Er vi på vej ud på et nationaløkonomisk skråplan?
Det er sagt så ofte før, men der er desværre al mulig grund til at gentage det: Bloktilskuddet og fiskerieksporten er ikke nok til at holde vores økonomi oppe på blot det nuværende niveau. Hvis vi skal skabe nye jobs og indtægter, er der kun én vej: Der må gang i nye, eksportorienterede erhvervsaktiviteter.
Søndag d. 18. august 2013
Brian Buus Petersen
, Direktør, Grønlands Erhverv
Emnekreds:
Efterårssamling 2013
,
Erhverv
,
Finanslov
,
Politik
,
Økonomi
.
Indholdsfortegnelse:
Nationaløkonomien
Erhvervspolitikken og beskæftigelsen
Underskud i Landskassen, øgede skatter og nedgang i byggeriet …
Samarbejde og viljen til at trække på samme hammel er vejen frem -ikke splittelse
Naalakkersuisut har nu fremlagt sit finanslovsforslag for 2014. Det får efter Grønlands Arbejdsgiverforenings opfattelse flere alarmklokker til at ringe, og vi vil derfor endnu engang appellere til politikerne om at samarbejde bredt om løsninger på landets store udfordringer. Det forventer dem, der ellers tør satse på at investere og skabe ægte vækst i økonomien.
Lad mig retfærdigvis først nævne et par af finanslovsforslagets positive tiltag, der er grund til at rose Naalakkersuisut for. I GA er vi tilfredse med, at man har lyttet til argumenterne for at genindføre fuld fradragsret for private lån og at fastholde de særlige industripriser for vand og el i fiskeindustrien. Det er sund fornuft til fordel for privat byggeri, og vi undgår en forværring af fiskefabrikkernes konkurrenceevne på et kritisk tidspunkt.
Nationaløkonomien
Men når det er sagt, er det svært at få øje på konkrete tiltag, som effektivt vil løse vores mest tungtvejende problemer. Udgangspunktet er en bekymrende udsigt til negativ økonomisk vækst i 2013 og måske ingen vækst i 2014. GA´s konklusion er, at vi nationaløkonomisk er på vej ud på et skråplan, som kræver hurtig politisk handling, hvis vi skal skabe de indtægter, der skal betale for vores levestandard.
Den tragisk høje arbejdsløshed blandt især de unge er et andet udtryk for, at den økonomiske udvikling går i den forkerte retning. Vi ved godt, at store problemer ikke kan løses i et snuptag, men desværre har vi umiddelbart svært ved at få øje på tilstrækkeligt effektive løsninger i den fremlagte politik. En forøgelse af erhvervsbeskatningen med f.eks. den foreslåede afgiftsbelastning af fiskeriet, vil tværtimod forringe fiskerierhvervets mulighed for at være med til at skabe de indtægter, der er grundlaget for vækst og optimisme i samfundet. Det vender jeg tilbage til.
Det er sagt så ofte før, men der er desværre al mulig grund til at gentage det: Bloktilskuddet og fiskerieksporten er ikke nok til at holde vores økonomi oppe på blot det nuværende niveau. Hvis vi skal skabe nye jobs og indtægter, er der kun én vej: Der må gang i nye, eksportorienterede erhvervsaktiviteter.
I finanslovsforslaget 2014 peges på kommende mineprojekter. GA er enig i, at det lige nu er vores vigtigste nationale satsning. Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Især ikke i en tid med usikre konjunkturer for afsætningen af både jern og andre mineraler. Hvis råstofsektoren skal blive til mere end gyldne forhåbninger, kræves klare og stabile rammebetingelser for industrien og de virksomheder, der skal servicere mine-og olieselskaberne.
Vi er enige med Naalakkersuisut om behovet for reformer på flere områder og de ædle hensigter om, at samfundet skal indrettes bedre. Men i finanslovsforslaget er og bliver det endnu kun hensigtserklæringer; nu må vi se indhold og handling. Et af de højst prioriterede områder bør efter GA´s mening være uddannelsesindsatsen. For hver dag der går, taber vi mange af vores børn og unge, fordi de ikke får en god skolegang og en kompetencegivende uddannelse. Uden meget håndfaste løsninger på dette område ser det rigtigt skidt ud for vores nationaløkonomi.
Erhvervspolitikken og beskæftigelsen
Såfremt minedrift i Grønland skal blive den reelle løftestang, som vi alle håber på, kræver det enighed og opbakning fra alle sider i samfundet, og her bør politikerne gå foran. GA vil derfor kraftigt opfordre til, at alle partier i Inatsisartut samarbejder tæt om at skabe konsensus om den nødvendige nationale lovgivning på råstofområdet, herunder storskalaloven. Den internationale storindustri er ikke bange for klare krav, men frygter til gengæld uklare rammer og politisk ustabilitet. Usikkerhed er den sikre vej til at skræmme investorerne væk, hvilket Grønland absolut ikke har råd til.
GA medvirker meget gerne til, at disse rammer skabes, for det vil være skadeligt for udviklingen af den nye industri, hvis vi ikke kan overbevise råstofindustriens aktører om, at vi kan gøre det bedre end inden for fiskerierhvervet, hvor signalerne om, hvor man vil hen, lige nu skaber nervøsitet.
En helt central forudsætning for langtidsholdbar vækst og udvikling er også, at man politisk sikrer, at vores lokale erhvervsliv bliver involveret i nye projekter helt fra starten. GA ser frem til et tæt samarbejde med Naalakkersuisut om, hvordan de lokale virksomheder -og herigennem den lokale arbejdskraft -gøres til en krumtap for ny kompetenceudvikling, nye jobs og dermed reel økonomisk vækst.
Foruden råstofindustrien fremhæver finanslovsforslaget 2014 fiskeriet som økonomisk drivkraft. Denne indlysende realitet er GA naturligvis enig i. Men til gengæld har de hidtidige signaler om Naalakkersuisuts overvejelser vedrørende fiskeripolitikken som sagt kun skabt usikkerhed blandt aktørerne i fiskeriet. Det er ikke holdbart, for også dette erhverv har krav på forudsigelighed og langsigtede, stabile rammebetingelser.
Heller ikke i fiskerierhvervet har Grønland råd til at skræmme investorerne væk. Men det er en yderst nærliggende risiko, hvis man fastholder varslerne om genindførelse af søstøvleparagraffen i det udenskærs fiskeri, en adskillelse af landanlæg og fiskeri samt forhøjelser af ressourcerenten m.v.
I finanslovsforslaget 2014 tales om behov for reformer. Det støtter GA, hvis der vel at mærke er tale om reformer, der samlet set peger frem mod øgede indtægter for samfundet. Men vi advarer indtrængende imod at udsætte fiskeriet for nye skatter, der tværtimod vil reducere erhvervets muligheder for at skabe disse samfundsindtægter. Og da slet ikke før man kan vurdere skatternes effekt i sammenhæng med en samlet fiskeripolitisk reform.
Finanslovsforslaget forholder sig i øvrigt ikke til, hvordan bygge-anlægsbranchen vil blive ramt af det fortsatte fald i anlægsbevillingerne. Det er en alvorlig mangel, når vi alle ved, at både beskæftigelsen og antallet af lærepladser bliver hårdt ramt -med øgede sociale udgifter og faldende skatteindtægter til følge. Det er den gale vej i forhold til de politiske målsætninger om at ville det modsatte.
Underskud i Landskassen, øgede skatter og nedgang i byggeriet …
I GA er vi bekymrede over det voksende underskud i landskassen og den planlagte nye lånefinansiering. Begge dele er jo netop et præcist udtryk for, at der ikke skabes økonomisk vækst gennem nye aktiviteter. Et Drifts-Anlægs-og Udlånsunderskud på knap 140 mio. kr. i 2014 og 2015 forudser Naalakkersuisut vil blive opvejet af et overskud på 277 mio. kr. 2016 og 2017 via både nye indtægter og færre udgifter som følge af planlagte reformer.
Den planlagte lånoptagning på 200 mio. kr. er ganske vist mindre end forudsat i Finansloven for 2013, men GA vurderer, at dette skøn hviler på skrøbelige forudsætninger: De reformer, der skal skabe de nye indtægter, er som bekendt slet ikke på plads endnu. Og ikke mindst frygter GA, at den forventede nedgang i bygge-anlægsaktiviteterne forringer resultaterne yderligere. GA har derfor også svært ved at gennemskue, hvordan Naalakkersuisut konkret vil gennemføre en så hård finanspolitisk opbremsning, som den der varsles annonceret allerede i 2015 med virkning for 2016.
Som Naalakkersuisut selv skriver i FFL 2014: ”Indskrænkningen i Selvstyrets çkonomiske råderum er primært finansieret ved et øget provenu gennem skatter og afgifter”. GA er langt fra overbevist om, at denne uholdbare tilstand ophører med det nye forslag til finanslov. Igen gøres der brug af det traditionelle instrument, hvor nye skatter og afgifter skal lukke hullerne. Til gengæld mangler vi solid dokumentation for, hvordan Grønland skaber nye indtægter gennem reelle, nye erhvervsaktiviteter.
Samarbejde og viljen til at trække på samme hammel er vejen frem -ikke splittelse
I GA ved vi ganske udmærket, at samfundet -og dermed også politikerne -står overfor meget store udfordringer, hvilket det netop fremlagte finanslovsforslag i uhyggelig grad dokumenterer. Derfor vil vi atter appellere kraftigt til, at Naalakkersuisoq inddrager alle relevante instanser i beslutningerne, herunder også erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.
Ikke mindst i krisetider er dialog og samarbejde tvingende nødvendigt for at bevare sammenhængskraften i et samfund. Ellers ender det med, at finanslovforslagets titel ”På vej mod et samlet og helt Grçnland” i folkemunde bliver erstattet med et nyt slogan, der hedder ”På vej mod et splittet og delt Grçnland”. Det sidste vil være ulykkeligt af mange grunde. Og direkte farligt, hvis vi skal undgå at bevæge os ud på en nationaløkonomisk katastrofekurs.
Konsensus om de centrale politiske reformer og nogle klare mål er den eneste farbare vej, hvis vil skal overbevise de private investorer om, at Grønland er et sikkert land at satse på, og hvor fundamentale forudsætninger for at investere ikke ændrer sig fra valg til valg.
Læs finanslovforslaget her:
Forslag til Finanslov for 2014