Små og store sprog

Måske er det ikke altid praktisk, men det er alligevel meget værdifuldt for Grønland at have et eget nationalsprog, som er modersmål for langt den største del af befolkningen. Sammen med inuitkulturen har det den største betydning for den nationale identitet

Onsdag d. 13. januar 1999
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Kultur og samfund, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Sproglig imperialisme
Norge
Tidligere kolonialiserede lande
Små og store sprog
Flersprogethed


Jeg har med interesse læst Anders Nilsson betragtninger 13. august 1998 om små sprog. Det ville løse nogle problemer, hvis alle i verden talte samme sprog. Det er ubestrideligt. Ingen vil benægte, at det er nyttigt, og i forbindelse med studier og forskning, nødvendigt at kunne tale engelsk. Den samme status har latin haft engang, vist uden at være et stort sprog i Anders Nilssons definition.

Ikke bare betragtninger over sprogs udbredthed afgør dets nyttevirkning.

Hvis man er præst er det godt at kunne græsk for at læse kirkefædrene på originalsproget.

I en hver oversættelse mistes noget. Se bare artiklerne i de dobbeltsprogede aviser i Grønland. Jo større forskel der er på de sprog, der oversættes mellem, jo mere mistes der. Hvis en artikel om politik og samfundsforhold har samme længde på dansk og grønlandsk, er det sandsynligvis, fordi mange nuancer ikke er kommet med på grønlandsk.

Omvendt er det grønlandske sprog fremragende, hvis man kort og præcist skal udtrykke sig om fangst eller om overlevelse i naturen. Fremragende er sproget derimod langt fra, når det gælder sundhed og sygdom. Direktoratet for Sundhed har lovet at udarbejde et forslag til medicinsk sprogbrug og lægeudtryk på grønlandsk, men det er svært og er foreløbigt ikke blevet til noget.

Heller ikke dansk er særlig velegnet til til at beskrive sygdomme og symptomer. Modsat Sundhedsstyrelsen i Danmark mener jeg, at Latin stadig er uovertruffent inden for det medicinske område. Den seneste danske version af WHO´s internationale sygdomsklassifikation er gjort mere dansk end tidligere. Den er nu en uskøn blanding af dansk og latin. I stor udstrækning er sygdomsnavne hele sætninger, som ingen læge vil tage i sin mund.

Med hensyn til computere og internet er engelsk nærmest uundværligt. Ikke bare for at få et budskab ud i verden, men også hvis man vil forstå noget af den teknologi, der ligger bag.

Sproglig imperialisme

Skoleeleverne (alle minus en, der var forsinket) i Naajaat - Upernavik
Visse grønlænderes modstand mod at lære eller tale dansk skyldes måske helt andre forhold end sprogets påståede lidenhed og internationale uanvendelighed. Måske drejer det sig snarere om en opfattelse af dansk som herskernes, for ikke at sige de slemme imperialisters sprog.

Hvilket sprog man foretrækker er i nogle lande en følelsessag.

Belgien er som bekendt et tosproget flamsk-fransk land, hvilket er lige ved at rive nationen midt over. I rollen som kolonimagt så belgierne dog mere praktisk på deres tosprogethed. I belgisk Congo var fransk det officielle sprog. Flamsk skulle congoleserne ikke lære.

Jeg foretog i 1970 en ugelang rejse med en damper på Congo floden i den tidligere belgiske koloni. Jeg kom om bord i snak med den congolesiske kaptajn, som sagde: Belgierne talte fransk til os og flamsk om os.

I Grønland har jeg haft den mistanke, at visse grønlændere er godt tilfredse med at danskere ikke forstår sproget og er modstandere af, at de skal lære grønlandsk.

Norge
Det er interessant at se på den rolle, som det danske sprog har haft i Norge.

Jeg ved ikke om man kan sige, at Norge har været en dansk koloni. Det er dog en kendsgerning, at Norge i 400 år blev styret fra København. Nogle nordmænd kalder den periode for 400-års natten.

Med voksende norsk nationalbevidsthed har man forsøgt at gøre noget ved dansk sprogs dominerende stilling i Norge, specielt mht. til det skrevne sprog. Man har lagt store anstrengelser for dagen for at ophøje en eller flere af de talrige for danskere ret uforståelige lokale norske dialekter til nationalsprog. Det har ikke været nogen succes. Mange nordmænd, måske flertallet, taler stadig et sprog, som er nemt at forstå for danskere, og navnlig skriver de et sprog, som er tæt på dansk. De klassiske norske forfattere som Ibsen og Hamsun skrev også nærmest dansk.

Den mest solgte skandinaviske bog i vor tid er norske Jostein Gaarders: Sofies verden (fra 1991). En filosofiens historie skrevet i en 14-15 års piges sprog. Den er udkommet i mere end 14 millioner eksemplarer på 41 sprog. For danskere vil det dog være dumt ikke at læse den på originalsproget, som til forveksling ligner dansk.

Tidligere kolonialiserede lande
Et rigt land, som Norge, har altså ikke haft synderligt held med at skaffe sig et nationalsprog. For de fattige lande i Afrika er det selvfølgeligt langt vanskeligere, hvis de overhovedet drømte om det.

Selv lande som først efter blodige krige frigjorde sig fra europæiske kolonimagter, beholdt engelsk, fransk eller portugisisk, som officielt sprog, sommetider som eneste officielle sprog. Det var ofte det eneste praktisk overkommelige, og så ville det i øvrigt mange steder være svært at beslutte hvilket af flere eller måske mange lokale sprog, der skulle vælges til nationalsprog. De som mener, at der tales for lidt grønlandsk i Grønland burde besøge disse lande.

Lige som i Afrika er imponerende mange grønlændere godt to-sprogede, navnlig i betragtning af, at så få danskere er det. Det sidste kan der sikkert gives gode forklaringer på eller undskyldninger for, men det er meningsløst at rose danskerne for at være dygtige til sprog, selvom mange har været i stand til at lære sig nogle nært beslægtede europæiske sprog, som de behersker med større eller mindre elegance. Grønlandsk lærer de sjældent.

Små og store sprog
Dansk hører ikke til førstnævnte kategori. Det er ikke noget jeg siger. Det er, hvad den højeste sagkundskab mener. Anders Nilsson har lov til at definere store og små sprog, som han vil. Han står dog nok ret alene med en definition i følge hvilken kun engelsk er et stort sprog, og alle andre sprog er små. Jeg har konsulteret den for tiden højeste autoritet, den danske sprogprofessor Jørn Lund.

Dansk er et af verdens større sprog. Der er 5-6000 sprog i verden, og dansk er blandt de 100 største, målt efter antallet af dem, der taler sprogene. (Refereret fra Eva Heltberg og Jørn Lund. Sprog i dansk - En håndbog. Gyldendal 1996.)

Grønlandsk er meget mindre, men jeg vil tro, der er mange, som er er endnu mindre, fx. afrikanske sprog. Mange små sprog, men næppe grønlandsk er truet på deres eksistens.

Både en del grønlændere og andre synes at mene, at engelsk burde være første fremmedsprog i Grønland. Nogle mener, at det danske sprog er en omvej til engelsk, og den omvej kan springes over. Ja måske, og dermed ville det måske gå med grønlandsk, som det er gået med inuit sproget i Canada og måske i lidt mindre grad i Alaska. Det er truet på eksistensen. Inuit sproget i Sibirien har det også dårligt.

Ved den store ICC konference for nylig i Nuuk stod det klart for alle takket være KNRs intensive dækning, at mange inuitter slet ikke kan tale deres oprindelige sprog, men bruger engelsk. Deres "performance", dans, sang og anden optræden var måske mere imponerende end den grønlandske, men det var sløjt med sproget. I Nordamerika er inuits beståen som folk derfor truet.

Måske er det ikke altid praktisk, men det er alligevel meget værdifuldt for Grønland at have et eget nationalsprog, som er modersmål for langt den største del af befolkningen. Sammen med inuitkulturen har det den største betydning for den nationale identitet

Flersprogethed
Livet består af omveje, også når vi skal lære sprog. Nogle børn klarer ikke disse omveje. De bliver dobbelt halvsprogede, hvilket ikke er godt.


/////Læs i øvrigt:
  1. Bispens gipsgebis
  2. Qaqaqaqaaq
  3. Små sprog som tysk, italiensk, dansk og grønlandsk
  4. Selvfølgelig vil danskere lære grønlandsk!
  5. Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt
  6. Om dansksprogethed vs. sprogethed
  7. Dansk på GU - videreuddannelsernes krumtap
  8. GU-uddannelserne og det grønlandske sprog
For andre er sådanne omveje måske en fordel, som udvider måden at tænke på. Den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard blev en af det danske sprogs største mestre, men som dreng faldt det ham lettere at skrive latin, en ret stor omvej til dansk (Refereret fra Peter Thielst: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Gyldendal 1994).

Hvis Grønlændere først skal lære sig dansk inden engelsk, så er det kun en lille omvej. Jeg tror i hvert fald, at den som har magtet at foretage springet mellem grønlandsk og dansk, to sprog der er fuldstændigt ubeslægtede, vil have relativt let ved at tage det lille spring videre til et andet indoeuropæisk sprog, fx. engelsk, der ligesom dansk hører til de nært beslægtede germanske sprog. Fransk og de øvrige latinske sprog ligger lidt, men ikke meget fjernere sammenlignet med den store afstand, der er mellem de europæiske sprog og inuitsprogene. Afstanden kan faktisk ikke blive større.