Hvem har aflyst selvstændigheden?

Min vision for vores land er, at det grønlandske folk en dag bliver uafhængigt og selvstændigt. Men jeg synes ikke man skal sætte en dato på, før de grundlæggende betingelser er på plads.

Tirsdag d. 28. april 2015
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Selvstændighed.


(an)

Det er almindelig kendt herhjemme, at langt de fleste af os, uanset politisk tilhørsforhold, har et lys i vores hjerter, som brænder for at vores land en dag bliver selvstændigt. Det har vi arbejdet for i mange år. Først med realiseringen af Hjemmestyret og i 2009 tog vi endnu et skridt fremad med Selvstyret.

Kampen for et samfund på egne ben er en del af vores DNA.
Det er også almindelig kendt fra den politiske debat, at der er forskellige meninger om, hvordan vejen frem skal være og hvor hurtigt det skal gå. De som kender mig ved, at min vision for vores land er, at det grønlandske folk en dag bliver uafhængigt og selvstændigt. Men jeg synes ikke man skal sætte en dato på, før de grundlæggende betingelser er på plads.

Til min overraskelse bliver det nu i forskellige medier fremhævet, at jeg har sat ønsket om selvstændighed på lavt blus eller nærmest slukket den. Nogle glæder sig og andre er misfornøjede. Derfor er det nok på sin plads at trække linjerne op i diskussionen.

Min holdning til Grønlands plads i Rigsfællesskabet er, at vi ønsker et godt og tæt samarbejde. Samarbejde er nødvendigt, men det skal ske med gensidig respekt. Fra tid til anden møder vi udfordringer i samarbejdet inden for Rigsfællesskabet; men det lader vi os ikke gå på af. I stedet holder vi fast ved, at så længe vi kan mødes og forhandle os frem til gode løsninger, så er det den vej vi skal gå.

I min grundholdning er det meget vigtigt at forstå, at selvstændighed ikke kun handler om vores forhold til andre. Det handler også om, hvordan vi selv indretter vores samfund. Et selvstændigt samfund må være et ligeværdigt samfund. Målet om selvstændighed er vigtigt, ja. Men det er lige så vigtigt at vi tager ansvar og arbejder med at forbedre befolkningens vilkår i vores samfund. Vi må erkende at der er store forskelle i de muligheder og vilkår, forskellige befolkningsgrupper i dag har i vores land.

Styrken i et folk ligger ikke blot i, hvad der står i en lov om vores ret til at bestemme selv. Selvstændighed som folk og som land handler også om uddannelse og arbejde, så vi selv kan løse samfundets opgaver, at familiernes hverdag bygger på tryghed og muligheder samt at vi hver især og som samfund kan klare os selv økonomisk.

Sammen har vi skabt meget med vores Hjemmestyre og Selvstyre. Vi har skabt et samfund i fremgang, naturligvis med de op- og nedture, der hører med i et samfunds udvikling. Men der er fortsat store udfordringer. Det er dem, vi skal tage fat om og det er netop det, jeg fokuserer på, idet vi ikke skal miste flere mennesker i udviklingen.

På kort sigt kommer vi ikke udenom, at vi står foran en vanskelig opgave. Selvstyrets økonomi er presset og som ansvarlige ledere er vi nødt til at komme med forslag og initiativer, der får enderne til at mødes i samfundshusholdningen. Der er ikke plads til at realisere alle de ønsker vi har. Vi er endda nødt til at kigge ned gennem sparekataloget og træffe upopulære beslutninger. Ellers vil der ikke være plads til de nødvendige udgifter og initiativer, som viser en vej frem.

Jeg har peget på helt centrale indsatsområder for landsstyret som uddannelse, boliger, beskæftigelse og økonomi. Det er netop fordi vi som ansvarlige politiske ledere skal fokusere på gode og troværdige rammer for alle borgeres udvikling, trivsel og muligheder.

Men jeg har på ingen måde sat målet om selvstændighed på stand by, som man siger. Et ord, som pressens skribent selv har sat på som overskrift, idet han udtrykte at ”han skulle sælge flere aviser”.

Større uafhængighed og politisk selvstændighed vil altid være resultatet af den indsats, vi til sammen gør for at skabe et samfund på vores egne betingelser. Som andre har sagt før mig, så kommer udviklingen ikke af sig selv. Lige så lidt kan vi læne os tilbage og regne med, at andre skaber udviklingen for os.

Derfor, hvis vi vil videre ad udviklingens vej, må vi tage ansvaret til os og træffe de nødvendige beslutninger. Det kan befolkningen med rette forvente af os som politiske ledere.

Nej, jeg er ikke den, som vil sætte dato på Grønlands selvstændighed. Jeg synes ikke det er vigtigt. Virkelighedens udfordringer sætter mit fokus på her og nu. Det vigtigste er, at vi holder fast og ikke taber målet af syne. Jeg er samtidig bekendt med Selvstyrelovens paragraffer, hvori vi kan træffe beslutning om selvstændighed, når vi ønsker det.

Jeg vil gerne stå frem med det synspunkt om selvstændighed og politisk uafhængighed, at fremtiden tilhører børnene. Vi, i vores generation, træffer beslutninger, som de næste generationer skal leve med, og leve af. Men det er den næste genration der skal realisere det selvstændige samfund. Derfor må det først og fremmest være den næste generation, som skal bestemme, hvornår og hvordan selvstændigheden skal føres ud i livet.

Derfor opfordrer jeg til, at vi som nutidens ansvarlige politiske ledere samler vores kræfter om at holde slæden på sporet. Det er i virkeligheden vejen mod den frihed og selvstændighed, der altid ligger i vores hjerter.

Mit lys i hjertet om selvstændighed brænder lige så lyst som nyfalden sne på en forårssolskinsdag, som det altid har gjort.