Det må Sermitsiaq.AG's læsere ikke vide om Lars-Emil Johansen

Jeg er i den senere tid begyndt at kommentere på KNR's og Sermitsiaq.AG's hjemmesider, når jeg kunne bidrage med uddybende oplysninger. Det har nu fået en ende for så vidt angår Sermitsiaq.AG.

Onsdag d. 22. marts 2017
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Politik, Pressens vilkår.


Tegning i Siumut-bladet fra dengang, før Lars-Emil Johansen etablerede sig som medlem af det første landsstyre.

Jeg er i den senere tid begyndt at kommentere på KNR's og Sermitsiaq.AG's hjemmesider, når jeg kunne bidrage med uddybende oplysninger. Det har nu fået en ende for så vidt angår Sermitsiaq.AG.

Anledningen er kommentarer til denne artikel på Sermitsiaq.AG's hjemmeside Siumut Ungdom: Lars-Emil skader partiet.

Johannes Mathiassen skrev følgende om Lars-Emil Johansen:
Jeg tror egentlig ikke, at der foregår magtkamp internt i Siumut. Jeg tror snarere, at en del medlemmer med Lars Emil i spidsen er frustreret over formandens manglende politiske- og ledelsesmæssige kompetencer. For det mangler Kim Kielsen i høj grad, modsat den gamle politiske ræv Lars Emil, som uanset hvad andre mener og siger, er en fantastisk dygtig politiker.

Det fik mig til at skrive denne kommentar:
Johannes Mathiassen Kan du ikke nævne noget af det, du mener, at Lars-Emil Johansen har været dygtig til?

Det fik jeg ikke noget svar på. Kun en oplysning om, at han som borger og journalist havde fulgt med i Lars-Emil Johansens arbejde i mange år.

Lidt længere ned i kommentarsporet skrev Vittus Rasmussen til mig:
Anders Nilsson Hvis du ikke ved hvornår Hjemmestyret er indført her i landet så må du selv læse tilbage fra 1979 - 2017 så bliver du nok lidt klogere hvad han har opnået i kun næsten 38 år i stedet for at spørge andre.

Resten af kommentarerne til Johannes Mathiassens kommentar er nu fjernet fra hjemmesiden.

Det omfatter dette svar til Vittus Rasmussen:
Jeg har fulgt Grønlands politik siden 1974. Jeg har tilmed været medlem af Siumut og aktiv med at lave Siumut blad.
Jeg meldte mig ud af Siumut kort efter indførelsen af hjemmestyret med et brev til Juakka Lyberth, der dengang var partisekretær. Jeg begrundede min udmeldelse med, at Lars-Emil Johansen som noget af det første havde købt en stor villa på Avannarliit som tjenestebolig på Landskassens regning, da han blev medlem af det nydannede landsstyre.
Det var ikke den form for politik jeg ville være en del af.

Det er derfor jeg spørger, og derfor Johannes Mathiassen, som jeg også har kendt i mange år (som en dygtig journalist!), har svært ved at svare.

Længere nede i debatten blev jeg spurgt om en leder, jeg engang havde skrevet i Nuuk Ugeavis, hvor Erik Petersen mente at huske, at jeg havde skrevet:
Hvis man havde haft Lars-Emil Johansen på besøg, så skulle man huske, at tælle sølvtøjet, når han var gået.

Det var ikke helt det jeg havde skrevet, så jeg fandt teksten frem af gemmerne og satte den ind som kommnentar:
Da vi sin sin tid solgte Nuuk Ugeavis til Sermitsiaq, var en af betingelserne, at jeg i de efterfølgende to år fortsatte som redaktør af Nuuk Ugeavis.
Jobbet som ansat kom til en brat afslutning i forbindelse med et landstingsvalg, hvor Jonathan Motzfeldt gik af som formand for landsstyret. og Lars-Emil Johansen trådte til i stedet for.
Jeg skrev en leder om, at det var lige som at holde en fest:

"Jonathan Motzfeldt var den muntre onkel. der spredte latter og glæde men hurtigt faldt om. Og dagen efter kunne man tælle de tomme flasker under sengen.
Lars-Emil Johansen var den smarte fætter. der altid have nogle sjældne malerier eller ægte tæpper på hånden. som man kunne købe billigt. Senere viste det sig, at det eneste, der var ægte, var den check. han var gået bort med".

Det blev for meget for Sermitsiaq. Jeg blev sagt op og skulle fratræde øjeblikkeligt.

De kommentarer, der nu er fjernet, har åbenbart været for stærk kost for redaktionen på Sermitsiaq.
Er de så meget i lommen på Siumuts mafia, at den slags ikke må komme til læsernes kendskab?