Sammenhold – Tryghed - Udvikling

På arbejdsmarkedet vil Siumut invitere arbejdsmarkedsparter til en dialog for at afsøge løsninger til flaskehalsproblemerne på vores arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for Siumut, at alle som kan arbejde skal arbejde.

Tirsdag d. 11. november 2014
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014.

Indholdsfortegnelse: Udvikling af landet – skabelse af jobs Økonomisk vækst og reformer Fiskeriet – det bærende erhverv Innovation Gennemsigtighed Udvikling af landet – skabelse af jobs Der skal ikke herske tvivl om, at Grønland er en nation under opbygning. Indførelse af Selvstyre var det næste spæde skridt frem mod øget selvstændighed. Men lige her og nu står det grønlandske samfund over for nogle store udfordringer. I virkeligheden har vi to store opgaver at løse, når det gælder om økonomisk aktivitet. Vores vigtigste opgave er at ikke alene en øget økonomisk selvbårenhed. Vi skal have gang i økonomien, som det hedder. Herved vil aktiviteten i erhvervslivet øges og jobs kan skabes. Økonomisk vækst og reformer Men der skal sideløbende sættes indtil flere reformer i gang. Dette bunder i det forhold, at vores demografi ændrer sig. Det gode er, at vi får flere og flere ældre. Det ærgerlige er, at vores ungdomsårgange bliver mindre, og vi får færre børn. Derved mindskes den gruppe af erhvervsaktive, som skal holde gang i vores erhvervsliv og betale til vores ældre. Selvom vi har et udtrykt ønske om, at besætte stillingerne med flest mulige lokale, så må vi nok se i øjnene, at helt selvforsynende på arbejdsmarkedet bliver vi aldrig. Vores geografi, antal borgere og den spredte bosættelse gør, at vi ikke kommer til at være 100% selvforsynende på vores arbejdsmarked. I Siumut vil vi fortsætte med at investere i de fire erhvervssøjler: Fiskeri og fangst Turisme Råstoffer Øvrige erhverv (landbaserede) Realiseringen af at mindske afhængigheden af bloktilskuddet baserer sig derfor på, at vi er parate til ikke alene at: skabe vækst i den nuværende økonomi gennemføre væsentlige reformer inden for skatte- og velfærdsstrukturen tænke innovativt i forhold til nicheproduktion og storproduktion ændre mentalitet i forhold til at Selvstyret skal yde tilskud til mange forskellige erhverv. Øget økonomisk selvbårenhed handler derfor om at tænke nyt og anderledes, og have troen på at vi kan gøre det. Der skal selvfølgelig være en overgangsperiode, således at diverse lovgivninger og tilskudsordninger kan koordineres til et mere samlende hele. Ligesom det er yderst vigtigt for Siumut og jeg, at gennemførelsen af strategien kommer til at foregå ordentligt og gennemsigtigt for den enkelte borger, for erhvervslivet og for investorer. Råstof skal fortsat være en bærende erhvervssøjle, men vi må erkende at det er en langvarig proces at få et aktivitetsniveau, som har decideret langvarig positiv indvirkning på vores økonomi og erhverv. Fiskeriet – det bærende erhverv Fiskeriet er fortsat vores vigtigste ressource til både beskæftigelse og indtægter til landskassen. Dette erhverv vil fortsat skulle være et bærende erhverv. Derfor er det yderst vigtigt, at vi udnytter ressourcen på et bæredygtigt grundlag. Der er to forhold, som vi skal være opmærksomme på i forhold til fiskeriet. Det skal være bæredygtigt, ikke kun for beskæftigelse og indtægter, men også for ressourcen. Ændringerne i de klimatiske forhold byder både på nye fiskearter, andelen af andre arter formindskes. Tilpasningen af fiskeriflåden, kompetencer, infrastruktur, landanlæg og eksportmarkeder skal påses. I Siumut ønsker vi, at det grønlandske samfund får mest muligt ud af fisken. Derfor er det vigtigt for Siumut at gå i dialog med erhvervet om, hvordan det grønlandske samfund kan få mest ud af fisken. Dette af hensyn til at få gang i økonomien, beskæftigelsen, produktionen og indtægter til landskassen. Derfor skal dialogen med erhvervet baseres på realistiske muligheder for at få produktion til landet. Det er ligeså vigtigt at få udarbejdet en pengestrømsanalyse, mellem det nationale og det globale marked. Gennemsigtighed er vigtigt, når man ønsker at optimere den bæredygtige udnyttelse af ressourcen. Men også mulighederne for udvikling i vores forskellige regioner. Der vil være produktioner, som ikke kan skabes i Grønland, hvorfor fisken fortsat eksporteres ubearbejdet ud til det globale marked. Her skal en ressourcerenteafgift på ikke-forædlet fisk vurderes. I Siumut betragter vi den levende ressource som samfundets, ganske som råstofferne. Og hvor vi i forhold til råstofområdet har lagt mange kræfter i principper for udnyttelse, beskyttelse, skat og royalties samt principper i forhold eksport, som skal være til mest gavn for vores samfund, så er tiden inde til betragte den levende ressource på samme måde - samfundet skal have mest muligt gavn af den. Vi vil derfor i samarbejde med regionerne og erhvervet indgå i dialog om, hvorledes vi bedst muligt får skabt rammerne for at nå dette mål. Herunder er det vigtigt, at vi får styr på forholdene omkring transfer pricing. Det vil sige, at priser og vilkår internt i koncerner skal være fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået mellem uafhængige parter. Innovation Vores regioner har forskellige muligheder for erhvervsudvikling. Her vil Siumut arbejde for at fremme innovation. Vi vil invitere de involverede organisationer, erhvervslivets parter og andre relevante til en dialog om, hvorledes vil bedst muligt fremmer en innovationskultur i vores samfund. Identificere de barrierer, som der er – det være sig lovgivning eller andet. Det er vigtigt for Siumut, at vores infrastruktur hænger sammen. Ikke bare for den enkelte, men også for de erhvervssøjler som vi ønsker at fremme. Derfor vil vi i Siumut foretage infrastrukturelle investeringer. Vores regioner skal kunne udvikle sig til selvbærende enheder, og her er det vigtigt at den også hænger sammen. En investering i infrastruktur er en investering i erhvervslivet, men også for muligheden for sammenhængskraften i forhold til vores borgere og for øget eksport og turismeudvikling. Der vil fortsat være behov for servicekontrakter på det trafikale område fremover. Gennemsigtighed Vi skal privatiserer de Selvstyreejede aktieselskaber – der hvor det giver mening. Mange af dem er gode, aktive selskaber, og flere sørger for at binde landet sammen – på måder som vi blot tager for givet i dag. Samlet har de fleste formået ikke kun at tilpasse sig til markedet, men også at have deres egne uddannelsesprogrammer til gavn for os selv og vores samfund. Det er vigtigt ikke at forglemme dette. Men, det er tid til gennemsigtighed. Vi må have undersøgt om vi bruger vores skattekroner bedst muligt. Dette er særligt nødvendigt med ønsket om selvbåren økonomi. Det gør det nemmere for os at debattere hvilke slags tilskud og hvor disse skal generes hen, når vi har gennemsigtighed i vores økonomiske pengestrømme. Jeg, og i Siumut mener vi at vi skal mindske det offentliges involvering i erhverv ved at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for at sikre, at evt. privatisering af offentligt ejede virksomheder sker på et gennemarbejdet grundlag, hvor kriterier og tidsplan udstikkes nærmere. Det siger sig selv at service- og prisniveauet for borgerne skal søges sikret i den forbindelse. For at tiltrække investorer og for at få gang i økonomien er nedsættelse af selskabsskatten eet af målene. Et sideløbende mål er en skatte- og velfærdsreform. På arbejdsmarkedet vil Siumut invitere arbejdsmarkedsparter til en dialog for at afsøge løsninger til flaskehalsproblemerne på vores arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for Siumut, at alle som kan arbejde skal arbejde. Økonomisk selvbårenhed og selvforsyning handler også om mennesker, og deres evne til at tage vare på sig selv.