Uforsvarlig leg med befolkningens sundhed

De væsentligste kendte kilde til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsprocesser dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes, f.eks. forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ.

Onsdag d. 28. august 2002
Erik H. K. Heilmann
Emnekreds: Bygder, Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Er der manglende politisk ledelse og vilje ?
Fakta om dioxin
Hvorfor er der flere og flere i Grønland som får kræftsygdom
Hvad betyder så målingerne der er foretaget fra forbrændingsanlæggene


Afbrænding på åbent land - juni 1999
Når man gennem Grønlands Hjemmestyrets nye og udmærkede hjemmeside www.nanoq.gl<> læser Landsstyreområdet for Sundhed og Miljøs nyheder, bliver man overrasket over den uforsvarlighed og leg med befolkningens sundhed der åbenbart er "kutyme" indenfor Landsstyreområde for Sundhed og Miljø. Og her tillader jeg mig at benytte fremlagte pr. 8. maj 2002 som omhandler Dioxin i bygderne og byerne som eksempel for at udbygge og visualisere min overraskelse.

Som indledning til nyheden pr. 8. maj 2002 starter man således som jeg tillader mig at citere: " Et endnu ikke afsluttet projekt tyder på, at udledningen af dioxin fra forbrændingsanlæggene i bygderne ligger på et ikke acceptabelt niveau. Udledningen af dioxin ligger betydeligt over det krav der i fremtiden vil gælde i EU."

Når man så læser videre så fornemmer jeg, at man gerne ønsker, at give indtryk af, at man gør en hel masse ting og sager for, at rette op for legen med befolkningens sundhed og trivsel. Man har i Europa og resten af Verden forlænge siden kendt til farerne og igangsat tiltag der skulle forebygge og forbedre miljøet og specielt for befolkningens sundhed. Hvorfor har man så her i Grønland ikke nået længere frem end man erkender farerne og problemerne uden at man med det samme gør noget ved problemet ?

Er der manglende politisk ledelse og vilje ?
Efter min vurdering er der eventuelt manglende politiske ledelse eller vilje i ansvarsområdet. Eller er der overhovedet politisk ledelse i Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø ?

Når der foreligger samfundsmæssige eller politiske spørgsmål så udtaler direktørerne og ikke den politiske leder. Men det kunne jo være at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø ikke tør eller ikke ved hvad der sker indenfor hans ansvarsområde. Man er jo nok også mere glad for at rejse rund i verden end at tage ansvarsområdet virkelige problemer op, så man kunne foretage og opstarte tiltag der er til gavn for befolkningens sundhedstilstand. Der findes jo nok håndspålæggere samt andre godtfolk som eventuelt nok skal tage sig af befolkningens sundhedstilstand. Det er jo set før - hvad var der nu her i foråret ?

Når tilbage til problemet kerne. Hvad er dioxin og hvorfor er den så farligt. Og her tillader mig endnu engang at citere fra nyheden vedrørende fakta om dioxin fra Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø:

Fakta om dioxin
Dioxin anvendes som en fællesbetegnelse for polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner. Der findes 210 forskellige dioxiner og furaner med meget forskellig giftighed og evne til opkoncentrering i fødekæden (bioakkumulering). Der analyseres normalt kun for de 17 farligste dioxiner.

Dioxin er en miljøgift som ophobes i fedtvæv og nedbrydes meget langsomt. Dioxin kan dels fremkalde akutte forgiftningssymptomer ved udsættelse for høje doser, dels helbredsproblemer forårsaget af påvirkning med små doser dioxin over lang tid. Det er den langvarige påvirkning af små doser, som udgør problemstillingen i Grønland.

Ved høje doser (forgiftninger) ses en uhelbredelig hudsygdom (chloracne), påvirkning af leverens enzymsystemer så en ofte dødelig form for skrumpelever udvikles og nedsat immunforsvar.

 
Bygdeforbrændingsanlægget i Kangaatsiaq
juni 1999
 
 
Ved påvirkning af lave dioxindoser over lang tid ses nedsat immunforsvar, reduceret forplantningsevne, øget forekomst af kræft samt fosterskader. Den fosterskadende og kræftfremkaldende effekt ses ved selv små mængder dioxin.

De væsentligste kendte kilde til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændings- processer dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes, f.eks. forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ.

Hvorfor er der flere og flere i Grønland som får kræftsygdom
Som jeg har forstået er der i dagens Grønland flere og flere som få konstateret sygdommen kræft - også i bygderne. Og her forefindes jo mange mindre forbrændingsanlæg uden filtre som ellers skulle forhindre for stor mængde dioxin til at spredes i omgivelserne og miljøet og påvirke befolkningens sundhedstilstand.

Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø har selvfølgeligt foretaget målinger som gerne skulle dokumenter og visualisere problemstillingen. Og her er deres tal:
Parameter Nuuk Sisimiut Kapisillit Qeqertarsuatsiaat EU maks. grænse
Dioxin 0,42 3,3 52 220 0,1
Taget fra tabel for emissionsmåling fra forbrændingsanlæg
Tal fra Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø


Hvad betyder så målingerne der er foretaget fra forbrændingsanlæggene
Nuuk Overskrider EU grænsen 4,2 gange
Sisimiut Overskrider EU grænsen 33 gange
Kapisillit Overskrider EU grænsen 520 gange
Qeqertarsuatsiaat Overskrider EU grænsen 2200 gange
Ansvaret for manglende tiltag som skal formindske risikoen for sygdomme og kræfttilfælde er ikke kun hos Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Ansvaret for manglende tiltag ligger i hele Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø. Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø prioriterer "åbenbart" ikke området som specielt vigtigt siden tiltag fra deres side ikke er specielt synlige. I henhold til lovgivningen har den samlede Landsstyre kollektivt ansvar, hvorved der også ville kunne forfølges kollektivt.

Dette er meget alvorligt sag som man åbenbart ikke prioriterer specielt høj fra den politiske ledelse i Grønland og heller ikke fra Danmark. Baggrunden for at Danmark også nævnes med er alvoret i sagen. Ansvarsområdet er helt eller delvis hjemtaget til Grønland i starten af 1990-erne, hvor denne punkts prioritering "eventuelt" ville kunne have været "glemt" fra tidligere tider, hvor Danmark havde ansvarsområdet på baggrund af problematikken allerede på daværende tidspunkt var kendt i Danmark og resten af verden. Hvad mener du selv som statsborger i den Danske Kongerige ? Hvad bør der gøres i denne sag ?

Jeg selv fremlægger punktet til drøftelse i kommunalbestyrelsen i Nuup Kommunea for i det mindste, at håbe på at kunne gøre noget for Nuuks borgere og sætte noget i gang også forhåbentligt på debatniveau også i resten af Grønland.