Job i Grønland

Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang

Torsdag d. 15. februar 2001
Flemming Happel
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

ATAGU: Og så er der tidens debat

Her for eksempel et udpluk fra en artikel i Atuagalliutit / Grønlands- posten den 13. februar 2001:

Det danske sprog
er magtens redskab


(EE) - Det er ikke bomber eller raketter, men sprog, der er det vigtigste våben i den mere eller mindre ubevidste kulturkrig eller magtkamp imellem det dobbeltsprogede og det dansksprogede Grønland.
Det er den følelse, der sidder tilbage tilbage i en efter selvstyrekommissionens to folkemøder i Katuaq i Nuuk i sidste uge.
...
Nationalitetsbeviser

Andre igen pegede på frustrationerne ved at arbejde under eller sammen med danskere, der rejser ligeså hurtigt igen.
...
Formanden for Siumuts lokalafdeling Jens Lyberth mener, at det kan ske ved at indføre nationalitetscertifikater, som hver enkelt kan kvalificere sig til ved at lære det grønlandske sprog.

Løsrivelse
Foruden sprog var løsrivelse fra Danmark, et populært emne under folkemødet.
 

 
Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang. Ved folkeskolens afgangsprøve er faget grønlandsk obligatorisk, dette kan resultere i et lavere gennemsnit ved afgangsprøven.

Vil man forberede sit barn til gymnasiet med sprog, tysk, fransk eller spansk på valghold, får man et problem. Fransk og spansk udbydes ikke, og tysk udbydes kun sjældent, da skolerne mangler lærere.

Har man derimod et barn, der skal begynde i første klasse, hedder det integrationsklasse. To-tre dansksprogede børn placeres sammen med 20 grønlandsksprogede børn, hvor undervisningssproget hovedsagelig er grønlandsk. Før 1999 kunne man vælge mellem en grønlandsk/ dansksproget klasse for sit barn. Men de forældre, som har et barn i første klasse, er ved at røre på sig. De kan mærke, at deres børn mister interessen for skolen, føler sig uden for klassens fællesskab.

Integrationsklasserne blev indført i 1994, men blev nedlagt året efter på grund af folkelig modstand. Der gik så fem år, inden man fra politisk side igen indførte integration. Så kunne man jo forvente, at folkeskolen havde forberedt sig. Lærerne er ikke blevet uddannet til at virke i en klasse med to sprog. Specielle materialer og en sprogstrategi er heller ikke blevet udviklet.

Jeg kan ikke se det fornuftige i, at danske gæstebørn skal tvinges til integration. Alle ved, at det er de grønlandske børn, der skal lære så meget dansk som muligt.