Hvad er succes for et samfund?
Vi er klar over, at det grønlandske erhvervsliv ikke alene kan løfte de meget store projekter, der er tale om. Men det er afgørende vigtigt at få en del af de opgaver, der skal udbydes i de kommende år. Det sker imidlertid ikke, hvis man fra systemets side undlader at stille krav overfor koncessionshavere og andre operatører
Tirsdag d. 25. maj 2010
Henrik Leth
, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen
, Formand for SIK
Emnekreds:
Efterforskning
,
Erhverv
,
Råstoffer
,
Økonomi
.
Hvad er succeskriteriet for et samfund? Kortsigtede løsninger eller langsigtet udvikling? Eller sagt på en anden måde: Er det ikke på høje tid, at vi i Grønland gør endeligt op med kolonitidens tendens til, at store erhvervsprojekter kun får minimal, langsigtet afsmitning på landets økonomi og videnopbygning?
Vi har i disse år en lang række nye erhvervsprojekter, som kan blive interessante for Grønlands udvikling. Vi tænker her på mineraludvinding, olieboringer og Alcoa. Det er dejligt at se, at der er stor interesse for de muligheder, som Grønland kan tilbyde omverdenen. Men vi skal sikre os, at vi ikke i vores gæstfrihed og iver efter nye erhvervsprojekter glemmer, at disse nye projekter skal bidrage positivt til udviklingen af hele det grønlandske samfund. Ikke bare her og nu, men også i det lange perspektiv.
Det er vigtigt, at vi er enige om succeskriterierne for de nye erhverv. Og succeskriterierne må helt entydigt være, at Grønland både på kort og langt sigt får mest muligt ud af projekterne. At der skabes indkomster og kompetenceudvikling samfundet. At aktiviteterne giver udbytte for både de eksisterende virksomheder og deres medarbejdere, hos resten af befolkningen og i landskassen.
Vi er desværre ikke sikre på, at dette enkle succesmål deles af landsstyret og deres embedsværk. Det er måske en uretfærdig påstand, men i praksis ser det ud som om, at succeskriteriet først og fremmest måles på antallet og/eller størrelsen af projekterne, og ikke hvad de bidrager med til helheden. For os virker det i hvert fald ikke, som om at landets beslutningstagere har en reel interessse i, at de grønlandske selskaber og deres medarbejdere får en fair andel i de opgaver, der skal udføres i de forskellige projekters forundersøgelsesfaser. Opgaver, der ellers kan udgøre en væsentlig indtægt til samfundet og bidrage til vores lands erhvervsudvikling.
På råstofområdet ser vi det ved, at de eksisterende præferencer for grønlandske virksomheders fortrinsret, ikke er fulgt op af klare regler for, hvorledes disse regler håndhæves. I Alcoa projektet kunne vi fx konstatere, at de offentligt støttede forundersøgelser, som ifølge Dansk Byggeris advokater kan betragtes som anlægsarbejder, ikke blev bragt i udbud, selv om reglerne foreskriver dette. Disse to eksempler er udtryk for en tendens, der kan få alvorlige konsekvenser for vores eksisterende erhvervsliv. Dertil kommer det faktum, at kontrollen med, hvorvidt de udenlandske selskaber og deres medarbejdere overholder lovgivningens krav for at drive erhverv i Grønland, udlændingelovgivningen samt skatteloven, er stort set ikke eksisterende.
Vi skal turde at stille krav
Vi er klar over, at det grønlandske erhvervsliv ikke alene kan løfte de meget store projekter, der er tale om. Men det er afgørende vigtigt at få en del af de opgaver, der skal udbydes i de kommende år. Det sker imidlertid ikke, hvis man fra systemets side undlader at stille krav overfor koncessionshavere og andre operatører. Vi skal ikke glemme, at internationale koncerner er interesseret i de grønlandske naturressourcer, og vi skal derfor turde at stille krav til dem.
Vi har gentagne gange været i dialog med landsstyret om disse problemstillinger gennem længere tid. Men må konstatere, at møderne indtil videre kun har resulteret i masser af løfter, men at vi endnu ikke har set effektive, konkrete tiltag.
Vi nægter at tro, at landsstyret med fuldt overlæg ønsker at skade grønlandske virksomheder og deres medarbejdere. Tværtimod tager vi det for givet, at man er enige i det succeskriterium, at det grønlandske samfund skal have størst mulig udbytte af projekterne. Derfor appellerer vi endnu engang til landsstyret om at træde i karakter og stille krav til sit embedsværk om, at de grønlandske virksomheder og deres medarbejdere skal prioriteres - samt at gældende regler skal præciseres og overholdes.