Grønland har endelig fået pukkelhvalkvoter
”Det er med stor glæde og stolthed jeg kan komme hjem med den eftertragtede pukkelhvalkvote”, siger landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen.
Fredag d. 25. juni 2010
Ane Hansen
, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds:
Hvaler
,
Internationale konventioner
.
Grønland har endelig fået pukkelhvalkvoter fra IWC for årene 2010-2012 – eneste resultat i IWC!
”Det er med stor glæde og stolthed jeg kan komme hjem med den eftertragtede pukkelhvalkvote”, siger landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen.
Efter 4 års forsøg på at få pukkelhvalkvoter I IWC er det endelige lykkedes Grønland at få en pukkelhvalkvote på 9 pr. år i årene 2010 til og med 2012. Der vil være mulighed for at overføre 2 ubrugte kvoter til følgende år. Den accepterede biologiske rådgivning er på 10 dyr pr. år. Grønland fik tildelt pukkelhvalkvoter sidste gang i 1986.
Til gengæld for 9 pukkelhvaler, har Grønland indvilliget frivilligt at reducere på finhvalkvoten fra 19 til 10 pr. år til og med 2012. Begrundelsen er at hele kvoten ikke er blevet taget i flere år og det er mindre besværligt at håndtere pukkelhvaler i flænsning.
Ved samme forhandling har Grønland reduceret vågehvalkvoten i Vestgrønland fra 200 til 178 dyr pr. år i 2011-2012 for at respektere den biologiske rådgivning fra IWC’s Videnskabelige Komité. Der vil fortsat være mulighed for at overføre maksimum 15 ubrugte kvoter til følgende år. Denne kvote er i overensstemmelse med de seneste fangster.
Derudover er der uændrede kvoter med 2 grønlandshvaler pr. år med mulighed for at overføre ubrugte kvoter på 2 dyr pr. år i Vestgrønland. Endelig er der uændrede kvoter på 12 vågehvaler pr. år i Østgrønland med mulighed for at overføre 3 ubrugte til følgende år.
Vejen til pukkelhvalkvoten har ikke været nemt især på grund af store følelsesladede modargumenter fra dyrefredningsvenlige lande og NGO-organisationer og disrespekt for videnskabelig rådgivning fra IWC kommissionen.
Åbningen af pukkelhvalkvoter har stor betydning for øvrige hvalfangstlande.