Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskridtene ikke

Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv.

Fredag d. 7. marts 2014
Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Emnekreds: Erhverv, Forskning, Samfundsforhold.

Indholdsfortegnelse:
Fire scenarier, der alle er realistiske
Fremtid kan ikke beregnes. Fremtid kan kun vælges
Kan Grønland kapitalisere landets råstoffer? Bliver uddannelsesniveauet løftet?
Fakta:


I samarbejde med Institut for Fremtidsforskning (IFF) har en bred kreds af initiativtagere igangsat et omfattende projekt, hvor der i de kommende måneder sættes fokus på den grønlandske samfundsudvikling. Modellen er, at fremtiden diskuteres ud fra fire scenarier om Grønland, set i et ”år 2025” perspektiv.

Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv. Fra politik og forvaltning over kulturliv, NGO’er og organisationer til offentlige og private erhvervsvirksomheder. Heraf en del repræsentanter fra de yngre generationer, der i fremtiden skal leve med de politiske prioriteringer og ud fra dem bidrage til, at samfundet udvikler sig i en positiv retning.

Fire scenarier, der alle er realistiske
Initiativet udspringer af GA’s seneste ”Future Greenland” konference i 2013. Her deltog IFF med en workshop, hvor globale tendenser (megatrends) blev sat i relief i forhold til en grønlandsk kontekst. Det inspirerede os til at igangsætte det aktuelle projekt, hvor ca. 50 deltagere sammen med IFF har opstillet fire scenarier, der alle tager udgangspunkt i, hvordan udviklingen ”er gået”, når vi i 2025 ser tilbage:
  1. Råstofsovepuden
    Råstoffer alene har ikke hjulpet Grønlands økonomi. Tværtimod gik det faktisk galt, da man for ensidigt satsede på råstofferne. Vi fik splittelse i samfundet, da vi ikke gennemførte de nødvendige reformer og for alvor satsede på uddannelse. Blandt andet fik det lokale erhvervsliv kun meget lidt udbytte af de - i øvrigt forholdsvis få - udenlandske investeringer.
  2. Dødens gab
    Politikere og erhvervsliv formåede ikke samlet at skabe stabilitet og udvikling. Gabet mellem samfundets udgifter og indtægter blev større og større. Den sociale ulighed øgedes, og de svageste grupper betalte prisen.

    Det lange seje træk
    De store råstofindtægter udeblev, men det lykkedes over tid at løfte samfundet gennem en række reformer. Blandt andet via stabile og gunstige rammebetingelser for erhvervslivet.
  3. Grønland version 2.0
    Der blev i en årrække investeret massivt i skolen, infrastruktur og erhvervsudvikling. Grønland satsede på strategiske samarbejdspartnere, blandt andre Danmark. Der blev skabt sammenhængskraft i samfundet, hvor vi stillede større krav til hinanden - og ikke mindst til vores børn. Indsatsen har resulteret i en positiv befolkningsudvikling og mindre udvandring. Drømmen om et økonomisk selvbærende samfund er ikke længere en utopi.

Gennem opstillingen af disse scenarier er formålet at skabe en fælles forståelse for - og ikke mindst debat om - de udfordringer, som det grønlandske samfund skal forholde sig til netop nu. For det er nu, at mange vigtige politiske beslutninger skal træffes. Det drejer sig nemlig om, hvad der skal til for at bringe os væk fra dødens gab og råstofsovepuden - og allerhelst ind i ”Grønland version 2.0?

Det er på denne måde initiativgruppens ønske at stille skarpt på udviklingen ud fra de væsentligste eksterne og interne faktorer, der vil påvirke de fremtidige generationer. Hvilke risici møder vi i fremtiden? Hvordan håndterer vi dem? Projektet skal både bidrage til samfundsdebatten generelt og til de politiske diskussioner om det nødvendige reformarbejde.

Fremtid kan ikke beregnes. Fremtid kan kun vælges
”Det er svært at spå, især om fremtiden”, siger man, når talen er om, hvordan den kommende tid tegner sig. Eller i hvilken retning den fremtidige udvikling bevæger sig. Ikke desto mindre er det det, vi kræver af politikere, trendforskere, erhvervsfolk og andre væsentlige samfundsaktører. Det at være i stand til at forudse og vurdere en række sandsynlige scenarier - globalt og lokalt - er en forudsætning for at kunne foretage de prioriteringer og beslutninger, der understøtter den ønskede udvikling.

Projektet ”Fremtidsscenarier for Grønland” har til hensigt at kvalificere disse prioriteringer og beslutninger ved at give samfundets beslutningstagere og øvrige interesserede et værktøj, der kan udfordre de gængse opfattelser om Grønlands fremtidige udvikling.
Derfor har vi brugt de fire scenarier som udgangspunkt for den debat, som er så nødvendig for at inddrage flest mulige i de kommende beslutninger.

Hvorfor bruge scenarier?
  • For at udfordre forståelsen af Grønlands fremtid
  • For at illustrere alternativer, der kræver forskellige handlinger
  • For at skabe struktur i debatten
  • For at stille kritiske spørgsmål om vores antagelser
  • For at diskutere strategiske muligheder
  • For at bruge debat til involvering
  • For at forstå konsekvenser
  • For at bruge klare billeder til stærk kommunikation
  • For at nå en fælles vision for Grønland
  • For at skabe ”sense of urgency”

Kan Grønland kapitalisere landets råstoffer? Bliver uddannelsesniveauet løftet?
Dette er to af de væsentligste spørgsmål, vi skal stille os selv - og et positivt svar på begge spørgsmål er forskellen på, om vi havner i det værst tænkelige eller det bedst tænkelige scenarie.

Grønland kan ikke stille meget op imod de internationale konjunkturer eller den globale efterspørgsel på råstoffer. Det betyder ikke, at vi skal ignorere disse faktorer, når vi lægger strategier for fremtiden. Tværtimod må vi medregne, hvordan sådanne eksterne faktorer spiller ind på det, vi selv er herre over.

Selvom vi på mange måder synes at stå i en historisk gunstig position med udsigt til et råstofeventyr af internationale dimensioner, kan meget gå galt.

For det første skal vi gøre det attraktivt for udenlandske investorer at satse på Grønland. Men det er ikke nok. Uden de nødvendige reformer og et markant uddannelsesløft kommer vi for eksempel ikke den stigende sociale ulighed til livs. Skrækscenariet er i den sammenhæng et Grønland præget af politisk slingrekurs og splittelse, hvor man ikke magter at skabe de nødvendige rammer for en bæredygtig udvikling. I disse mulige scenarier (dødens gab og råstofsovepuden) er eventyret udeblevet, investorerne har trukket sig - og de svage i samfundet betaler endnu engang prisen.

Vi kan alle blive enige om, at vi for alt i verden skal undgå, at sådanne scenarier udspiller sig. Ikke desto mindre er det en virkelighed, som vi bliver nødt til at forholde os til, når de vigtige politiske beslutninger skal træffes i den nære fremtid.

Drømmescenariet ville i den sammenhæng være et Grønland 2.0, hvor der er politisk og national konsensus om at udnytte de økonomiske muligheder, som råstofferne giver. Hvor nødvendige reformer bliver gennemført. Hvor et gennemgribende kompetenceløft sætter sig igennem i samfundet. Og hvor en stor del af den grønlandske befolkning bliver beskæftiget i råstofindustrien. I dette scenarie mindskes den sociale arv i takt med at stadig færre borgere er på passiv forsørgelse. I dette scenarie udvikler Grønland sig til et bæredygtig og globalt konkurrencedygtigt samfund.

Det er dette fremtidsbillede, som er værd at efterstræbe. Men det kræver, at vi får en kvalificeret folkelig debat om, hvad der skal bringe os væk fra dødens gab og ind i Grønland 2.0. Med andre ord hvad der i fremtiden skal være den fælles vision for Grønland.

Formålet med projektet ”Fremtidsscenarier for Grønland” er netop at anskueliggøre de udfordringer, der venter i horisonten - i lyset af det grønlandske råstofeventyr. De fremtidsbilleder som projektet tegner, repræsenterer en bred vifte af aktøres syn på fremtiden. Deri ligger dets styrke. I initiativgruppen håber vi, at mange flere interesserede vil være med til at diskutere Grønlands fremtid i de kommende måneder.

Fakta:
Institut for Fremtidsforskning, der er Europas førende center for videnskabelige studier om fremtidsscenarier, blev grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen. Instituttet styrker beslutningsgrundlag ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning for forskellige prioriteringsmuligheder. Blandt andet ved at bidrage med videnskabelig baseret inspiration og analyser om de tendenser, der er med til at forme fremtiden nationalt og internationalt.

Projektet ”Fremtidsscenarier for Grønland” er finansieret af VL-gruppen i Grønland, GrønlandsBankens Erhvervsfond og række egenbetalinger fra VL-gruppens medlemmer.
Både initiativgruppen og den samlede VL-gruppe har fra start ønsket, at projektet og resultaterne skal være tilgængeligt for alle interesserede. Rapporten kan således her: Scenarier for fremtiden - ligesom der planlægges udgivelse af publikationer og undervisningsmateriale.