De grønlandske erfaringer med fredning, forvaltning og fangstmetoder i sæl- og hvalfangst
Landsstyret er fortsat nødt til at give offentligt tilskud til indhandling af sælskind, som i år er på 25,2 mio. kr. selvom sælskindene eller andre produkter ikke kan afsættes. Når landsstyret fortsat giver offentligt tilskud til en ikke overskudsgivende erhverv, så skyldes det at der fortsat arbejdes for at finde alternativer erhvervsmuligheder til sælfangst. Det er uholdbart at fortsætte med lageropbygning, når sælskind er usælgelig som følge af misforståelser og misinformationer.
Fredag d. 21. januar 2011
Ane Hansen
, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds:
Fangst
,
Hvaler
,
Sælfangst
.
Indholdsfortegnelse:
Forvaltning og fredning
Nationale og Internationale forpligtelser for bæredygtig forvaltning
Effektive og hurtige aflivningsmetoder
Evt. talepunkter til Paneldebat, 2. del ”Kampagner og konsekvenser”
Jeg takker ”Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget” for initiativet og invitationen til at deltage i en debat her i Folketinget om emnerne bæredygtighed eller barbari.
Indledningsvis vil jeg sige, at det er rigtigt at antallet af internationale kampagner imod sælfangst og hvalfangst er øget støt siden 1970’erne, og disse har helt sikkert været baseret på mange misforståelser og misinformation. Men jeg er her for at sige noget om forvaltning, fredning samt fangstmetoder.
Forvaltning og fredning
Som bekendt lever vi i Grønland af ressourcerne i havet – de er fortsat vores vigtigste levebrød og vil være det i mange år endnu. De vil fortsat være med til at bære det grønlandske samfund ind til et selvstændigt land, også når mineindustrien og turismen er blevet vores vigtigste levebrød. Vi kan ikke undvære vores traditionelle mad, som er vigtigt for vores selvforståelse og identitet som et folk. Ingen får lov til at ødelægge den.
Husk på, at vi alle stammer fra et fanger- eller samlersamfund, også de fredningsvenlige lande som har udpeget sig selv som forsvarsadvokater for sæler og hvaler, der ikke aner hvad en selvforstaltet forsvarsadvokat er.
Bæredygtighed og forenkling af forvaltning af vores levende ressourcer, herunder havpattedyr er mine vigtigste ressortområder. Jeg blev Minister for Fiskeri- Fangst og Landbrug i juni 2009, og mange af mine beslutninger har ikke altid været populære blandt fiskerne og fangerne i Grønland. Jeg er dog ikke blevet minister for at blive populær, men for at forvalte bæredygtigt på alle vores levende ressourcer. De er nødvendige tiltag for at forstærke bæredygtigheden, for at frede eller begrænse, der hvor det er nødvendigt i henhold til biologisk- og brugerrådgivning.
Der er langt flere succeshistorier i Grønlands forvaltning end mange europæiske og andre industrialiserede lande. Heldigvis er flere af dyrebestandene som blev beskattet end godt var ved at komme i god biologisk stand. Men der er fortsat udfordringer.
I Grønland har dets lokale befolkning aldrig udryddet eller truet eksistensen af en eneste art. Den eneste art der er blevet udryddet fra vores naturrigdomme er geirfuglen, som desværre blev udryddet af europæiske fangere i 1700 og 1800-tallet. Man fangede disse fugle for at udvinde dets fedt, som bl.a. skulle forsyne Europas gadelamper med olie. De forsynede sig desuden rigeligt med vores hval- og sælressourcer, til næsten udryddelse af især flere store hvaler. Takket være fredninger og fornuftig forvaltning, viser det sig, at mange af dem enten er eller er ved at komme på fode igen.
Jeg har set en udstoppet geirfugl i Grønlands Naturinstitut i Nuuk som et godt vartegn og løftet pegefinger om, at vi som et folk aldrig vil gå med til at udrydde andre arter i Grønland. Vi vil også nationalt, regionalt og internationalt arbejde for bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer, herunder alle havpattedyr.
I Grønland har vi opdaterede forvaltnings- og fredningsregler på alle de vigtigste arter, herunder alle store hvaler, hvid- og narhvaler og sæler, hvalros og isbjørne. Der er klare betingelser for at rapportere, hvad der bliver fanget og anskudt. Vi vil fortsat tilpasse og indrette forvaltningsreglerne efter behov. I den retning har jeg ingen bekymringer, men udfordringer, som vil blive løst eller taget initiativer til for at blive løst, f.eks. hellefiske-situationen i Nordgrønland. Vi har også en del huller i biologisk viden for nogle arter og bestande i varierende grad på vores langstrakte kyster og i vores geografisk vidt udbredte land.
Nationale og Internationale forpligtelser for bæredygtig forvaltning
Grønland er medlem af den Nordatlantiske Havpattedyr Kommission (NAMMCO). Vi har forvaltningsaftaler med Canada om hvid- og narhvaler og isbjørne. Grønland er fortsat medlem af IWC, via Danmark, selvom vi ikke er helt tilfreds med den blokerede og ubeslutsomme organisation, den har været i mere end 20 år.
Det tog IWC 4 årsmøder før der kunne godkendes en bæredygtig kvote på 9 pukkelhvaler pr. år, selvom dens Videnskabelige Komité har godkendt en biologisk rådgivning der siger, at et udtag på 10 pukkelhvaler pr. år ikke truer den voksende bestand.
Takket være Grønlands totalfredning af grønlandshval tilbage i 1938, er bestanden af grønlandshvaler vokset. Således kan der udstedes en kvote på 2 grønlandshvaler. Den biologiske rådgivning er på 5. Men foreløbig tager vi til takke med 2 pr. år.
Landsstyret er heller ikke stolte af EU’s fælles holdning om totalfredning af alle store hvaler, for det er der ikke biologisk belæg for. Grønland er via Danmark også medlem af CITES og IUCN og følger disses anvisninger. Vi har endda frivilligt eksportstop af produkter af narhvaler og isbjørne. Kort og godt, så følger Grønland sine internationale forpligtelser i relation til havpattedyr.
I Grønland er der tæt samarbejde med kommuner og fiskeri- og fangstorganisationen når der skal kvoteres og fordeles kvoter hvad angår hvalerne, også selvom alle beslutninger ikke er populære. Der er ingen grund til kvotering af sæler. Vi har mindst 8-9 millioner sæler og fangstniveauet ligger under 200.000 sæler om året. Der indhandles ca. 60.000 – 70.000 sælskind om året.
Sælskind er efter min mening efterhånden en overset råvare som ellers har og fortsat kan bidrage til varme og flotte klæder - sælskindspelse kan eksempelvis bruges som varmt tøj i den kulde som Europa oplever lige nu. Spækket kan bruges til produktion af helseprodukter til forebyggelse af livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme der vinder mere og mere udbredelse i Europa og andre industrialiserede lande. Sælolie indeholder høje værdier af Omega3. Vi kan også blive leveringsdygtige til fremstilling af hundefoder af sæl, hvis vi kan få et marked.
Det lyder som et markedsfremstød fra min side, og det er det faktisk. Køb sælprodukter og støt bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Jeg har en ambition om at starte handelssamarbejde med Kina eller andre lande som er udenfor EU, og som har større tolerance for udnyttelse af naturrigdomme uden etiske fordomme.
Vi erkender et problem med manglende fuld udnyttelse af sæler i visse dele af Grønland, og vi arbejder derfor for at finde alternative erhvervsmuligheder, herunder regionale udviklingsstrategier. Jeg er orienteret, at Fisker- og fangerorganisationen arbejder med projekter som kan afhjælpe spildprocenten. EU forbud på trods af Inuit-undtagelse har ikke været særlig begunstigende for situationen.
Jeg har med stor forundring fulgt med i EU’s beslutning om forbud mod indførsel af sælprodukter til EU-lande. Ja, der er en Inuít-undtagelse, men den har ikke hjulpet på salg af de efterhånden 270.000 sælskind vi har på Great Greenlands lager. Lageret af sælskind er ufrivilligt opbygget siden januar 2006, hvor debatten og beslutningen om forbud tog til. Endnu en beslutning baseret på total misforståelse af hvad bæredygtighed betyder. Anvendelse af sælskind og hvalkød vil og kan være med til at reducere på CO2-udledninger. Tro det eller ej, det er en af de mest ”grønne” produkter der kan fås.
Landsstyret er fortsat nødt til at give offentligt tilskud til indhandling af sælskind, som i år er på 25,2 mio. kr. selvom sælskindene eller andre produkter ikke kan afsættes. Når landsstyret fortsat giver offentligt tilskud til en ikke overskudsgivende erhverv, så skyldes det at der fortsat arbejdes for at finde alternativer erhvervsmuligheder til sælfangst. Det er uholdbart at fortsætte med lageropbygning, når sælskind er usælgelig som følge af misforståelser og misinformationer. Der er udfordringer om dialog og kommunikation. Jeg har derfor stor forventning til denne paneldebat.
Jeg har netop totalfredet to sælarter i Grønland. Den ene er spættet sæl, hvis skind vi bruger i kvindernes nationaldragt. Denne beslutning er truffet for at følge den biologiske anbefaling. Jeg er nok heller ikke populær blandt kvinderne der bruger og laver nationaldragter. Men det tager jeg med stiv arm. Jeg har også fredet en anden art – gråsæl, som er observeret og begyndt at yngle i vores farvande, formentlig som følge af de klimatiske ændringer vi oplever i disse tider.
Naturinstituttet har også informeret om, at der er opdaget 57 fiskearter, hvoraf 10 er helt nye arter, men ikke nødvendigvis på grund af klimatiske ændringer, men fordi vi kommer mere vidt omkring og der foregår større og større biologiske undersøgelser.
Bæredygtig fangst og fiskeri er en evig udfordring for alle, også for Grønland, ikke alene for at bevare mangfoldigheden og de enkelte arter og bestande, men også med hensyn til harmonien i fødekæden i havet. Stigende bestande af havpattedyr og flere nye arter har og vil påvirke fødekæden i havet. Hvis der kommer for mange sæler eller hvaler, så vil det går ud over vores fiske- og skaldyrressourcer. Derfor arbejder jeg også for økosystembaseret forvaltning af havene ud for Grønland. Ligesom jeg arbejder for at de produkter vi producerer og eksporterer, er fanget i henhold til biologisk rådgivning samt de fastsatte kvoter, og hvor vi kan få Marine Stewardship Councils certifikat på.
Effektive og hurtige aflivningsmetoder
I Grønland har vi altid tilpasset os og i Grønland har vi en af de bedste og mest effektive fangstmetoder til både sæl- og hvalfangst. Hvis vi ikke har levet af sælfangst og hvalfangst i Grønland og ikke havde tilpasset os vejrforholdene og den teknologiske udvikling, har vi ikke overlevet som et samfund. Vi er parate til at adaptere mere effektive og bedre udstyr, når sådanne er udviklet, og vores fangere er med til at udvikle og forbedre i tæt samarbejde med våbeneksperter. Takket være et godt samarbejde via NAMMCO med andre sæl- og hvalfangere fra Nordatlanten.
I dag bruger vores hvalfangere specielle hvalgranater, som er de bedst udviklede fangstmetoder i aflivning af store havpattedyr. De er mere effektive end mange af de europæiske og industrialiseredes slagtehuse. Sælerne og hvalerne lever total frit i rent hav indtil de bliver skudt og aflivet effektivt og hurtigt.
Vi er et samfund i en rivende udvikling og vi er som sagt gode til at tilpasse os de teknologiske udviklinger som er til rådighed. Hvis vi ikke kan leve op til bæredygtigt udnyttelse, saver vi den planke over, som vi står på. Det kan jeg og vil aldrig gå med til. Det gælder også i udnyttelsen af sæler og hvaler.
Evt. talepunkter til Paneldebat, 2. del ”Kampagner og konsekvenser”
I forbindelse med Grønlands genoptagelse af pukkelhvalfangst fik jeg ca. 1.900 protestbreve, men hvor ca. 99% af mailene er kopi af et brev som har været forberedt af en NGO organisation, og som er en del af dennes propaganda. Det kalder jeg i hvert fald manipulation af folks holdninger. Lignende organisationer står for adoption af dyr mod betaling til NGO’ernes evigt sultende kasser. De tjener fedt på dyr der lever frit i havet, og som ikke aner at de er adopteret eller at NGO-erne får store fortjenester igennem propaganda og kampagner. Organisationerne bruger havpattedyrene som totemdyr, og disse dyr aner ikke at der findes WSPA, WDCS, Greenpeace, herunder Sea Sheppard med dennes ulovlige aktiviteter, som har kostet menneskeliv og udstyr.
Indholdene i beskyldninger og kampagner samt tiltagene og beslutningerne i Europa og andre industrialiserede lande virker for mig mere og mere intolerante og udviser manglende respekt for den kulturelle diversitet, som ellers beriger os som verdensborgere. Dyrefredningsvenlige lande og organisationer ignorerer ofte de enkelte folks rettigheder i forbindelse med store og flotte beslutninger i FN-regi og i store internationale konferencer om bæredygtighed og biologisk mangfoldighed.
Beslutningerne og initiativerne til fredninger og handelsforhindringer samt påstandene eller beskyldningerne om barbari og påstandene om manglende bæredygtighed bunder meget ofte i misforståelser og misinformation. Disse har meget store konsekvenser især i yderdistrikterne i Grønland, hvor det industrielle fiskeri eller mineindustri ikke kan udvikles.
Beslutningerne og initiativerne i de industrialiserede samfund bunder meget ofte i nogle menneskers fremmedgjorthed og ofte naivt og romantiseret holdning til natur og dyr – især fra dem der mener at fangst af havpattedyr er barbarisk. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på hvordan landbrugsdyr holdes eller slagtes - for det ser barbarisk ud når de sjældent tages op af medierne eller dyreværnsorganisationer. Derfor holder jeg mig til at spise mere af vores egne ressourcer. Sæler og hvaler er og har altid været og vil være meget vigtig del af vores føde.
Ja, de er også flotte at se på, og ja, der udbydes hvalsafari fra turistarrangører langs den grønlandske kyst, og både hvalfangst og hvalsafari kan sagtens co-eksistere. Der er nogle NGO´er der ellers kommer med dommedagsprofetier om at genoptagelse af pukkelhvalfangsten ville ødelægge turismen i Grønland. Det her er en ommer, for det er der ikke noget der tyder på. Tværtimod, så er der gode samarbejdsrelationer mellem hvalfangere og hvalsafari-udbydere i de forskellige byer, hvilket jeg prissætter.
Dele af medierne og NGO’rne og især den høje IT-teknologi vi har i dag – har meget stort ansvar for misinformation. Jeg må dog også indrømme, at de offentliges informationspolitik eller manglerne deraf kan også være medvirkende årsag til at mange beskyldninger og misforståelser fra NGO’er eller fredningsvenlige lande ikke besvares eller modsvares betimeligt. Det er i høj grad spørgsmål om økonomi og ressourcer. De penge-stærke har et stort fortrin, og det er ikke til fordel for os mindre-bemidlede samfund.
På trods af manglende ressourcer og sprogbarrierer, så kan jeg ikke lade være med at slutte med at sige, at det er med stolthed jeg i IWC har opnået tilfredsstillende resultater med genoptagelsen af pukkelhval- og grønlandshvalfangst i Grønland. Se, det er bæredygtig udnyttelse, når fornuftig og fredninger har hjulpet.