Så galt står det heldigvis ikke til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea
Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for »svage« arbejdsledige
Torsdag d. 28. november 2002
Franz Petersen
Emnekreds:
Erhverv
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
.
Det er gennem tiderne beskrevet hvor galt det står til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea. Der har været undersøgelser såvel fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked som lokale management virksomheder, der peger på problemerne omkring sociale afgrund i relation til arbejdsløshed.
Flere undersøgelser har peget på, at kun meget få af de registrerede arbejdsledige på omkring 400 kan påtage sig et almindeligt 40 timers job. Det er tal som vi i arbejdsformidlingen ikke kan genkende, fordi vore interne tal viser, at 1.503 personer har henvendt sig hos kommunens arbejdsformidling i 2001. Af disse tal kan læses ifølge vore månedlige statistikker, at der løbende er omkring 400 arbejdsledige om måneden. Det betyder i virkeligheden, at arbejdsformidlingen i 2001 har været med til at skaffe omkring 1.100 borgere i Nuup Kommunea en form for fast arbejde. Arbejdsformidlingen i Nuup Kommunea tilfører altså i gennemsnit arbejdsmarkedet med tre arbejdsdygtige folk om dagen!
Mobiliteten (eller jobskifte) på arbejdsmarkedet i Nuup Kommunea giver forholdsvis høje arbejdsløshedstal, for arbejdsformidlingen skal betjene en arbejdsstyrke på omkring 10.305. Bare tre procent i mobilitet af arbejdsstyrken i løbet af en måned giver omkring 300 flytninger mellem arbejdspladser om måneden! - Det berettiger bare, at der er behov for en arbejdsformidling.
Vi vil ikke beskrive alting positivt, for vi skal nævne, at sådan som "landstingsforordning nr. 10 af 3 november 1994 om ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige" er skruet sammen, giver det næring til eftertanke. Idet den siger, at hjælpen er på betingelse af at der ikke i et tilstrækkeligt omfang kan anvises arbejde.
- Altså skal alle lade sig registrere hos arbejdsformidlingen for, at kunne få offentligt hjælp, også selvom skønnet erhvervsevne er nedsat i sådan grad, at vedkommende ikke kan påtage sig et almindeligt 40 timers job, men måske kan påtage sig eksempelvis et 20 timers job.
Der er desværre ikke mange virksomheder der tilbyder 20 timers job. Det skaber utvivlsomt dilemma på arbejdsformidlingen, for det første skal arbejdsformidlingen skabe kontakt mellem arbejdsgiver samt arbejdstager. Her skal Arbejdsformidlingen respektere arbejdsgivernes efterspørgsel efter folk, der kan påtage sig et almindeligt 40 timers job. Hvis arbejdsformidlingen ikke lever op til kravene skades image overfor arbejdsgiverne, som deraf kan undlade at bruge arbejdsformidlingen fremover. For det andet skal arbejdsformidlingen behandle alle borgere ens ifølge lovgivningen, og derfor må arbejdsformidlingen somme tider foretage forkerte dispositioner af ordinære jobs, fordi arbejdsformidlingen i visse tilfælde kan anvise folk med begrænset erhvervsevne til almindelige 40 timers job. Det er vores erfaring, at virksomheder som har fået anvist folk med begrænset erhvervsevne, får betænkeligheder for at anvende arbejdsformidlingen ved rekruttering fremover. Men som sagt får virksomhederne gode medarbejdere i de fleste tilfælde, omkring 1.100 får jo arbejde om året.
Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for "svage" arbejdsledige. For det første bør man forholde sig til synet på konkurrence i vores trods alt lille samfund, for den forhindrer eksempelvis løntilskud til folk med begrænset erhvervsevne i produktionsøjemed hos erhvervslivet, da det kan tolkes som konkurrenceforværring. Det synes jeg er synd, da den bedste dynamik kan opnås hos erhvervslivet.