Hvem skal tage beslutningerne?
Det er derfor vigtigt, at der sker en modernisering af råstofforvaltningen, og det er vores opfattelse, at disse ændringer sagtens kan gennemføres uden at det går udover sagsbehandlingen. Desværre ser det ud til, at landsstyret går den modsatte vej.
Mandag d. 29. august 2011
Henrik Leth
, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds:
Landsstyret
,
Olieefterforskning
,
Råstoffer
.
Er en yderligere centralisering af magten i Råstofdirektoratet i overensstemmelse med god forvaltningsskik i et moderne demokrati?
Medlem af Landstinget, Naaja Nathanielsen, har anmeldt en forespørgselsdebat om forvaltningen på råstofområdet. Grønlands Arbejdsgiverforening er enig med Naaja Nathanielsen i, at det ikke er betryggende, at den samme forvaltningsenhed markedsfører, sagsbehandler, udsteder tilladelser og kontrollerer. Hertil kommer, at den lov, der forvaltes, er en rammelovgivning, som giver vide muligheder for fortolkning. Det er efter vores mening kritisabelt, at der med denne sammenblanding af roller ikke er nogen reel og uvildig kontrol med forvaltningen af et af de vigtigste erhvervsområder i Grønland. Vores betænkeligheder er yderligere blevet bekræftet af, at den mangel på åbenhed, som vi har set hen over sommeren fra Råstofdirektoratet, ikke ligefrem klæder et moderne demokrati. Det er den slags erfaringer, der er medvirkende til, at GA er en af initiativtagerne til at stifte en afdeling af Transparancy International, der har som opgave at bekæmpe korruption og magtmisbrug i verden. Transparancy Greenland er i øjeblikket ved at udarbejde en analyse af forvaltningen i Grønland, herunder også råstofområdet.
Vi vil opfordre til, at man på baggrund af den anmeldte forespørgselsdebat og Transparancy Greenlands analyser, får revideret råstofloven. Dette for at opnå følgende:
At få indsnævret og klargjort de vide rammer.
At få udarbejdet præcise definitioner, så vi eksempelvis ved, hvad det betyder, at grønlandske virksomheder og medarbejdere har fortrinsret til opgaver i sektoren.
At få indført en gennemskuelig klageadgang.
Og sidst men ikke mindst: at få skabt åbenhed og transparens.
Det er initiativer, som vi i Grønlands Arbejdsgiverforening er sikre på både vil gavne demokratiet og forbedre investeringsklimaet. Gennem vores internationale kontaktnet ved vi, at selskaber, der overvejer at investere milliardbeløb, naturligt nok vil være meget sikre på, hvilke regler der gælder i det pågældende samfund.
Fremskridt eller tilbageskridt?
Det er derfor vigtigt, at der sker en modernisering af råstofforvaltningen, og det er vores opfattelse, at disse ændringer sagtens kan gennemføres uden at det går udover sagsbehandlingen.
Desværre ser det ud til, at landsstyret går den modsatte vej, idet man ved konstitueringen af råstofdirektøren som departementschef i Departementet for Erhverv og arbejdsmarked nu har samlet ikke blot den politiske, men også den administrative magt, på hele erhvervsområdet. Der må i øvrigt være noget galt, hvis man efter to stillingsopslag ikke kan genbesætte en så central post som chef for et af landets vigtigste departementer.
Vores henvendelse må ikke betragtes som personlig kritik af enkeltpersoner, hvilket sagen er alt for alvorlig til. Der er derimod tale om basale forhold, der må og skal ændres, hvis Grønland skal fortsætte den positive udvikling mod en åben og demokratisk struktur, der som bekendt er forudsætningen for vækst og velstand.
Læs reaktionen Transparency Greenland i lommen på Grønlands Arbejdsgiverforening