse:
Apartheid i Grønland?
Kommissionen blev oprettet af Siumut, Atassut og Partii Inuit
Forsoningskommissionens opgave
Konkretisering af kommissionsarbejdet
Forsoningskommissionen – årlig statusrapport juli 2015
Statusrapporten side 7:
Statusrapporten side 12:
Nedlæg forsoningskommissionen
Hent statusrapporten her


Apartheid i Grønland?
Aleqa Hammond opfandt ”Forsoningskommissionen” i valgkampen, der den 12. marts 2013 førte til at Siumut vandt valget, og hun blev udpeget formand for landsstyret. Hun fortæller, at hun havde fået idéen til kommissionen ved at læse Nelson Mandelas bog "Eftertanker".

At sidestille det sydafrikanske apartheidsystem med den måde man fra dansk side har ageret på i Grønland, udstiller hendes grænseløse, politiske kynisme.
Det forklarer også, hvorfor hendes tid som formand for landsstyret varede kort og endte så pinligt.

Kommissionen blev oprettet af Siumut, Atassut og Partii Inuit
Forsoningskommissionen blev en del af koalitionsaftalen med de to støttepartier, Atassut og Partii Inuit. Det hedder i sidste afsnit af aftalen:

Om kolonitidens indvirkning
For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.


Forsoningskommissionens opgave
Der blev udarbejdet et kommissorium, hvor man centralt kan læse dette:

Kommissionen skal igangsætte aktiviteter der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i samfundet der afstedkommer spændingsforhold, som følge af den koloniale arv.
For at skabe indblik i sammenhænge skal kommissionen indsamle viden og arbejde målrettet ud fra to overordnede indfaldsvinkler:
a) Interne sociologiske problemstillinger
b) Historisk udvikling og kulturel interaktion i Grønland samt mellem Grønland og Danmark.


Allerede her fremgår det, at der er kravlet lidt ned ad stigen. Det drejer sig nu om interne sociologiske problemstillinger, og det drejer sig ikke kun forholdet mellem Grønland og Danmark, men også den historiske udvikling og kulturelle interaktion i Grønland.

Der er ikke meget sydafrikansk apartheid i disse luftige formuleringer. Men bolden var også i mål: Siumut havde vundet valget og Aleqa Hammond var blevet Grønlands ”førstedame”.

Et bedre begavet menneske havde på dette tidspunkt skrinlagt idéen om en ”Forsoningskommission”.

Konkretisering af kommissionsarbejdet
Sådan gik det ikke. Forsoningskommissionen blev etableret og fem medlemmer samt et æresmedlem udpeget. Hvor luftigt basis for kommissionens arbejde er blevet, kan læses her:

Aviâja Egede Lynge, medlem af kommissionen: Det første tiltag vil handle om en befolkningsundersøgelse, hvor alle bliver inddraget. Her er vi interesseret i at høre fra de forskellige mennesker med forskellige baggrunde, vi vil høre nærmere om deres positioner, deres meninger, hvad handler deres forståelse af ordet forsoning og har de forslag og biddrag osv. Det bliver vores konkrete tiltag i Forsoningsprocessen. Derefter skaber vi mere håndgribelige emner. Det er vigtigt at pointere at Forsoningen ikke kun tilhører Kommissionen, men tilhører folket. Kommissionens opgaver er at bane vejen til forsoning, med en stor del i ansvaret for at nå målet.

I Sydafrika kunne man konkret forholde til skaderne ved et lovfæstet apartheidsystem.
I Grønland går man ud og spørger folk, om der er noget de er utilfredse med.

Kan det virkelig have sin rigtighed, at nogen skal arbejde på det grundlag i tre-fire år til en årlig udgift på 2,5 millioner kroner?

Ja, det har vist sig at være rigtigt. Den første årlige statusrapport er udkommet, og det er ikke til at vide om man skal le eller græde. Ryste på hovedet er man nødt til.

Forsoningskommissionen – årlig statusrapport juli 2015
Det dunkelt talte er det dunkelt tænkte.
Jeg tror det var min dansklærer i gymnasiet, der af og til brugte det udtryk, når han havde læst en af de fristile, vi skulle skrive med jævne mellemrum.

Stilene blev ikke kun rettet for stavefejl og grammatiske fejl, det blev også vurderet, om teksten var læselig.

Hans dom over denne statusrapport ville være hård. Teksten er nærmet ulæselig, fyldt med pseudovidenskabelige floskler og en overflod af gentagelser. Men udgangspunktet er også noget solidt vrøvl, så opgaven har været nærmest uløselig.

Statusrapporten side 7:
Forsoningskommissionen har i den første halve periode efter nedsættelsen drøftet og defineret kommissionens rolle samt udformet og fundet fodfæste i kommissionsarbejdet og praktiske forhold.
Kommissionen nåede i denne periode til enighed om, at kommissionen skal arbejde for, at et folk skal kende og definere sin egen historie, og at denne skrives med udgangspunkt i befolkningens egne fortællinger af hændelser og oplevelser.


Jeg kommer til at tænke på en kortvarig skandale for mange år siden. Det var en kvinde, der efter kort tids ansættelse var blevet fyret fra sit job på Thule Air Base. Det var fordi hun var grønlænder, sagde hun.

Den fik ikke for lidt hverken i den trykte eller den talte presse: Sådan var amerikanere, og sådan var danskerne på basen.

Efter nogle dage havde nogen snuset navnet op på den, det var gået ud over, og en mild latter bredte sig byen Nuuk. Hun havde været ansat og fyret på adskillige private og offentlige arbejdspladser, og det var ikke fordi hun var grønlænder. Hun havde nu været nødt til at søge helt til Thule Air Base for at få et arbejde.

Forsoningskommissionen må allerede nu have hørt adskillige af den slags historier, som det ikke er muligt at verificere. Man kan vælge at tro på dem eller ej. Men det kan ikke bruges i kommissionens arbejde.

Og for beretninger, der kan verificeres som troværdige, er det svært at se, hvordan det kan bruges i en bredere forsoning. Hvem skal der forsones med, og hvem skal tilgive, hvis det for eksempel drejer sig om mobning på en arbejdsplads?

Disse rundrejser, hvor man møder folket og suger til sig af deres klager, har karakter af de brevkasser man finder i diverse dameblade. Her er der altid nogen, som det er synd for. De får et trøstens ord og et velment råd med på vejen. Mere kan den slags ikke bruges til.

Statusrapporten side 12:
Kommissionen har fundet det vigtigt at påpege, at opgaveformålet ikke handler om at fremkomme med hverken retslige eller økonomiske erstatningskrav eller offentlig undskyldning, hvilket sandheds- og forsoningskommissioner oftest arbejder ud fra.
I stedet skal kommissionen indlede undersøgelser ved at indsamle viden og informationer fra befolkningen, som med tiden eventuelt kan vise, om der er et behov for eller ønske fra befolkningen om erstatningskrav eller offentlig undskyldning.
Kommissionen vil på denne måde indlede undersøgelser og gå fagligt til værks. Kommissionen vil tage disse undersøgelser og ønsker fra befolkningen med i betragtning i det afsluttende arbejde, og vil derfra kunne fremkomme med forslag og anbefalinger til handlinger herom.


I forlængelse af denne udmelding bringes der en fejlbehæftet, fordomsfuld og summarisk beskrivelse af den nyere tid i Grønland fra omkring grundlovsændringen og op til i dag.

Det mest bemærkelsesværdige ved denne beskrivelse er, at udvalgets formand er universitetsuddannet historiker, og det er åbenlyst, at han ikke har nogen faglig indsigt i denne del af Grønlands nyere historie.

Nedlæg forsoningskommissionen
Forsoningskommissionen skulle aldrig være oprettet. Denne statusrapport er en passende anledning til at Landstinget på efterårssamlingen beslutter, at den skal nedlægges.

Ét er, at den koster 2,5 millioner kroner om året i drift.
Noget andet og vigtigere er, at den er åbenlyst meningsløs, og så er den skadelig for Grønlands omdømme.

Men det tillægger opfinderen af forsoningskommissionen, Aleqa Hammond, næppe nogen betydning.
Hun sidder nu i det Folketing, der bevilger de årlige, ”skide 3,6 milliarder kroner” i bloktilskud, og det bedste hun har fået fra Danmark er ”opskriften på bøf med bløde løg og brun sovs”.

Det huskes hun for i hele Danmark.

Hent statusrapporten her
Forsoningskommissionens statusrapport august 2015 DK