$37: Svend Hardenbergs redegørelse vedr. hans afgang som energidirektør i Nukissiorfiit

På trods af, at Departementschefen har refereret til disse og dermed delvist offentliggjort dem, har han ikke reageret på min opfordring om at offentliggøre alle sagens akter, så borgerne og medlemmerne af Landstinget selv kan bedømme de enkelte sager.

Torsdag d. 3. oktober 2013
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Kammerateri, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Siumut.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til landsstyret vedrørende Svend Hardenbergs redegørelse vedr. hans afgang som energidirektør i Nukissiorfiit

Begrundelse
Nuværende Departementschef i Formandens Departement er som bekendt tidligere energidirektør i Nukissiorfiit. En stilling han forlod i 2011.

Svend Hardenberg har fundet det nødvendigt at offentliggøre en redegørelse, som han kalder for ”Redegørelse for forløbet i Nukissiorfiit”. I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen lod han sig interviewe til Sermitsiaq.ag. Det førte til, at man fra og med fredag den 20. september kunne læse en artikel på www.sermitsiaq.ag med titlen: ”Svend Hardenberg: Derfor forlod jeg Nukissiorfiit”. I denne artikel udtalte Svend Hardenberg blandt andet følgende:

”Der er selvfølgelig en interesse for at svine mig til. Derfor er der nogen, som fodrer medierne med oplysninger. Og medierne følger denne agenda, fordi de skal vise, at de er kritiske. Derfor vil de nu se en revisionsrapport fra april 2011, som blev bestilt af den daværende departementschef – en rapport som ingen har interesseret sig for i de forløbne to år”


Jeg skal klart understrege, at hverken jeg eller andre medlemmer af Demokraterne har nogen som helst interesse i at svine Svend Hardenberg eller andre personer til. Vi har derimod en interesse i, at love og regler bliver overholdt. I den forbindelse kan jeg forsikre både Svend Hardenberg og landsstyret om, at vi ikke standser med at følge og spørge ind til sager blot fordi enkelte personer føler sig forfulgt.

Jeg har på baggrund af Svend Hardenbergs egne oplysninger og brud på den gensidige tavshedspligt på www.sermitsiaq.ag fredag den 20. september opfordret til, at han offentliggør den tilrettevisning, som han fik i 2009 i forbindelse med sit virke som direktør i Nukissiorfiit og den gensidige aftale, som der blev lavet ved advokaters mellemkomst i forbindelse med hans afgang fra posten som direktør for Nukissiorfiit. På trods af, at Departementschefen har refereret til disse og dermed delvist offentliggjort dem, har han ikke reageret på min opfordring om at offentliggøre alle sagens akter, så borgerne og medlemmerne af Landstinget selv kan bedømme de enkelte sager.

Såfremt landsstyret ikke ønsker at offentliggøre disse akter med henvisning til, at det er personfølsomme oplysninger, ønskes oplyst, om landsstyret finder det acceptabelt, at den omhandlende embedsmand selv offentliggør dele af oplysningerne, som Departementschefen finder kan falde i hans eget favør.

Når det er sagt, så er Svend Hardenbergs redegørelse interessant af flere årsager, og den rejser en del spørgsmål som jeg vil bede landsstyret om at besvare i løbet af ti arbejdsdage
  1. Agter landsstyret at offentliggøre revisionsrapporten med titlen “Nukissiorfiit – Ekstraordinær gennemgang” af den 08. april 2011 af egen kraft? Hvis svaret er NEJ søger jeg hermed om aktindsigt i denne revisionsrapport.
  2. Er det landsstyrets opfattelse, at alle eventuelle aftaler om tavshedspligt i forbindelse med Svend Hardenbergs afgang som energidirektør i Nukissiorfiit må siges at være ophørt med baggrund i Svend Hardensbergs egen detaljerede redegørelse med titlen ”Redegørelse for forløbet i Nukissiorfiit”?
  3. Normalt er det sådan, at hvis revisionen har et ønske om en ekstraordinær gennemgang, så henvender revisionen sig direkte til den pågældende virksomheds ledelse. Hvad er årsagen til, at revisionen i 2011 valgte at henvende sig direkte til Departementet for Boliger og Infrastruktur i stedet for at gå direkte til ledelsen i Nukissiorfiit ved Svend Hardenberg?
  4. Oluf Jørgensen, der er bredt anerkendt som en af Rigets fremmeste eksperter vedrørende offentlighed i forvaltningen, undrer sig over redegørelsen fra Svend Hardenberg. Han mener, at det er meget usædvanligt, at en højt placeret embedsmand forsøger personligt at påvirke medieomtalen, mens en ansøgning om aktindsigt behandles, og mener, at Svend Hardenberg har misbrugt sin stillings mulighed for at kende til aktindsigter. Er landsstyret enig i denne kritik fra Oluf Jørgensen, og hvilke konsekvenser mener landsstyret i så fald, at dette misbrug skal have for Svend Hardenberg? Hvis landsstyret er uenig med Oluf Jørgensen, så bedes landsstyret argumentere og redegøre for, hvor det er Oluf Jørgensen tager fejl?
  5. Agter landsstyret at offentliggøre den tilrettevisning, som Svend Hardenberg blev tildelt i 2009 og den aftale, der blev indgået med advokaters mellemkomst i forbindelse med Svend Hardenbergs afgang som direktør for Nukissiorfiit i 2011, når nu departementschefen selv delvist har refereret hertil og dermed brudt den gensidige aftale om tavshed i sin redegørelse ”Redegørelse for forløbet i Nukissiorfiit”?
  6. Agter landsstyret at foretage sig yderligere overfor Svend Hardenberg, såfremt landsstyret ikke ønsker at offentliggøre akterne af hensyn til, at der er tale om personfølsomme oplysninger, når nu Departementschefen selv har brudt den gensidige tavshedspligt?