International besejling af Arktiske farvande

Kan og vil de arktiske kyststater og den internationale skibsfart bruge de fornødne resurser til implementere Polarkoden og øvrige arktiske koder og guidlines såvel i land som til søs - inden den maritime andel af offshore aktiviteterne, minedrift aktiviteterne og krydstogtsejlads for alvor forøges i Arktis?

Søndag d. 11. april 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Arktis, Miljø og natur, Transport.

Den 9. marts 2010 læste jeg om den kommende internationale Polarkode på soefartsstyrelsen.dk, og herfra citerer jeg følgende:

"Ved det seneste møde i FN’s maritime organisation IMO satte Danmark og Søfartsstyrelsen sig i førersædet for at skabe mere sikker sejlads i de arktiske farvande.

Søfartsstyrelsen peger således på, at følgende forebyggende indsatser er vigtige for at skabe mere sikker sejlads i Arktis:
  • Uddannelse og træning af besætningen til sejlads i Arktis
  • Skibets konstruktion, så det kan modstå is og kulde
  • Skibsudstyr, der kan anvendes under ekstreme forhold
  • Overvågning af skibstrafikken
  • Parsejlads for krydstogtskibe
  • Vejledning og information til skibstrafikken om arktiske forhold

Søfartsstyrelsen regner med, at regelsættet for mere sikker sejlads i Arktis, kaldet Polarkoden, vil være færdig i 2011."
Iceguide.dk
At hidtil ufarbare arktiske farvande muligvis kan blive sejlbare i sommerperioden, samt den forøgede maritime offshore aktivitet i Arktis, kan næsten ikke undgå at give nogle nye udfordringer for alle de arktiske kyststater og/eller IMO med hensyn til:

At skabe sikker sejlads for den kommercielle transit skibsfart; fx:
  • Internationale sejlruter hvor søkortene er pålidelige i forhold til radar navigering og terrestrisk navigering
  • Internationale sejlruter hvor farvandet er opmålt forsvarligt
  • Internationale sejlruter hvor overensstemmelsen mellem søkortene på ruten og digitale navigeringssystemer som fx GPS er afprøvet og fundet sikker.
  • Teste LRIT (Long-Range Identification and Tracking of Ships på ruterne

At skabe en arktisk SAR tjeneste (redningstjeneste) der virker effektivt på en hvilken som helst position gennem hele sejlruten; fx:
  • En arktisk SAR redningstjeneste der fungerer effektivt på en hvilken som helst position på hele sejlruten; uanset nationalitet af nærmeste SAR tjeneste. En ineffektiv arktisk SAR tjeneste (kan skyldes manglende resurser) kan få uoverskuelige konsekvenser for redning af passagerer i skibskatastrofer hvor fx krydstogtskibe er involveret.
  • Teste North Atlantic Vessel Indication System (NAVIS) i praksis på ruterne.
  • Teste AIS i praksis på ruterne

At skabe en sundhedstjeneste, der kan håndtere mange evakuerede passagerer fra et krydstogtskib - eller et boreskib - der forliser i arktisk farvand.

At skabe en arktisk havmiljø beredskabstjeneste, der virker effektivt på en hvilken som helst position gennem hele sejlruten; fx:
  • Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et råolietankskib.
  • Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et offshore oil drill blow out .
  • Specialskibe der kan fjerne den inddæmmede olieforurening.

At skabe en international formaliseret arktisk kendtmandstjeneste som tilbud til krydstogtskibe og skibe der medbringer en ladning der kan skabe havmiljøforurening ved udslip fra skibet.

At skabe internationale træningsfaciliteter for opkvalificering af navigatører, der skal besejle arktiske farvande for første gang.

En ting er således at udarbejde et IMO regelsæt der vil være færdig i 2011, og som vel derpå skal ratificeres af hele IMO systemet – men kan og vil de arktiske kyststater og den internationale skibsfart bruge de fornødne resurser til implementere Polarkoden og øvrige arktiske koder og guidlines såvel i land som til søs - inden den maritime andel af offshore aktiviteterne, minedrift aktiviteterne og krydstogtsejlads for alvor forøges i Arktis?