Siumuts valgprogram op til Landstingsvalget den 28. november 2014
Klip fra Siumuts valgoplæg: Qaqortoq lufthavn skal bygges med fremmed finansiering.
Torsdag d. 23. oktober 2014
Kim Kielsen
, landsstyreformand og formand for Siumut
Siumut
Emnekreds:
Landstingsvalg november 2014
.
Indholdsfortegnelse:
Sammenhold – Tryghed – Udvikling
Indledning
Økonomi
Told og skat
Erhverv
Fiskeriet
Fangst
Uddannelse
Råstofområdet
Arbejdsmarked
Boliger
Idræt
Landbrug
Turisme
Handel
Kommunikation
Trafik
Landsplanlægning
Søfart
Energi
Klimaændringer
Is og vand
Enzymer
Det offentlige system
Kommuner
Bygderne
Menigheden
Sundhed
Omsorg
En stærk befolkning der tager medsansvar – skaber fremdrift.
Sunde familier
Handicap området
Ældre
Fattigdom og ulighed
Natur
Miljø
Kunst og kultur
Ligestilling
Justitsvæsenet
Udenrigspolitik
Valg til Landstinget den 28. november 2014
Sammenhold – Tryghed – Udvikling
Indledning
Der skal ikke herske tvivl om, at Grønland er en nation under opbygning. Indførelsen af selvstyre var første skridt mod øget selvstændighed.
Man siger at det grønlandske flag er smukkest i modvind. Det gælder også for Siumut. Skønt partiet har været i strid modvind den seneste tid, er målene og retningen for vort arbejde uændrede!
Vi arbejder for det grønlandske samfund og folk. Det er omdrejningspunktet for vort arbejde i Landstinget.
2012 og 2013 viste at den grønlandske økonomi var i tilbagegang. Samfundet havde store økonomiske problemer og stor arbejdsløshed til trods for stor aktivitet i olieefterforskningen og byggeaktivitet i Nuuk. Nu har vi mindsket arbejdsløsheden og der er kommet spredning i bygge- og anlægsprojekter til hele landet. Økonomien er stadigvæk præget af den verdensomspændende krise. Det vil fortsætte lidt endnu.
Arbejdsløsheden er nede på 2.943 ledige, men det tal er stadigvæk alt for højt.
Vi går til valg på at øge indtjeningsmulighederne i fiskeriet, på råstofområdet, i byggeriet og gennem turismen. Vi skal fastholde indtjeningen over flere erhverv og stadigvæk få flere folk i arbejde, få sat gang i byggeriet, og få unge mennesker til at tage en uddannelse.
Det grønlandske velfærdssamfund er truet. Mange unge søgte uddannelse og arbejde i udlandet, og en del vendte aldrig hjem. Dem mangler vi nu. Derfor er vi nødt til at stå sammen som et folk om en løsning. Der er ingen vej udenom at sætte reformer i gang på offentlige ydelser, pensioner, førtidspensioner, skat, bolig og erhverv. Derfor må de politiske partier samarbejde på tværs for at sikre velfærd til den næste generation, så vi ikke sender regningen videre til vores børn og børnebørn.
Kommunesammenlægningen skal evalueres, og kommunernes størrelse på ny skal vurderes. Borgerservice og borgernes medbestemmelse og inddragelse skal sikres.
Vi skal skabe vækst i erhvervene, så der kan komme større indtjening i fiskeriet, byggeriet, turismen og råstofområdet. Kort sagt gælder det om at få flere folk i arbejde og få flere unge til at tage uddannelse. Men det kræver investeringer, og det kræver bedre rammebetingelser for erhvervslivet.
2014-2018 bliver en valgperiode, som kræver handlekraft, visioner og samarbejde – ikke kun i Landstinget, men generelt i hele samfundet. Her står Siumut til rådighed med de politiske mål, som skal sikre tryghed, gode rammer for borgerne og ikke mindst vækst i økonomi, så flere mennesker kan komme på arbejde.
Grønland skal være selvbærende på alle måder.
Godt valg!
Kim Kielsen
Formand for Siumut
Økonomi
Grønlands økonomi skal være selvbærende.
Vi skal sikre os styrkelse af pengenes købekraft og at inflationen er på sit laveste.
Gennem øget indtjening og aktivitet skal Grønlands afhængighed af statens bloktilskud mindskes løbende.
Der skal være balance i landskassens budgetter i perioden 2014-2018.
Der skal indføres ensartede økonomistyrings- og budgetopfølgningsredskaber i Grønlands Selvstyre og kommunerne.
Der skal fremsættes tidsplan for overtagelse af ansvarsområder fra den danske stat i henhold til selvstyreaftalen.
Der skal gennemføres analyse af pengestrømmen mellem Grønland og Danmark.
Sammensætningen af Økonomisk Råd skal udvides af økonomer fra Norge, Island og Nunavut/Canada, så rådgivningen bliver mere bred og fremsynet.
Inddrivelse af gæld til det offentlige skal strammes op, så det til enhver tid bliver under 5 % af Grønlands BNP.
Told og skat
Opgaverne inden for told, immigration, grænsekontrol og skat samt fiskeri- og råstofkontrollen skal samles:
Etablering af handlekraftig told- og skattemyndighed med udvidet kompetence med tilsyn, kontrol og opkrævning i skatteområdet, toldvæsenet, fiskeri og råstofområdet udstyret med den nødvendige kompetence og autoritet.
Kontrollen med indførelse og bekæmpelse af euforiserende stoffer skal intensiveres, bl.a. med kontrol ved kropsscanning ved flyankomster.
Lovgivningskompetencen for immigration og udlændinge skal overtages.
Samarbejde med staten omkring grænsekontrol skal intensiveres.
Der skal gennemføres skattereform i 2015.
Erhverv
Såfremt målet om mindre afhængighed af statens bloktilskud skal realiseres, må Grønlands økonomi indrettes til at der kommer flere indtjeningsmuligheder til Landskassen:
Erhvervsskatten skal tilpasses og Grønland skal være et attraktivt land at investere i udefra.
Bedre rammer for erhvervslivet samt lavere selskabsskat skal styrke de lokale erhvervsinvesteringer.
Sikre større forædlingsgrad, produktion og bedre udnyttelse af landets fiskeressourcer.
Ressourcerenteafgift på ikke-forædlet fisk, som ellers eksporteres uden krav.
Fastsættelse af en landsdækkende ens lav industritakst på el, vand og varme.
Eksportfremme af is, vand, fisk og mineralske råstoffer via bedre låne- og garantiordninger.
Vi skal mindske det offentliges involvering i erhverv ved at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for at sikre at privatiseringen af offentligt ejede virksomheder sker på et gennemarbejdet grundlag, hvor kriterier og tidsplan udstikkes nærmere. Service- og prisniveauet for borgerne skal søges sikret i den forbindelse.
Holdbarheds- og vækstplan for, at etablere bedre rammevilkår for virksomheder og investorer, øge uddannelsesniveauet, målrette den offentlige sektor og øge selvforsørgelsen hos det enkelte individ.
Vi støtter større ansvar til virksomhederne omkring CSR og efterlevelse af grønne regnskaber.
Etablering af et aluminiumssmelteri nær Maniitsoq, må afklares i løbet af 2015.
Fiskeriet
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv og største indtjeningskilde:
Fiskeripolitikken skal tage udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet.
Fiskeriloven skal ændres ved at indføre krav om besiddelse af fiskerilicens for at kunne købe og afsætte omsættelige kvoter samt særlige hensyn til fiskeri fra hundeslæde i vinterperioden i Nordgrønland.
Værdimaksimering og højere forædling af fisk skal foregå i Grønland i størst mulig omfang, og der skal udarbejdes en passende afgiftspolitik herom.
Der skal tages højere hensyn til beskæftigelsesfaktoren og højere økonomisk afkast af fisken i fordelingen af fiskekvoterne.
Vi skal udnytte hele Grønlands eksklusive økonomiske zone på 200 sømil i fiskeriet.
Vi skal udnytte nye fiskearter, og der skal gennemføres forsøgsfiskeri i nye fiskebanker, som skal indhandles til forarbejdning i Grønland.
Vi skal udnytte fiskeressourcerne bedre for at skabe mere beskæftigelse, indtjening og sikre et mere bæredygtigt fiskerierhverv.
Vi skal bane vej for en mere ligelig kvotefordeling.
Mængder til produktion skal øges ved at øge landingspligten af fisk.
Fiskeproduktionsanlæggene skal udvikles til at eksportere fisk i langt større grad end i dag. Derfor skal Grønlands muligheder for lån og garantistillelse gennem Eksport Kreditfonden tilvejebringes.
Der skal afsættes midler til indgåelse af servicekontrakter med indhandlingsanlæggene for fisk i bygderne og mindre byer.
Der skal gennemføres undersøgelser af makrel-, sild-, lodder- og torskeforekomsten.
Der skal åbnes for muligheden for brug af flydende indhandlingsskibe, der kan producere forskellige fiskearter i områder uden indhandlingsanlæg.
Muligheden for indførelse af officielle minimum og maksimum indhandlingspriser af fisk skal undersøges.
Strukturen i udenskærs- og indenskærsfiskeri skal ikke skabe konkurrence mellem fiskerierne.
Muligheden for eksporttilladelse til kystnær fiskeflåde skal undersøges.
Muligheden for fritidsfiskernes indhandling af hellefisk i visse perioder skal undersøges for at sikre en kontinuerlig produktion, særligt i Nordgrønland.
Den biologiske rådgivning og brugernes viden skal ligeligt danne grundlag i fastsættelse af kvoteforslag.
Der skal afsættes midler til modernisering af fiskeriflåden i det kystnære fiskeri.
I islægsområderne i Nordgrønland skal der i årets første kvartal, udover den vedtagne kvote, indføres mulighed for isfiskeri efter hellefisk.
Udstedelser af fangstbeviser og fiskerilicenser skal overgå til kommunerne.
Fiskeristrategi specielt for Tasiilaq, Østgrønland skal igangsættes med speciel fokus på erhvervelse af fiskefartøjer og landbaseret produktionsanlæg.
Fangst
Fangst bliver marginaliseret i takt med klimaændringerne og den teknologiske udvikling, hvor specielt den traditionelle fangst bliver udsat for massivt pres i disse år.
Der skal tildeles kvoter af fangstdyr efter behov i de forskellige egne af Grønland.
Traditionel fangst skal beskyttes som erhverv i hele Grønland, hvor særligt brug af traditionelle fangstmetoder skal hævdes og tilgodeses.
Bæredygtighedsprincippet er en grønlandsk opfindelse, hvor de første bestemmelser om bæredygtig udnyttelse af fangstdyr blev formuleret i Thulelovene, og disse principper skal hævdes og hyldes.
Fangst af narhvaler, hvidhvaler, isbjørne og hvalrosser efter traditionelle metoder i Qaanaaq, Upernavik, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal erkendes i faste kvoter, som tilsiger behovet i nævnte områder.
Reglementerne for narhvalfangst skal justeres med specielt fokus på at sikre bedre økonomiske muligheder for fangerne.
Biologisk rådgivning og brugernes viden skal ligestilles ved fastsættelse af kvoter på fangstdyr.
Uddannelse
Siumut ønsker at Grønland skal være selvforsynende med uddannet arbejdskraft:
Antallet af tilkaldt arbejdskraft skal minimeres i takt med færdiguddannede grønlændere, som skal have første ret til ansættelser i samtlige offentlige stillinger [på deres niveau].
Flere unge skal ind på videregående uddannelser efter endt folkeskoleuddannelse.
Karriereplanlægning for større børn og unge skal give idé om hvilke forventninger samfundet har til børn og unge.
I Atuarfitsialak skal børnene tilegne sig kompetencer, som er nødvendige til at få videre uddannelsesforløb.
Det skal være muligt at tage 11. klasse i Atuarfitsialak.
Der skal etableres flere praktik- og lærlingepladser i samtlige erhverv og sektorer hos offentlige og private virksomheder.
Der skal bygges flere kollegieværelser og uddannelsespladser samt større rammer i uddannelsesinstitutionerne.
Kvotering af uddannelser skal hindre for mange uddannede i specifikke retninger, hvorfor arbejdsmarkedsbehovet løbende skal justeres.
Der skal udarbejdes en sammenhængende uddannelsesindsats fra Meeqqerivitsialak, Atuarfitsialak, gymnasiet, erhvervsuddannelserne til universitet.
Brugen af fjernundervisning skal udbygges, særligt i bygderne.
De handicappedes ret til få undervisning, uddannelse og optagelse i videregående uddannelser skal sikres. Ligesom flere uddannelsestilbud til handicappede skal søges.
GU Avannaa og GU Qeqqa samt Socialpædagogisk Seminarium skal udbygges.
Sprogcentret skal udbygges.
Grønlands forpligtelser i uddannelsesområdet i partnerskabsaftalen med EU skal opfyldes og løbende forbedres, og skal danne grundlag for målene i sektoren.
Uddannelsesstrategien skal danne grundlag for arbejdet inden for uddannelse i 2015-2018.
Råstofområdet
Den grønlandske økonomi skal være selvbærende, hvor råstofområdet skal være en af de bærende søjler til at skabe vækst og jobs:
Vi skal sikre maksimal lokal beskæftigelse i råstofudvindingen.
Vi skal sikre optimale løn- og ansættelsesvilkår for arbejderne i råstofudvindingen.
Vi skal fastholde afskaffelse af nul-tolerance på radioaktive materialer.
Vi skal indføre øvre grænse for udvinding af radioaktive materialer, som er miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig at omgå materialerne.
Vi skal adskille forvaltningen af miljø og råstoffer.
Vi skal sikre lokale virksomheders deltagelse i mineprojekter via IBA-aftaler, som også tager hensyn til lokalbeskæftigelse samt praktik- og lærlingepladser til unge.
Vi skal sikre optimale rammer i råstofområdet for at tiltrække fremmed investorer.
Vi skal sikre borgernes inddragelse i høringer og lovgivningsarbejde omkring råstofområdet.
Vi skal styrke uddannelser inden for råstofområdet.
Vi skal etablere GeoSurvey Greenland.
Vi skal etablere en smykkestensafdeling i Råstofstyrelsen.
Der skal etableres et internationalt rådgivende organ til at rådgive landsstyret om råstofområdet.
Råstoffer med eller uden uran indhold skal komme landet til gavn.
Arbejdsmarked
Det grønlandske arbejdsmarked skal være omstillingsparat, konkurrencedygtigt og leveringsdygtigt til alle erhverv i Grønland:
Ledighedsbekæmpelsen skal forblive det vigtigste indsatsområde, hvor beskæftigelsesstrategien 2014-2018 skal danne grundlag for arbejdet.
Vi skal sikre strukturovervågning på arbejdsmarkedet ved tættere samarbejde mellem Grønlands Statistik, arbejdsmarkedskontorerne og virksomhederne.
Vi skal etablere en landsdækkende jobportal.
Bedre visitering af lediges kvalifikationer og dermed anvisning til egnede jobs.
Større mobilitet af arbejdskraften.
Kortere ledighedsperiode med krav om individuel handleplan fra kommunerne.
Bedre koordination og ressourceudnyttelse af kommunernes arbejdsmarkedskontorer og lokale Piareersarfiit.
Forhøjelse af pladser i Piareersarfiit til unge, med særlig fokus på ikke-boglig forløb.
Piareersarfiit skal generelt styrkes.
Stramning af kontrol med udefra kommende arbejdskraft.
Flere kompetencegivende kurser til ledige.
Flere midler til aktivering af arbejdsparate ledige.
Etablering af skånejobs til folk med delvis arbejdsevne i social- og sundhedssektoren.
Vi skal indføre arbejdsmarkedsfradrag.
Boliger
Alle borgere har ret til at have en sund bolig, som de har råd til at bo i:
Offentlige anlægsbevillinger skal spredes ligeligt til regionerne.
Vi skal sikre folks mulighed for at boligselvforsyne sig gennem offentlige låne- og garantiordninger, som skal begrænses til folk med faktisk boligbehov.
Vi vil bevare det fulde rentefradrag.
Vi vil bevare 20-20-60 finansieringsordningen.
Vi skal fortsat sikre støttemuligheder via BSU-ordningen.
Vi skal indføre strengere tilsyn med byggeri.
Offentlige bygge- og anlægsprojekter skal udbydes i videst mulig omfang som fagentreprise.
Vi skal renovere offentlige bygninger, hvis de giver økonomisk mening, ellers må der gennemføres nybyggeri.
Vi skal afsætte midler til selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter.
Vi skal sikre sunde og tidsvarende tjenesteboliger til offentligt ansatte i bygderne.
Vi skal sikre lige muligheder for at opnå boligsikringsordning.
Der skal gennemføres benchmarkinganalyse af billigere byggematerialer, ligesom det skal søges billigere købsmuligheder af bygge- og anlægsmaterialer fra udlandet.
Midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden skal arbejde i henhold til de beslutninger Landstinget træffer i bygge- og anlægsprojekter, og afløb i fonden skal sikres ved ændring af budgetloven, så man sikrer kontinuerlig byggeri og omprioritering i særlige tilfælde.
Der skal gennemføres reform af boligområdet i 2015.
Idræt
Sport og idræt giver sundere liv og krop.
Breddeidræt skal være tilgængeligt for alle. De nødvendige rammer for udfoldelse i en idrætshal eller minihal skal sikres i byer og bygder med over 200 indbyggere.
Idrætsledere og trænere skal tilbydes løbende kurser og uddannelser.
Idræt og sport skal være integreret i folkeskoleundervisningen.
Sport er en vigtig bestanddel i forebyggelse.
Grønlandske landshold skal konkurrere under eget flag, og de sportslige forbund skal søge optagelse i internationale forbund som selvstændige forbund.
Der skal afsættes midler til etablering af kunstgræsbaner, som skal etableres i samarbejde med kommunerne.
De forfaldne selvejende idrætshaller skal kunne søge om midler til renovering via Anlægs- og Renoveringsfonden.
Traditionel qajaqsejlads, inuitlege og hundeslædekørsel skal være beskyttet som kulturarv.
Landbrug
Grønland skal være selvforsynende med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter.
Vi skal afsætte midler til implementering af Landbrugskommissionens anbefalinger.
Vi skal forstærke landbrugstjenesten.
Der skal udarbejdes strategiplan for et selvforsynende Grønland med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter.
INUILI skal samarbejde tæt med fåreholderstederne og farmerne om nicheproduktion og produktudvikling.
ØKO-turisme skal udvikles sideløbende med udvikling af landbruget.
Mulighederne for industrielt fjerkræ, minkavl og rævefarme skal undersøges.
Turisme
Turismen skal være en af de bærende søjler som erhverv, der skal bidrage større til landets indtjening:
Krydstogtpassagerafgiften skal sænkes til niveau med vores nabolande.
Vi skal samle uddannelser i turismefaget under et tag.
Vi skal øge antallet af overnattende turister i hele landet.
Levnedsmiddel-, produktions- og erhvervsvirksomhederne skal have målrettet indsats for turismeerhvervet.
Sprogundervisningen i Folkeskolen skal styrkes, så hotel-, restaurations- og servicefagene får mere kvalificeret arbejdskraft.
Handel
Grønland skal øge sin eksport af fisk og mineralske råstoffer gennem godt købmandsskab, øget produktivitet og god konkurrenceevne.
Oliepriserne skal sænkes ved at lempe overskudsmålene hos KNI-koncernen.
Grønland skal handle med grønlandske produkter i udlandet.
Grønlandske produkter skal udvikles og brandes via deres karakteristika og unikke oprindelse.
Innovation af traditionelle produkter skal bane vej for øget eksport, og derfor skal rammerne for opstart af egen virksomhed være nem og overskueligt.
Grønland skal være et attraktivt land at investere i.
Grønland skal have konkurrencedygtige fragtrater for at fastholde en god konkurrenceevne.
Vi skal have en øget samhandel med vore nabolande.
Kommunikation
Kommunikation binder Grønland sammen.
Grønland skal til enhver tid besidde bedst tilgængelig teknologi og være på forkant med udviklingen, så befolkningen kan anvende bedst tænkelige kommunikationsværktøjer.
Vi skal have billige takster i telekommunikation, internet og mobiltelefoni.
Søkablet skal videreføres til Ilulissat, og på sigt omfatte øvrige større byer og bygder.
IT-branchen og kommunikationsområdet skal generelt være konkurrencepræget.
Trafik
Sammenhængende og velfungerende trafikstruktur binder Grønland sammen, og den skal fungere året rundt:
Trafikstrukturen skal indrettes til gavn for befolkningen, og opfylde borgernes, erhvervslivets og ikke mindst turismeerhvervets behov.
Der skal være sund konkurrence i luft- og søtrafikken.
Trafikservice i forskellige dele af landet skal sikres gennem servicekontrakter og tilvejebringe underskudsgaranti for de væsentligste aktører i trafikken.
Qaqortoq lufthavn skal bygges med fremmed finansiering.
Ilulissat lufthavn skal udvides med fremmed investering.
Planerne for anlæggelse af Nuuk internationale lufthavn skal fortsættes.
Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid skal afklares i samarbejde med de berørte kommuner.
Muligheden for etablering af grusbaner i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Tasiilaq ved brug af erhvervsfremme- og beskæftigelsesmidler samt aktivering af ledige.
Udbedring af lufthavns- og havnefaciliteterne skal gennemføres i henhold til sektorplanen.
Lovgivningskompetencen for luftfart skal overtages.
Indtægterne fra ICAO skal tilgå Grønland og bruges til udvikling af lufthavnsstrukturen i Grønland.
Landsplanlægning
Arealanvendelse, planlægning, kortlægning og forundersøgelser skal placeres tæt på statistik og økonomistyring.
Digitalisering af offentlig administration skal intensiveres for at skabe større effektivitet, resultatstyring og effektmåling af indsatsen.
Brugen af NunaGIS systemet skal operationaliseres på alle led.
Søfart
I takt med varmere klima og havstrøm ankommer der flere og flere skibe i de grønlandske farvande:
Arbejdet for overtagelse af Søfartsstyrelsens opgaver i Grønland og kompetencen på området skal igangsættes, således at Grønland får overtaget kompetence over søfartsområdet i de nærmeste år.
Opmåling af hele det grønlandske søterritorium skal gennemføres.
Vejrmeldingstjenesten og is-rekognoscering skal overtages og drives af Grønland.
Energi
Grønland skal være selvforsynende med grøn energi.
Ensprissystemet for el, vand og varme skal genindføres.
Nukissiorfiit skal omdannes til et fuldt offentligt ejet aktieselskab, hvor ejerne fortsat skal have fuld kompetence til at fastsætte takster til el, vand og varme.
Industritaksten til produktionsanlæg skal være ens over hele landet.
Analysearbejdet for at realisere vandkraftværker til Aasiaat og Qasigiannguit samt Paamiut skal igangsættes.
Vi skal undersøge mulighederne for anlæggelse vandkraftværker til fremtidige miner.
Mulighederne for etablering af et stort eller flere store vandkraftværker i Sydøstgrønland til forsyning af Nordamerika skal undersøges.
Mulighederne for brug af alternativ energi, som vindmøller, solcelleenergi og tidevandsenergi skal løbende undersøges, og der skal gennemføres forsøgsprojekter i brugen af alternativ energi.
Klimaændringer
Klimaændringer med periodisk varmere havstrøm i de grønlandske farvande bringer nye muligheder og udfordringer med sig:
Vi skal kende de negative og positive konsekvenser af klimaændringerne.
Grænsen for permafrosten flytter længere nordpå, og det medfører store konsekvenser for bygninger og anlæg. Derfor skal konsekvenserne løbende undersøges, og der skal være beredskab til at håndtere ændringerne.
Forskningen inden for klima, natur og miljø skal samles, så Grønland bliver en endnu vigtigere spiller i forskningen af klimaændringer med de tilhørende nye biologiske muligheder, som dette medfører.
Fangerne i Nordgrønland får til stadighed vanskelligere ved at opretholde den traditionelle livsstil, hvorfor der bør kigges nærmere efter hjælpeforanstaltninger særligt i islægsperioden, som er blevet længere og mere uforudsigelig.
Is og vand
Grønlands rigelige mængder is og vand skal udvikles til industri.
Is og vand skal udvikles til at være Grønlands fremtidige eksportvare.
Investorer til produktion af is og vand skal tiltrækkes.
Enzymer
Grønland bisidder store muligheder inden for enzymer:
Grønlands Selvstyre skal indgå som partner i samtlige forskningsprojekter af enzymer.
Viden og data om enzymer skal komme Grønland til gode.
Enzymer skal indgå som naturligt fokus- og indsatsområde.
Det offentlige system
Effektivisering af det offentlige system skal videreføres, så betjeningen af borgerne bliver bedre og mere ensartet:
Forretningsgange skal forbedres, så effekten af arbejdet kan måles.
Øget digitalisering skal gøre arbejdsgangene, beslutningerne og service for borgerne så gennemsigtige som muligt. Sullissivik.gl skal udvikles yderligere.
Overdragelse af flere opgaver og ansvar fra Grønlands Selvstyre til kommunerne, f.eks. ved udstedelse af fangstbevis.
Omkostningsreduktion i hele det offentlige system skal gennemføres med miljøvenlige energiløsninger samt lavere forbrug af el, vand og varme.
Krav på hurtigere sagsbehandling i selvstyret og kommunerne, f.eks. ved byggeprojekter, arealanvendelse og lokalplaner.
Gennemføre besparelser i rejser og eksterne konsulentydelser.
Indføre whistleblowerordning for at undgå misbrug af offentlige midler.
Indføre anti-korruptionslov hos det offentlige, som gælder for politikere og embedsmænd i offentlig tjeneste samt offentligt ejede virksomheder.
Kommuner
Kommunesammenlægningen skal evalueres færdigt, så anbefalingerne kan implementeres i 2016.
Kommunernes selvbestemmelsesret skal fastholdes.
Kommunernes indtægter fra offentligt ejede virksomheder og statslige virksomheder er vidt forskelligt, og derfor er det nødvendigt at lave en midlertidig udligningsordning mellem kommunerne for 2015. Der er nedsat arbejdsgruppe til en mere langtidsholdbar løsning på udligningen.
Bedre borgerservice, borgerinddragelse og større medbestemmelse af borgerne var nogle af målene med sammenlægningen, og disse elementer skal søges fastholdt.
Kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne, KANUKOKA og KANUNUPE samt Landstinget skal deltage aktivt i evalueringsarbejdet, så der kan skabes optimale rammer for kommunerne fremover.
Der skal tages særlig hensyn til borgernes ønsker og behov i evalueringen, så alle er bekendt med konsekvenserne af senere ændring af kommunernes størrelse og opgaver.
Opgave- og byrdefordelingen mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne skal løbende vurderes, så kommunerne overtager flere opgaver og påtager større ansvar.
Bloktilskudsforhandlingerne skal istandsættes med respekt for kommunernes økonomi og formåen.
Det skal vurderes om Qaasuitsup Kommunia skal deles til en nordlig kommune (Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq) og kommune i Diskobugten (Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Aasiaat), mens Kangaatsiaq skal indlemmes i Qeqqata Kommunia. Derudover må det vurderes om Østgrønland skal udskilles af Kommuneqarfik Sermersooq og etableres som en kommune.
Bygderne
Bygderne er Grønlands traditionelle fødekamre.
Bygderne er vigtige bestanddele af det grønlandske samfund, som er med til at sammenholde det store land.
Bygderne skal have medbestemmelse i udvikling af Grønland. Derfor skal bygdebestyrelserne have nødvendig beslutningskompetence til at træffe beslutninger.
Opgaver relateret til bygderne skal samordnes i et departement.
Produktionsanlæggene er bygdernes vigtigste indtjeningsmulighed, og derfor gælder det om at holde anlæggene åbne og gøre dem så rentabele som muligt.
Udviklingsprogrammet for bygderne skal fastholdes, hvor særligt sektorplanlægningen skal tage hensyn til de basale behov i bygderne. Det samme gælder for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling af bygderne.
Toilet- og sanitærforhold skal moderniseres og nye løsninger indføres efter lokale behov.
Bygdernes selvbestemmelse skal styrkes, og bygderne skal deltage aktivt i evaluering af kommunesammenlægningen, ligesom de skal stor medbestemmelse i fremtidige beslutninger om bygderne.
Bygdernes sammenslutning KANUNUPE skal have en stærk politisk indflydelse.
Menigheden
Troen er befolkningens styrke og ryggrad, og derfor er det vigtigt at styrke det åndelige liv.
Stillingerne på kirkeområdet skal være besat i tilfredsstillende grad.
Kirken har en vigtig position i det åndelige arbejde i samfundet.
Teologiuddannelserne skal have en høj prioritering på uddannelsessystemet.
Kirkerne skal have tilstrækkelige kateketer og organister til at dække behovet.
Sundhed
Vi ønsker at skabe et sundt samfund med sunde mennesker:
Alle mennesker har ret til en hurtig, saglig og respektfuld behandling i Sundhedsvæsenet.
Enhver har ret til at få diagnosticeret sin sygdom inden for en given frist, hvor der også må gælde behandlingsgaranti inden for en given tid.
Vi skal videreføre kræftplanen.
Vi skal højne serviceniveauet i sundhedscentrene, således at der er nødvendig bemanding og vagt til at tage imod akutte henvendelser og livstruende situationer.
Der skal etableres transit faciliteter til sundhedspatienter i Kangerlussuaq lufthavn.
Der skal være mulighed for at gravide kvinder kan føde i den nærmeste by.
Sundhedsvæsenet skal gennemføre behandlinger i alle byer og større bygder ved brug af rejsehold af specialister mindst én gang om året.
Oplysningskampagner og forebyggelse mod smitsomme sygdomme samt alkohol, hash og tobak skal målrettes til børn og unge.
Der skal indføres fri behandling mod misbrugssygdomme og -problemer.
Der skal indføres særlig indsats for personer udsat for seksuelt misbrug.
Indsatsen mod selvmord skal intensiveres med øget oplysningskampagne og fokus på temaet med diskussioner.
Dronning Ingrids Hospital er landets hovedhospital, som skal servicere hele landet, og derfor vil Siumut arbejde for at etablere et hospital specielt for beboerne i Nuuk.
Omsorg
En stærk befolkning der tager medsansvar – skaber fremdrift.
Grundstenen for gode muligheder for befolkningen er velfærdssamfund.
En stærk befolkning der har gode vilkår kræver at man har overskud til at sikre den fornødne hjælp der behøves af de svagest stillede i samfundet. Velfærdssamfundet sikrer at der er en god sundhedssektor, gode uddannelsesmuligheder uanset hvor man bor i landet.
Siumuts grundlæggende holdning er, at enhver sund person i landet har uanede muligheder for at kunne forsørge sig selv. At sikre at ens tilværelse hele tiden forbliver forbedret er alles medansvar.
Siumut mener, at enhver har medansvar for at sikre at ens familie, nære og medborgere lever et sundt liv både fysisk og åndeligt.
Siumuts holdning er, at alle offentlige sociale ydelser skal opvejes på retfærdig vis som hele tiden skal være passende til tidens vilkår. På denne måde opnår vi en mere balanceret tilgang til at løse opgaverne i tæt samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne. Offentlige sociale ydelser skal have et udgangspunkt i at modtageren skal kunne klare sig selv med tiden.
Siumut mener, at alle medarbejdere der arbejder med det sociale område løbende skal udvikle deres kompetencer. Ligeledes mener Siumut, at et videnscenter må etableres for at styrke kommunernes arbejde på området. Storkommunernes mål må være at sikre, at sociale ydelser skal være en hjælp til selvhjælp.
Det kan bl.a. opnås gennem:
Reformer af offentlige ydelser, arbejdsløshedshjælp, sygepenge, børnebidrag og boligsikringer.
Revalidering skal igangsættes, der skal stilles krav for at kunne modtage sociale ydelser, der stilles krav om f.eks. behandling og specifikke handlinger. Nogle sociale ydelser som f. eks. børnebidrag skal ikke længere udbetales i form af penge.
Psykolog hjælp til seksuelt misbrugte skal styrkes.
Personlig rådgivning skal styrkes, hvis denne er ønskelig.
Sunde familier
Familierne er samfundets kerne. Der skal udformes et nyt familiepolitik, der bygger på medansvar.
Siumut mener og arbejder for, at et velfungerende samfund er et samfund med stærke og bevidste børn med respekt for deres medmennesker og som tager medansvar for deres fysiske og åndelige sundhed. Der skal være balance mellem arbejde og fritid.
Børnefamilierne skal have bedst mulige forudsætninger til at kunne få en solid start på familielivet. Det opnås ved et tæt samarbejde mellem Landstinget, landsstyret, kommunerne, organisationerne, familierne samt interesseorganisationerne.
Forældrene har det største ansvar overfor deres børn. Siumut mener, at vi har brug for et godt samarbejde på tværs af hele landet for at bekæmpe omsorgssvigt af børn. Vi kan styrke familierne, men vi må alle samarbejde.
Siumut vil sikre, at der ydes hurtig hjælp til de familier, der har brug offentligt intervention og på den måde være med til at sikre, at børn der anbringes udenfor hjemmene mindskes.
Familierådgivningerne må forbedres, og det forudsætter, at midler der afsættes til formålet må passe til behovet.
Siumut vil fortsat arbejde for, at der sikres gode vilkår til vores børn, så de kan få en god opvækst. Siumut appellerer til, at vi alle i fællesskab sikrer omsorg og medansvar overfor hinanden i hele samfundet.
At være et barn er ikke bare en forberedelsestid til at blive et voksent menneske. Det er en vigtig tid, hvor man udvikler sig til en stærk og selvstændig person. Det er vigtigt med en familiepolitik, der tilgodeser børnefamilier og deres vigtige arbejde med børnene.
Vi må skabe endnu bedre rammer for, at vi i samfundet kan tage vare om de børn, som har behov for særlig psykisk omsorg. Det skal styrkes ved, at vi i samfundet samarbejder om emnet tværs gennem alle instanser.
Siumut vil sikre bedre vilkår for vores børn og unge i tæt samarbejde med Landstinget, landsstyret samt kommunerne, bl. a. ved at:
Der udformes en ny børne-og ungestrategi for perioden 2014-2018 mellem Landstinget, landsstyret og kommunerne.
Det sikres, at midlerne til implementeringen af strategien afsættes i tæt dialog mellem Landstinget, landsstyret og kommunerne.
Børnefamilierne skal have gode rammebetingelser i hjemmet, på arbejdet og i fritiden. Derfor er det vigtigt, at de afsatte midler også dækker behovet.
Antallet af børn der anbringes udenfor hjemmet skal markant ned, helt ned til max. 2,5 % i løbet af de næste ti år.
Der skal etableres et socialkontor, der handler hurtigt og konsekvent på problemerne.
Der skal stadig fokus på arbejdet omkring seksuelt misbrugte, samt at indsatsen skal styrkes.
Alle personer der har brug for personlig rådgivning skal have den fornødne hjælp.
Et rådgivningscenter for alle familier i landet er vigtigt at få etableret. På den måde sikrer vi et stærkt og solidt netværk til alle familier.
Det er vigtigt, at vi afsætter en 10-års periode til at styrke den enkelte i at kunne klare sig bedre i samfundet i form af rådgivning og vejledning til mennesker, der har brug for det, og det kan opnås ved etablering af rådgivningscenter.
Handicap området
FN deklarationen om handicappede fra 13. December 2006 skal munde ud i en Landstingsforordning om de handicappede.
Det er vigtigt, at vi i Grønland har en lovgivning, som er tidsvarende på handicap området. Der skal sikres så gode vilkår for vores handicappede som muligt, uanset om det drejer sig om bolig, arbejde eller andre behov.
Det er vigtigt, at vi som samfund giver de handicappede mulighed for at kunne bestride et job efter deres evner. Disse muligheder skal vi være med til at skabe.
Handicappedes aktive deltagen i samfundet skal afspejles i de tiltag, vi skaber for dem.
Samfundet og omgivelserne skal være mere handicapvenlige i form af bedre rampe til rullestolsbrugere til alle offentlige bygninger såsom kontorer, banker og andre.
Det opnås ved:
At der vedtages en Landstinget forordning om FN deklarationen om handicappede fra 13. December 2006.
Etablering af et rådgivnings-, kursus-, og videnscenter for handicappede for hele landet.
Udformning af politikker som ikke er diskriminerende overfor handicappede som sikrer integration og forståelse overfor handicappede. Uddannelses- og boligmuligheder skal forbedres, så de dækker de handicappedes behov.
Tidlig diagnosticering af handicap er vigtig og tidlig indsats for at afhjælpe de handicappede er Siumuts prioritering.
Det er vigtigt at sikre aflastning til familier med usynlige handicaps.
Ældre
Værdighed er nøgleordet i vores ældrepolitik – den tager udgangspunkt i balance og kvalitet.
Det skal være dejligt at blive gammel i vort land. Det er for Siumut yderst vigtigt, at vi sørger for, at de ældre tager aktiv del i deres hverdag uanset om det drejer sig bolig, økonomi eller andre vigtige instanser i livet.
Det er helt naturligt at forvente, at arbejdspladserne tager aktiv del i at sikre, at vore ældre får en god overgang fra arbejdsliv til en tilværelse som pensionist.
Det opnås ved:
Ældre skal have mulighed for at blive boende i eget hjem i så langt tid som muligt, derfor skal der sikres gratis hjælp til de ældre.
Der skal være pladser nok til alle de, der har behov for en plads i ældreboliger, alderdomhjem eller i beskyttet hjem.
Ældre handicappede skal have hjælp for at lette deres hverdag i deres hjem.
Pensionsområdet skal reformeres i 2015.
Grundpension som er ægtefælleindkomstuafhængig indføres, med individuel pension som er ægtefælleindkomst afhængig.
Der skal ikke længere være brugerbetaling for hjemmehjælp.
Der skal indføres 25% pensionsrabat ved fly- og skibsrejser i Grønland.
Pensionsalderen skal ændres, og man skal særligt se på de over 65 år, der har haft et slidsomt arbejde hele livet får en særlig overgangsordning.
Pensionsreform udformes i tær samarbejde med alle instanser, der har relevans til området.
Siumut finder samarbejdet med Utoqqaat Nippat meget vigtig, og fremtidige tiltag foretages i tæt dialog med Utoqqaat Nippat.
Fattigdom og ulighed
Kløften mellem rig og fattig i Grønland stiger, og uligheden i samfundet vokser. Det skal der sættes stop for. Vi skal stræbe efter øget selvværd og selvrespekt, og dette kan bl.a. opnås ved at sætte folk i arbejde. Samtidig skal samfundets goder fordeles ligeligt og solidarisk.
Ensprissystemet, krydssubsidiering og decentral bevilling af offentlige finanser samt spredt fordelingspolitik skal sikre, at alle borgere bliver tilgodeset.
Initiativer for at fremme selvforsørgelse skal fremmes. Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde, have en sund og nutidig bolig og gode levevilkår. Holdbarheds- og vækstplanen tager udgangspunkt i større selvforsørgelse.
Manglende uddannelse og arbejdsløshed hænger uløseligt sammen, og derfor gælder det om at få så mange unge mennesker til at tage en uddannelse.
God boligstandard fører til et godt helbred, fysisk og psykisk. Forbedring og vedligeholdelse af boligstandarder skal derfor udføres løbende.
Hjemløshed skal bekæmpes ved opsøgende rådgivning og vejledning, som starter med midlertidig genhusning. Grønlands Selvstyre skal sammen med kommunerne have en fælles handlingsplan med hjælp til hjemløse. Ingen skal være overladt til sig selv.
Forskningen i naturalieøkonomiens betydning i bygderne og yderdistrikterne skal støttes, da det er påvist at bygderne er langt mere selvforsørgende end byerne.
Lovgivningen og sociale ydelser skal tilpasses, så folk i nød bliver tilgodeset, mens folk med arbejdsevne kommer i aktivering, beskæftigelse eller uddannelse.
Offentlige anlægsinvesteringer skal spredes til hele landet, så der bliver skabt aktiviteter alle steder og samtidig løfter standarden af infrastrukturen.
Mulighederne for etablering af pulje til vækst, udvikling og igangsættelse af små beskæftigelsesprojekter i form af lån og garanti fra Grønlands Selvstyre overvejes.
Natur
Vi skal passe på den biologiske mangfoldighed i det sårbare arktiske miljø.
Vi skal tage særlige forholdsregler i forbindelse med bekæmpelse af invasive dyrearter, som varmere havtemperaturer medfører.
Beskyttelsesområderne for fugle og havpattedyr skal værnes.
Miljø
Vi skal holde miljøet rent og passe godt på den grønlandske natur.
Grønland skal være fuldt selvforsynende med grøn energi senest i 2024.
Borgerne er alle forpligtet til at renholde miljøet, og derfor skal der løbende gennemføres oplysningskampagner om renligholdelse.
Der skal være særlig fokus på miljøet i råstof- og erhvervssektoren. Forureneren skal betale for oprydning og genopretning.
Miljøfonden er etableret til at finansiere miljøprojekter for at opnå renere miljø.
Børnene skal opdrages til at passe godt på miljøet og naturen.
Handlingsplanen for håndtering af affald skal implementeres, ligesom der skal etableres større samarbejde med kommunerne om sortering af affald, håndtering af farligt affald, forbrænding, genbrug osv.
Brug af miljøvenlige køretøjer som elbiler og hybridbiler skal intensiveres ved mere lempelige skatte- og afgiftssatser.
Brug af lavenergikomponenter skal fremmes i samtlige offentlige arbejdspladser.
Kunst og kultur
Vores kulturelle særpræg er udtryk for hvem vi er, hvad vi er og hvor vi kommer fra.
Kultur, kunst og teater skal udvikles og der skal være gode rammebetingelser til udøverne og frivillige aktører. Vi ønsker et godt samarbejde med foreninger og interessenter.
Grønlandsk kunsthåndværk og traditionelle genstande skal beskyttes mod plagiat gennem ejerettigheder og salg.
Der skal etableres et selvejende filminstitut, som skal arbejde med fundraising og formidling af viden samt stå for kontakter til udenlandske filmselskaber. Derudover skal grønlandsk producerede film, animationer, tegnefilm og tegneserier opfostres i miljø, hvor kunstnerne samles under et tag.
Grønlandsk musik og sang skal promoveres gennem deltagelse i internationale arrangementer med støtte fra Grønlands Selvstyre.
Der skal afsættes midler til udgivelse af grønlandsk-sprogede bøger.
Ligestilling
Kvinder og mænd skal ligestilles på arbejdsmarkedet med ens løn- og ansættelsesvilkår.
Der skal ikke være diskrimination på grund af køn, alder, religion, handicap eller seksualitet. Alle mennesker skal sikres ligestilling i lovgivningen. Det er basale menneskerettigheder, som Grønland har pligt til at efterleve til enhver tid.
Kvinders muligheder for lederstillinger og bestyrelsesposter forbedres, så fordelingen af posterne altid afspejler kønsdelingen i samfundet.
Homoseksuelles ret til at blive gift og opfostre børn skal respekteres.
Justitsvæsenet
Retsvæsenskommissionens anbefalinger er endnu ikke fuldt implementeret, og derfor skal vi fortsætte arbejdet i næste valgperiode.
Retternes sagsakter skal nedbringes, så domsafsigelser kan foretages uden ventetid. Muligheden for ansættelse af ekstra dommere og retshjælpere skal udnyttes.
Strategien mod vold skal implementeres, bl.a. med særlig indsats mod vold.
Hjemtagelse af anstaltsområdet skal vurderes, og der skal lægges plan for hjemtagelsen.
Udenrigspolitik
Grønland skal være synlig, engageret og aktiv i at forsvare og kæmpe for vores interesser i udlandet:
Grønland skal have diplomatiske forbindelser til vores nærmeste nabolande og til strategiske forbindelser, som vi handler med.
Udenrigstjenesten skal styrkes, så repræsentationskontoret i Bruxelles og Washington, D.C. styrkes.
Grønland skal være et aktivt medlem af Arktisk Råd.
Samarbejdet med EU skal udvides til at omfatte større samhandel, fødevare[området], minedrift og energi.
Grønland skal være medlem af NATO.
Kompetencen for udlændingelovgivningen og immigration skal overtages i løbet af valgperioden.
Grønland skal have indrømmelser til at føre udenrigspolitik i sager, som omhandler Grønland og varetagelse af de grønlandske interesser.
Grønland skal overtage kompetencen for luftfartsområdet inden 2018.
Grønland skal deltage aktivt i beskyttelsen af de grønlandske farvande.
Der skal stilles strengere krav til sejlads i de grønlandske farvande.