Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber
Store dele af erhvervspolitikken bygger fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring
Fredag d. 14. oktober 2011
Kuupik Kleist
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Emnekreds:
Erhverv
,
Samfundsforhold
,
Økonomi
.
Debatten om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er grundlæggende en debat om, hvad det er for en samfundsmodel, vi ønsker for vort land - og hvilken rolle vi politikere skal have på udviklingen. Redegørelsen, som planlægges drøftet af Landstinget på efterårssamlingen 2011, er udformet med afsæt i nogle overordnede overvejelser omkring dette tema.
Som i et hvert andet demokratisk land udgår lovgivningen fra parlamentet. Selvstyret ejer fortsat en meget stor andel af landets største virksomheder. Samtidig har landsstyret ansvar for tildeling af koncessioner og kvoter til virksomheder i forskellige sammenhænge, udpeger bestyrelsesmedlemmer til de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, fastsætter priser på de væsentligste infrastrukturydelser og har ansvar for forvaltning af tilskudsmidler fra finansloven via servicekontrakter. Tilskudsmidlerne går altovervejende til de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber.
Med andre ord bygger store dele af erhvervspolitikken fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring.
Det skete i starten af 1990’erne. Selv om der siden er arbejdet videre med denne adskillelse, og der er foretaget privatiseringer af enkelte virksomheder og dele af andre, er den politiske proces mhp. en normalisering af erhvervslivet ikke bragt til kende.
Selvstyrekommissionen peger i sin betænkning fra 2003 på, at der er behov for yderligere udvikling på området. Her hedder det blandt andet:
”Selvstyrekommissionen erkender, at det på flere områder fortsat kan være nødvendigt at bibeholde naturlige monopoler, hvor helt eller delvist offentligt ejede selskaber varetager produktion og service. I den udstrækning disse monopoler bibeholdes, ønsker Selvstyrekommissionen disse selskabers aktiviteter begrænset til deres kerneopgaver. I dag fremtræder de som selskaber, der har overtaget en lang række produktions- og serviceaktiviteter, som private selskaber i konkurrence langt bedre kunne påtage sig.”
Kommissionen pegede på behovet for at skabe et bedre vidensgrundlag på såvel politisk som administrativt niveau om selskaberne for at give grundlag for at fastsætte mere konkrete målsætninger for selskabernes servicering inden for kerneaktiviteterne. Dette skulle følges op af nye mål for, hvilket ejerskab, kompetence og kontrol selvstyret skal bibeholde fremadrettet. På længere sigt foreslog kommissionen, at der blev gennemført en mere målrettet overtagelse af selskaberne af private investorer, der fortsat sikrer selskabernes forankring i den grønlandske økonomi.
Som det fremgår af redegørelsen, er en del af det foreslåede analysearbejde igangsat. Fokus fra landsstyret har bevæget sig fra indblanding i selskabernes dispositioner, til en strategisk tilgang med afsæt i de overordnede ønsker til samfundsudviklingen. Landstingets holdning hertil skal derfor inddrages. Der er behov for en parlamentarisk debat og stillingtagen. Det gælder eksempelvis i forhold til landets samlede gælds- og investeringspolitik, målet om kompetenceudvikling på alle planer, omkostningsudvikling og prisstrukturer i forhold til centrale infrastrukturydelser, øget gennemsigtighed og et opgør med den fortsatte krydssubsidiering. Sidstnævnte er i stigende grad et problem i vort mål om at skabe en selvbærende økonomi, herunder ved at tiltrække nødvendige investeringer til landet udefra. Det er derfor vigtigt at disse spørgsmål om selskaberne bliver behandlet politisk.
Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber