- Vælgerne har ikke afvist vores krav, det viser støt stigende stemmetal ved alle typer valg i de senere år. Men gang på gang er det lykkedes at skræmme folk væk fra deres drøm om selvstændighed. Det er lykkedes at bilde vælgerne ind, at et fattigt folk ikke har noget at skulle have sagt. Men hjemmestyrelovens intentioner er stort set udtømt. Det er nødvendigt at revurdere rigsfællesskabet, forklarer Kuupik Kleist.
- Vi er helt inde ved kernen af IAs politiske grundlag, og det er interessant, at mine udtalelser i 1995 igen er til debat i den aktuelle valgkamp. Det er et tegn på, at vores politik er holdbar. Vi tager det lange, seje træk og prøver at tænke lidt længere end blot fra valg til valg eller ud fra den aktuelle folkelige stemning. Vi behøver ikke at opfinde en ny politik ved hvert valg, fastslår Kuupik Kleist.
- Det er svært at pege på en konkret model for samarbejdet mellem de tre lande. Men dengang som nu mener jeg, at vi sammen har kræfter til og forudsætninger for at udvikle en helt ny demokratiserings- og afkoloniseringsmodel i respekt for folkenes selvbestemmelsesret. En sådan model kan få internationalt gennemslag og inspirere alverdens nationer og oprindelige folk, siger Kuupik Kleist.
- Helt afgjort. Vi vil blande os i den danske politiske debat, fordi meget lovgivning fortsat vedrører Grønland, og fordi de fleste politiske strømninger i Danmark på et tidspunkt også når til Grønland. Samtidig vil vi udnytte Folketingets talerstol som en platform til bedre oplysning om Grønland. Folketingets medlemmer og danskerne i det hele taget ved nemlig forbavsende lidt om de reelle forhold i Grønland.
- Selvfølgelig. Vi vil rage til os, hvis vi bliver tungen på vægtskålen - vi er en sikker stemme på en Rasmussen. Vi vil arbejde for Grønland, men vi sigter ikke kun på økonomi og materielle værdier. Tværtimod mener vi, at vi, at vi kan byde på væsentlige åndelige værdier, som er gået tabt i den vestlige verdens materialisme. - Vi ønsker en dialog om Grønland og rigsfællesskabet, og vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark.
- Thule Air Base er en pestilens for Grønland. Så længe Grønland ikke har indflydelse på basen og dens fremtid, kan vi kun sige nej til enhver ændring af basens nuværende status. IAs holdning er klar: Basen skal ikke indgå i USAs raketforsvar!
- Nej. Vi falder ikke i den grøft, hvor USA kan gøre hvad som helst, bare de betaler - men det er nu slaget om basen skal slås i Folketinget. Her har vi endnu et eksempel på, at det er vigtigt med grønlandske folketingsmedlemmer, der ved, hvad det drejer sig om, og som kan delagtiggøre danske politikere i grønlandske forhold og holdninger.
- Egentlig ikke. Vi må hoppe på vognen og se, hvilke nye muligheder globaliseringen medfører, og for os er det ikke kun et spørgsmål om økonomi og forretning. Globalisering er også et spørgsmål om værdier; hvilke værdier er det, vi higer efter for eksempel kulturelt og sprogligt. Vi er et lille folk, men vi har ret til at leve som dem, vi er - og så alligevel være med i den globale udvikling, siger Kuupik Kleist.
- Globaliseringen udtrykt som et stærkt øget samkvem mellem klodens lande og folkeslag handler vel også om, hvordan vi kommer den grænseoverskridende forurening til livs. Industrilandenes forurening, som har ramt Grønland og det rene arktiske miljø, må stoppes, før forureningen får uoverskuelige konsekvenser for dyr og mennesker, forlanger Kuupik Kleist.